Kristeligt Dagblad løste deres rekrutteringsudfordringer med Ofir.dk

author-avatar

af Alexander Kragh

Kristeligt Dagblad blev grundlagt i 1896 og har i dag over 100 medarbejdere. De blev kunder i Ofir.dk efter at have oplevet store rekrutteringsudfordringer over en længere periode. I dette indlæg har vi interviewet Troels Christensen, der er Marketingchef i Kristeligt Dagblad, omkring deres baggrunde for at skifte til Ofir.dk fra deres gamle leverandør samt hvad deres oplevelser har været, siden de skiftede.

Et forretningskritisk leverandørskifte

Selvom Kristeligt Dagblad har eksisteret i mere end 125 år, så har de i de seneste år ikke oplevet at blive oversvømmet med ansøgninger.

”Vi ved, at der findes brands, som er mere attraktive end os. Der er også mange fordomme om, hvem der arbejder og kan arbejde for Kristeligt Dagblad. Så selvom vi er en rigtig solid og god arbejdsplads, så fik vi bare ikke specielt mange ansøgninger gennem vores gamle leverandør,” fortæller Troels Christensen.

I Ofir.dk hører vi ofte at virksomheder, der ikke har det stærkeste employer brand, kan blive forbigået af kandidaterne, når de kigger søgeresultaterne igennem på jobportalerne, fordi kandidaterne søger mod de brandnavne, som de kender og føler et tilhørsforhold til.

”Vi havde prøvet at annoncere på mange af de traditionelle kanaler, og det var ikke gået godt. Faktisk var vi nået til et punkt, hvor det var blevet forretningskritisk for os at lykkes med vores rekrutteringer,” fortæller Troels Christensen og fortsætter: ”Vi var nødt til at gøre noget andet for at besætte vores stillinger. Hvis vi blev ved med at gøre det samme, ville vi få mere af det samme – nemlig ingenting,” afslutter han.

Multikanal markedsføring ledte til multikanal henvendelser

Kristeligt Dagblad kom til Ofir.dk, da behovet var størst, og her sætter Troels Christensen ord på, hvorfor de valgte at prøve Ofir.dk.

”Når kandidaterne ikke kom til os, så vurderede vi, at vi måtte komme til dem. Som Marketingchef er jeg jo også vant til at tænke i proaktiv-opsøgning. Jeg vidste, at Ofir.dk tænkte jobannoncering som en marketingdisciplin, hvor jobannoncen skulle markedsføres i de kanaler, hvor kandidaternes opmærksomhed er. Derfor vurderede vi, at I var et oplagt valg,” fortæller Troels, inden han retter sig selv:

”Eller det vil sige, at da jeg foreslog Ofir.dk internt, så var der en del indledende skepsis, men da jeg havde forklaret jeres tilgang, så var alle klar på en test.”

Kristeligt Dagblad startede med en enkelt stilling, men kom hurtigt med flere, da resultaterne var positive.

”Kvaliteten af ansøgningerne har været meget høj. På én stilling fik vi så mange kvalificerede ansøgninger, at vi trak hele syv til samtale og endte med et slutfelt på tre kandidater, hvor vi havde lyst til at ansætte dem alle,” siger Troels og griner.

Vi spurgte Troels, om han kunne være sikker på, at alle ansøgningerne var skabt af Ofir.dk. Til det svarede han.

”Altså jeg blev kontaktet igennem mange forskellige kanaler, men vi havde kun lagt jobannoncen op på Ofir.dk, så selvom jeg både fik opkald, mails osv., så vidste jeg, at det hele stammede fra Ofir.dk,” siger Troels og fortsætter:

”Kandidaterne sagde, at de havde set jobbet mange forskellige steder, og det bekræftede mig i, at jeres tilgang til at markedsføre jobbet i mange forskellige kanaler var det, som gjorde, at vi pludselig oplevede at få mange kvalificerede ansøgninger fra kandidater, der havde set jobbet alle mulige steder.”

×

Send os en mail

Udfyld felterne herunder, og vi kontakter dig hurtigst muligt.

(Required)
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bliv kontaktet

Send os en mail

Indryk annonce