Få jobbet til jobsamtalen
header background shadow

Få jobbet til jobsamtalen

Sørg for at forberede dig grundigt til samtalen. Du kan evt. tjekke dit netværk – hvis du kender nogen med kendskab til virksomheden. Men husk at være objektiv i din vurdering. På Ofir.dk kan du bruge Facebook & LinkedIn i din jobsøgning.

Hvis du har ’huller’ i dit CV, så forbered dig på, hvordan du vil forklare dem til samtalen. Herunder en liste over de områder, som du bør forberede inden jobsamtalen.

  • Hver ærlig omkring dine ønsker og forventninger til dit næste job.
     
  • Tal åbent og konstruktivt om tidligere arbejdsforhold. Fremhæv de positive sider ved dine tidligere arbejdspladser, chefer og kollegaer.
     
  • Vær åben og ærlig omkring dine udviklingsområder. Måske trænger du til, at få opdateret et sprog, IT eller en anden kompetence. Redegør for, hvordan du vil gøre det.
  • Fortæl om din faglige udvikling – og din egen rolle i den forbindelse.
  • Hav styr på fratrædelsesdatoer og tiltrædelsesdatoer.
  • Meld klart ud om forventninger til arbejdstider og lønniveau.
  • Uddyb gerne, hvorfor du er dit ønskede lønniveau værd.
Hvor ansøgning og CV er facts, handler det i høj grad om kemi til samtalen. Sørg for at være afslappet og bidrag til at skabe en god stemning fra start til slut.

Stil relevante og uddybende spørgsmål. Hold øjenkontakt, hold hænderne i ro, sid roligt men ikke stift på stolen.

Husk også, at det er en god idé at skrive en kort mail til virksomheden efter samtalen, hvor du takker for et godt møde – og viser din fortsatte interesse for jobbet.

Kontakt kundecenter

Åbningstider
Mandag-torsdag: kl. 8.30-16.30
fredag: kl. 8.30-15.30