header background shadow

Jobformidler siden 1978

Nødhjælp til jobsamtalen

Tekst: Henrik harr / Kemba Dunham
Kilde Junglecaréer - december 2009

Det er aldrig godt, når man rigtigt dummer sig til jobsamtalen, men det betyder ikke nødvendigvis at alt er tabt på forhånd. Junglecareer hjælper dig med at udbedre situationen når skaden er sket.

Dit CV er tip-top og dit tøj er helt rigtigt. Du har læst op på virksomheden og har endda en trumf i ærmet da du har spillet tennis med chefens niece – og du lod hende vinde. Så slår Murphy's lov til og alt går ned af bakke. Hurtigt.

Fortvivl ikke. Du kan (for det meste) få drømme interviewet tilbage på rette kurs. 


1. Du har pyntet på dit cv, og intervieweren opdager det.

Du overbeviste dig selv om, at det var okay at skrive "projektleder", selvom det eneste du i realiteten gjorde, var at stå for sommerfesten.  Den rekrutteringsansvarlige har ingen forståelse for den slags. Hvis du ikke er kvalificeret til stillingen, så har du spildt deres tid. Indrøm det, træk din ansøgning tilbage, og undskyld, så husker de dig som en, der kan lære af sin fejl.


2. Du kommer for sent til jobsamtalen.

Ting som snestorm, masse sammenstød på motorvejen og sygdom i familien er undskyldninger som normalt kan accepteres. Men at du ikke hørte vækkeuret – den dur ikke. Hvad end årsagen er, så gælder det om at ringe og give besked så hurtigt som muligt. Gør det klart at du godt er klar over, at du har forstyrret interviewerens planlægning og tilbyd at komme en anden dag i stedet. Hvis du får en samtale til, skader det ikke at tage lidt kage med. 


3. Du får et uventet spørgsmål, som gør dig helt blank.

Sig ikke at du ikke kender svaret, for så at vente på det næste spørgsmål. Selvom du ikke kan svare direkte på spørgsmålet, kan du prøve højt at resonere dig frem til svaret. Det viser at du er bekendt med de relevante begreber og terminologier.    


4. Du siger noget utroligt dumt.

Interviewet glider over i noget, der kunne ligne en sludder med en ven over en kop kaffe og ups, ud ryger et bandeord eller en upassende vittighed. Jo hurtigere du undskylder, jo bedre. Hvis du lader som ingenting, vil man tro, at det er den tone du vil bruge overfor de andre på jobbet ,og i så fald kan du godt kysse dine chancer for at få jobbet farvel.

5. Efter 20 minutter kalder intervieweren dig ved det forkerte navn.

Skal du sige noget? Ja! Ellers giver du det indtryk, at du ikke værner om din identitet. Afbryd samtalen og sig ”undskyld jeg hedder nu Oskar”. Jeg ved, at du møder en masse nye mennesker, og det kan være svært at holde styr på alle navnene.” 


6. Intervieweren siger noget, du ved er forkert. 

Skal du sige noget? Nej! Det kan virke som en god idé at vise du har gjort dit hjemmearbejde, men at antyde at intervieweren lyver eller er misinformeret er lig med en enkeltbillet direkte over  ”nej tak bunken”. Medmindre du tror det er en form for test, er det bedst at lade som ingenting.  


7. Du får et "forbudt" spørgsmål.

"Vil du snart have børn?" Det er en klassiker, men den forekommer stadig. Hvis du føler, at du ikke ønsker at besvare spørgsmålet så forklar dette så venligt som muligt. ( "Det rager ikke dig" er mindre vellykket.) Du kan også sige " Det ser jeg frem til at diskutere, når jeg er ansat her."


8. Intervieweren er ved at falde i søvn.

Du kan ikke sætte fingeren på det, men det føles som om intervieweren mest af alt sidder og tænker over, hvordan han kan nå hjem før myldretiden. Det betyder ikke, at du keder ham. Enten kan du spørge om der er noget du gør forkert, fordi du vil være sikker på at bruge hans tid fornuftigt. Eller du kan vende rundt på interviewet og begynde at stille ham spørgsmål i stedet. De fleste springer til når de har muligheden for at tale om sig selv.


9. Din mobil ringer.

Intet problem så længe du trykker på afbryd opkald, undskylder og slukker telefonen. Kig ikke engang på skærmen for at se, hvem det er der ringer.  For hvis du ser efter viser du blot, at du ikke er fuldstændigt fokuseret på samtalen. 


10. Intervieweren foreslår, at I afslutter samtalen i hotellets bar.

Hvis du hiver pebersprayen frem går det nok ikke så godt. Men, at flirte tilbage er heller ikke en god idé, for hvis du får jobbet, kan det nemt ende med at være en akavet situation. Sig hellere, at du foretrækker, at blive hvor I er, eller foreslå et mere neutralt sted som fx en café. 

Kontakt kundecenter

Åbningstider
Mandag-torsdag: kl. 8.30-16.30
fredag: kl. 8.30-15.30