Fra jobannoncering i avisen til jobannoncering på de sociale medier

author-avatar

af Alexander Kragh

Faxe Kommune har været kunde hos Ofir siden midten af 00’erne. Faxe Kommune har altid troet på, at deres jobannoncer skulle markedsføres i andre kanaler end alene på en jobportal, og i mere end 15 år har Ofir været den udbyder, der har kunnet levere dette.

“Vi har afsøgt markedet flere gange i den tid, vi har samarbejdet med Ofir for at sikre, at vi havde den bedste leverandør til vores behov, og der har I været – og er stadig – den bedste på markedet til at løse vores behov,” siger Marianne Engdahl, der er Uddannelseskonsulent i Faxe Kommune.

Jobannoncen skal følge målgruppens opmærksomhed

I starten af vores kundeforhold hjalp vi Faxe Kommune med at annoncere deres jobannoncer i avisen og på vores jobportal. I 00’erne var det en vindende kombination.

Meget er sket siden da. Aviserne er ikke længere et godt sted at annoncere job, da kandidaternes opmærksomhed ikke længere er der. I stedet er deres opmærksomhed nu på de sociale medier. I Ofir omstillede vi os og inkluderede markedsføring af vores kunders job på sociale medier for mange år siden, og Faxe Kommune var en af de første, der tilkøbte de nye markedsføringskanaler.

“Vi benytter Ofir, fordi vi tror på, at det giver flere kandidater, når vores jobannoncer også markedsføres på de sociale medier og i Google for Jobs,” fortæller Marianne Engdahl.

I Ofir er vi helt enige i den udtalelse, og vi kan se på tværs af vores +1000 kunder, at den vindende kombination i dagens Danmark er, når man kombinerer traditionel jobannoncering med målrettet annoncering på de sociale medier.

Et samarbejde der fortsætter med at udvikle sig

I Ofir tror vi på, at markedsføringen af en jobannonce kun er halvdelen af arbejdet. Den anden halvdel er en velskrevet jobannonce, som vækker interesse hos kandidaten, som læser den. Derfor tilbyder vi jobannonce-kurser til de kunder, som gerne vil gøre en ekstra indsats for at lave de bedste jobannoncer. Faxe Kommune er en af dem.

“Vi har oplevet, at ledere genbrugte deres gamle jobannoncer, hvilket giver mindre gode resultater. Derfor indgik vi en dialog med Ofir, om hvad vi kunne gøre for at klæde vores ledere bedre på til at skrive gode jobannoncer. Det har resulteret i et nyt samarbejde, hvor Ofir underviser os i, hvordan vi skriver den gode jobannonce. Et initiativ som mange ledere har tilmeldt sig.”

I Ofir er vi glade for, at vores samarbejde med Faxe Kommune bliver ved med at udvikle sig, og vi håber, at det vil fortsætte mange år endnu.

“Vi får altid god service i Ofir. Jeg har aldrig oplevet andet i den tid, som vi har samarbejdet.”

Marianne Engdahl, Uddannelseskonsulent i Faxe Kommune

×

Send os en mail

Udfyld felterne herunder, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

(Required)
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bliv kontaktet

Send os en mail

Indryk annonce