Vi drømmer om at blive blandt Danmarks bedste til sagsbehandlingen på det specialiserede børne- og familieområde, og der er brug for dygtige socialrådgivere på rejsen derhen.
Har du lyst til at blive en del af et prioriteret område og en engageret afdeling, der lige nu arbejder målrettet på at udvikle og forbedre det specialiserede børneområde? Brænder du for socialrådgivning med hjerne og hjerte, og vil du via dialog og inddragelse være med til at sikre børn og unges udvikling, sundhed og trivsel? Så er det dig, vi leder efter!
Om os:
Vi er en dynamisk kommune, der tror på, at stærke fællesskaber skaber trivsel sammen med borgerne. I Nyborg Kommune hylder vi fællesskaber, ambitioner, visioner og mod.
I starten af december afleverede BDO en rapport, der bygger på en gennemgang af hele det specialiserede børne- og voksenområde i Nyborg Kommune. Rapporten peger på specifikke udviklingsområder for afdelingen, og der vil på denne baggrund blive udarbejdet en omfattende udviklingsplan, som vil komme til at danne fundamentet for de kommende års kvalitetssikring af området. Denne plan skal udmøntes og forankres samtidig med implementering af Barnets Lov.
I Børnehandicapteamet arbejder vi med børn i alderen 0-23 år. Vi yder råd og vejledning til familier med børn og unge, som har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vi arbejder med Servicelovens handicapkompenserende ydelser, herunder merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste m.v. Vi udarbejder børnehandicap udredninger, børnefaglige undersøgelser, handleplaner, iværksættelse samt opfølgning af støtteforanstaltninger jf. Barnets Lov.
Du kommer naturligvis til at bruge din socialfaglige baggrund, men også din evne til at møde og rumme den specifikke familie, det enkelte barn og den situation, de står i. Når familierne kommer til os, er de ofte i sorg eller krise, og der er stort behov for empati, situationsfornemmelse og professionalisme i mødet. Vi møder barnet og familierne med en faglig nysgerrighed i forhold til, hvad vi kan tilbyde og vi søger proaktivt at tænke i løsninger og muligheder.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Din profil:
Vi tilbyder:
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Karlsson på tlf. 2460 7636.
Ansøgningsfrist 27. februar 2024
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Tiltrædelse snarest muligt
Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen i Nyborg Kommune.
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir