1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Nyborg
UDLØBET

Nyborg Kommune - Distrikt Sygeplejen

Opnormering af sygeplejersker til Distrikt Sygepleje i Nyborg Kommune

Fuldtid

Permanent

Svanedamsgade 15, 5800 Nyborg, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset Nyborg, Torvet 1
ID: 2547899
|
Indrykket for 59 dage siden

Vi opnormerer fortsat i Distrikt Sygepleje og søger derfor flere kollegaer, som vil hjælpe os med at udvikle og styrke den sygeplejefaglige indsats i hele Nyborg Kommune. Vi vil rigtig gerne have flere kollegaer med i denne udviklingsproces.

Vi søger sygeplejersker til dækning af både dagvagt, aftenvagt og nattevagt, og i weekendvagt som udgangspunkt hver 4. weekend. Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid. Stillingerne ønskes besat snarest muligt eller fra 1. juni 2024.

Vi har en attraktiv arbejdsplads med et gensidigt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper og støtter hinanden. Faglighed, trivsel og et godt arbejdsmiljø er en høj prioritet.

Arbejdet som primærsygeplejerske indeholder bl.a:

  • Koordinering af indsatser hos borgeren.
  • Kemo/Smertepumper.
  • VAC-behandling.
  • Psykiske problemstillinger.
  • Sondeernæring.
  • Sårpleje.
  • Palliation.
  • Medicinhåndtering.
  • IV behandling.
  • KOL.

Sygeplejerskerne i Nyborg Kommune yder sygepleje i borgers eget hjem eller i Sundhedsklinik, der ligger i Nyborg, Ørbæk og Ullerslev. I aften- og nattetimerne servicerer vi indenfor sundhedslovsydelser og akutte opgaver, plejehjem og Jernbanebo, som er et sted for aflastning og korttidspladser for bl.a. hjemtagne borgere fra sygehus.

Vi har eget akutteam samt sygeplejersker med særlige kompetencer indenfor bl.a. sår, palliation, diabetes, inkontinens, KOL og hygiejne. Derudover er vi uddannelsessted for sygeplejestuderende. 

Vi forventer, at du som vores nye kollega: 

  • Møder borgere og pårørende med omsorg, respekt, troværdighed og høj kvalitet.
  • Indgår i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, hvor flere opgaver skal håndteres tæt på borgeren. 
  • Koordinerer og skaber sammenhæng i den helhedsorienterede pleje, herunder involverer og samarbejder med borgere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
  • Deltager i, og skaber læring gennem, faglig sparring og kompetenceudvikling for bl.a. social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. 
  • Overdrager sundhedslovsopgaver til relevante faggrupper, så borgeren oplever den bedst mulige sammenhæng og kvalitet i plejen. 
  • Bevarer overblikket i pressede situationer, og hjælper samt støtter dine kollegaer i dagligdagen. 
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø og arbejdsfællesskabet på tværs. 

Vi tilbyder:

  • Individuelt tilrettelagt kompetenceudvikling.
  • En attraktiv lønmodel.
  • En dynamisk arbejdsplads med et forpligtende fællesskab, hvor der er fokus på kompetencer og ansvar. 
  • Medindflydelse på egen vagtplan.
  • Individuel oplæring og introduktion til stillingen.
  • Engagerede kollegaer og en ledelse, som prioriterer både drift og udvikling.
  • En innovativ arbejdsplads hvor velfærdsteknologiske løsninger er i spil.

Om Sygepleje i Nyborg Kommune

Faste tværfaglige teams
Med et mål om at gøre det endnu bedre for både borgere og medarbejdere, og som et af flere initiativer, for at imødekomme fremtidens udfordringer indenfor sundheds- og ældreområdet, har vi startet en proces med at etablere faste tværfaglige teams i kommunens 5 hjemmeplejedistrikter. 

De første større ændringer er allerede gennemført og distrikterne har nu rehabiliteringsterapeuter og farmakonomer tilknyttet. De første team af sygeplejersker er flyttet ud i deres respektive distrikter og ultimo maj måned, er de sidste sygeplejerske en del af de tværfaglige teams. Retningen er sat, men vejen til målet planlægges og gennemføres i et tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledere.

Sygeplejerskerne er ansat under fælles faglig leder og sikrer deres monofaglighed bl.a. via ”Faglig Forum”, hvor der er intern eller ekstern undervisning og vedligeholdelsesuddannelse indenfor interesseområder.

Derudover afholdes der teammøder med hjemmeplejen, og inden længe går vi i gang med triagering i alle distrikter. 

Yderligere information: 
Alle sygeplejersker i Nyborg Kommune er tilknyttet Distrikt Sygepleje, som indtil vi flytter ind i det nye sundhedshus, har til huse i Svanedamsgade 15, 5800 Nyborg. 
Derudover vil du blive tilknyttet et af fem følgende distrikter, hvor du har ind-møde i hverdagen:

Distrikt Vest, Svanedamsgade 15, 5800 Nyborg 

Distrikt Øst, Bredahlsgade 24a, 5800 Nyborg 

Distrikt Egeparken, Egeparken 96, 5800 Nyborg 

Distrikt Egevang, Ullerslev-Centret 26, 5540 Ullerslev

Distrikt Rosengård, Enebærvej 3, 5853 Ørbæk

Du har mulighed for selv at få indflydelse på, hvilket distrikt du tilknyttes.

Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse. 

Kørekort er en nødvendighed. Der stilles bil eller cykel til rådighed.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder for Sygepleje Nanna Kjær på tlf.: 2133 2646 eller mail: [email protected]

Ansøgningsfrist 12. april 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 17. eller 18. april 2024
Tiltrædelse er snarest muligt eller fra 1. juni 2024

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø. 

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Syddanmark
Sygeplejerske
Nyborg
Sundhed
Syddanmark
Sundhed
Nyborg

Andre job der minder om dette

    Rådhuset Nyborg, Torvet 1

    Nyborg Kommune - Hjemmepleje Distrikt Svanedam Øst

    Hjemmeplejedistrikt Svanedam Øst søger social- og sundhedsassistent til primært dagvagt

    Fuldtid

    Bredahlsgade 24, 5800 Nyborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Drømmer du om at prøve kræfter med en spændende arbejdsplads, hvor dygtige kollegaer har fokus på høj trivsel og et godt arbejdsmiljø? Så har du nu muligheden. Vi søger en social- og sundhedsassistent... Læs mere
    Rådhuset Nyborg, Torvet 1
    Rådhuset Nyborg, Torvet 1

    Fuldtid

    Kløvervej 1, 5853 Ørbæk, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Halløj! – Ja, dig der læser med her. Er du vores nye kollega? – Vi leder efter dig! Fra 1. juni 2024 eller snarest derefter. Vil du være med i et engageret og fagligt dygtigt team, hvor trivsel for vo... Læs mere
    Rådhuset Nyborg, Torvet 1
    Udløber snart

    Fuldtid

    Svanedamsgade 15, 5800 Nyborg, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Distrikt Svanedam Vest søger en social- og sundhedsassistent  for nuværende til dagvagter. Stilling er som udgangspunkt på fuld tid. Brænder du for at skabe den bedste hverdag for vores borgere? Har d... Læs mere
    Rådhuset Nyborg, Torvet 1
    Nyt job

    Fuldtid

    Essen 27, 6000 Kolding, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du specialsygeplejerske / sygeplejerske med erfaring inden for ambulant psykiatrisk udredning og behandling af børn og unge? Kunne du tænke dig at være en del af det Børne- og ungdomspsykiatriske t... Læs mere
    Carelink Nærhospital ApS
Søg efter andre job