1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Nordfyns
UDLØBET

Nordfyns Kommune, Plejehjem Bogense

VISIONÆR LEDER TIL PLEJEHJEMMENE I BOGENSE

Fuldtid

Permanent

Møllehaven 24, 5400 Bogense, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset Bogense
ID: 2562933
|
Indrykket for 42 dage siden

Er du en erfaren leder med indsigt i sundheds- og ældre området. Kan du samle folk omkring dig, fremme det tværfaglige samarbejde og har du lyst til sammen med dine medarbejdere at skabe det gode hverdagsliv for beboerne.

Så kan vi tilbyde en attraktiv arbejdsplads, med et godt fællesskab, hvor der er højt til loftet, og hvor der både ligger et stort ansvar og en høj grad af indflydelse på udviklingen af fremtidens ældreområde.

Nordfyns Kommune har vedtaget en Masterplan Masterplan for Ældre- og Sundhedsområdet 2023 (nordfynskommune.dk) til udviklingen af ældre- og sundhedsområdet. Målsætningen er, at vi med mod og handlekraft ønsker at levere tryghed, sundhed, trivsel og tilfredshed i nye bæredygtige former.

Du vil blive en del af arbejdet med indfrielsen af Masterplanens formål og med udviklingen af den faglige ledelse og kvalitet på vores plejehjem. Omdrejningspunktet er den personcentrerede tilgang til borgerne, udvikling og brug af velfærdsteknologiske løsninger og en generel kompetenceudviklingsplan jf. de nye opgaver, der følger med udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Plejehjem Bogense er en del af ældreområdet (Aktiv Pleje og Omsorg), der udover plejehjemsområdet også består af hjemmepleje-, aktivitet og demens- og uddannelsesområdet.
Vi arbejder tæt sammen og ønsker at have en fleksibel organisation, hvor læring og udvikling også sker gennem samskabelse og faglige fællesskaber på tværs af organisationen. Du vil således også opleve at skulle deltage i udviklings og ledelsesopgaver, der rækker udover eget plejehjemsområde.

Vi har deltaget i Sundhedsstyrelsens rejsehold kompetenceudvikling og bruger redskaberne herfra i vores pleje og omsorg. Vi arbejder i tværfaglige teams og med faglig ledelse tæt på borgere og medarbejdere.

Bogense plejehjemsområde opleves af borgere, pårørende og medarbejdere som et godt sted at være. Tilsynsrapporter er positive og økonomien er i balance. Så du vil opleve at komme til at veldrevet plejehjemsområde, men også til et område, der gerne vil lære mere og fortsat udvikle sig.


Om arbejdspladsen

Plejehjem Bogense består af Søbo med 18 beboere (forventes at åbne med 12 pladser mere) og Møllehaven med 40 beboere.

Den samlede personalegruppe er på ca. 65 medarbejdere og består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, ernæringsassistenter, husassistenter, teamledere og ledelsesunderstøttende administrative medarbejdere.

Derudover er vi et uddannelsessted for mange elever og studerende, og vi har en del vikarer tilknyttet til området.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Overordnet personale-, drifts- og økonomisk ansvar for plejehjemsområdet. Herunder ledelsesansvar for teamledere og for en tværfaglig medarbejdergruppe
  • Fortsat sikring og udvikling af det gode arbejdsmiljø, rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer og udvikling af læringsmiljøer på området
  • Sammen med dine lederkolleger på tværs af hele sundheds- og ældreområdet udvikle og implementere initiativerder er nødvendige for, at vi fortsat kan imødekomme den demografiske udvikling, kravene fra ”det nære sundhedsvæsen” og forventningerne fra borger, pårørende til en god ældrepleje.

Din faglige profil:

  • Du har en sundhedsfaglig uddannelse gerne på bachelorniveau og relevant lederuddannelse på minimum diplomniveau.
  • Du har professionel tilgang til ledelsesopgaven samt en struktureret og synlig ledelsesstil.
  • Du har erfaring fra en politisk styret organisation og med økonomistyring på institutionsniveau.
  • Du har gode styringsmæssige kompetencer og en god forståelse for, at effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen er tæt forbundet med trivsel og arbejdsglæde.
  • Du bruger din faglighed og erfaring til at skabe de bedste tilbud for borgerne og deres pårørende.
  • Du er en god kommunikator som inspirerer, motiverer og skaber både følgeskab og fællesskab også på tværs.

Vi tilbyder:

  • en spændende og varieret ledelsesfunktion med en god administrativ understøttelse
  • en arbejdsplads, hvor der er stort fokus på udvikling af faglighed som det bærende element, men også en rummelig og uformel arbejdsplads, hvor engagement, åbenhed og humør vægtes højt
  • fleksible arbejdsforhold og mulighed for relevant efteruddannelse
  • et velfungerende ledelsesteam på tværs af ældre- og sundhedsområdet og en forvaltning og politikere, der bakker op, og som er interesseret – på den gode måde!


Løn og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes før ansættelse skal finde sted.


Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag for uddannelse og tidligere beskæftigelse senest tirsdag den 23. april 2024.

Samtaler forventes afholdt mandag den 29. april 2024.
Tiltrædelse den 1. juni 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Ældreområdet, Solveig Hauschildt på telefon 23 69 88 73.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Plejehjemsforstander
Nordfyns
Plejehjemsforstander
Syddanmark
Sundhedschef
Nordfyns
Sundhedschef
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Rådhuset Bogense

    Nordfyns Kommune, Plejehjem Bogense

    Vil du som områdeleder være med til at forme fremtidens plejehjem i Bogense?

    Fuldtid

    Møllehaven 24, 5400 Bogense, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Er du en erfaren leder med solid indsigt i sundheds- og ældreområdet? Har du en vision for at skabe et meningsfuldt hverdagsliv for vores beboere? Nordfyns Kommune leder efter en dynamisk leder til Pl... Læs mere
    Rådhuset Bogense
    Rådhuset Bogense

    Deltid

    Harritslevvej 9, 5400 Bogense, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    På Bo- og Aktivitetstilbud Bogense mangler vi hjælpende hænder, som kan bistå med løbende vagter hurtigst muligt samt sommerferievikarer, hvor vi kan tilbyde sommerferievikariat i perioden den 1. juli... Læs mere
    Rådhuset Bogense
    Rådhuset Bogense

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Kunne du tænke dig at stå i spidsen for et af Danmarks største digeprojekter, så er dette job måske noget for dig. I Nordfyns Kommune arbejder vi benhårdt med klimaindsatsen, og en af de helt store in... Læs mere
    Rådhuset Bogense
    Rådhuset Bogense

    Fuldtid

    Rasmus Nielsensvej 14, 5471 Søndersø, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Brænder du for pædagogisk ledelse, og ved hvordan man understøtter praksis, så der kommer høj kvalitet? Er du ambitiøs på børnenes, medarbejdernes og dine egne vegne? Kan du tænke nyt og udvikle på de... Læs mere
    Rådhuset Bogense

    Deltid

    Agertoften 17, 5450 Otterup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job