1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Esbjerg Kommune
UDLØBET

Færdselsstyrelsen

Færdselsstyrelsen søger erfaren juridisk konsulent til Synsadministration

Fuldtid

Permanent

Sorsigvej 35, 6760 Ribe, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2604938
|
Indrykket for 20 dage siden
Har du politisk flair og trives på et område med stor politisk bevågenhed? Vil du være med til at sikre et højt juridisk niveau i et tæt samarbejde med andre fagligheder? Ser du løsningsmuligheder fremfor problemer? Så kan du være netop den kollega vi søger!

Synsadministration

I Synsadministration administrerer vi reglerne på synsområdet og vi indgår i et tæt dagligt samarbejde med vores inspektører, som udfører syn ved vejsiden og fører tilsyn med synsvirksomhederne. Teamet består af både akademiske, tekniske og administrative medarbejdere, og vi ser den kollegiale sparring på tværs af faggrupper som en afgørende del af opgaveløsningen.

Vi tror på, at det skaber værdi i vores opgaveløsning, at vi gør brug af digitale løsninger, der understøtter både interne processer og eksterne ydelser. Vi er derfor altid nysgerrige på nye digitale muligheder!

Opgaverne

Opgaverne består blandt andet i at have den koordinerende rolle i regelarbejdet og understøtte dine kolleger på området generelt, herunder ved ministerbetjeningssager og andre initiativer på området.

Helt konkret består opgaverne pt. i at bidrage til departementets arbejde med udarbejdelse af ny lovgivning på området. Vi bidrager til lovforarbejderne i forbindelse med udarbejdelse af en ny synslov. Det foregår i et tæt samarbejde med vores tekniske kollegaer. Vi arbejder også på en analyse af fagområderne til brug for kommende bekendtgørelsesændringer. Du indgår samtidig i tæt dialog med kollegaer på godkendelsesområdet, idet reglerne på de to områder følges ad.

Herudover består opgaverne i projektdeltagelse og/eller sparring med både juridiske og ikke juridiske kollegaer i forhold til tilsyn, henvendelsessager samt sager på tværs af styrelser.

På sigt skal du være med til at sikre, at vores forvaltning af synsområdet kommer til at stå på et endnu mere solidt regelgrundlag og bistå til, at hele afdelingen administrerer vores opgaver effektivt efter de nye regler. Du skal også være med til at sikre, at synsvirksomhederne er klædt godt på til at udføre deres opgave efter reglerne.

Der kan på sigt også komme opgaver, der går på tværs i vores afdeling, som udover synsområdet også består af et team, der arbejder med køre- og hviletid.

Dine kvalifikationer

Vi leder efter dig, der har en cand.jur. Du kommer til at være i kontakt med både interne og eksterne aktører, så det er en klar fordel, hvis du naturligt opbygger relationer, gladelig besvarer telefonen og at dit tastatur er din medspiller. Derudover har du:

  • en betydelig erfaring med regelarbejde og departements- og ministerbetjening og selvstændigt løser opgaver i relation til dette.
  • fornemmelse for, hvilke opgaver der er vigtige lige nu og hvilke, der kan vente til i morgen.
  • Et naturligt blik for at se sammenhænge til andre fagområder og projekter, så vi kommer hele vejen rundt om opgaven.
  • Lyst til at lære fra dig og understøtte kolleger og ledelse
  • Gode evner indenfor både skriftlig og mundtlig kommunikation.
  • Erfaring med interessent/brancheinddragelse.
Om Færdselsstyrelsen

Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet. Vi er knap 600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene. Vi har ansvaret for tilsyn og regulering på vejtransportområdet i Danmark og for køreprøveafvikling og -administration. Færdselsstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med fokus på fleksibilitet og et arbejdsliv i balance. Du vil derfor få tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på fuld tid, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse 1. august 2024.


Yderligere information

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at sende en sms til Teamleder Rikke Lavall på 41871817, så ringer hun dig op.

Ansøgning

Send ansøgning sammen med cv og anden relevant dokumentation senest den 28. maj 2024. Vi forventer at gennemføre samtaler den 6. juni 2024.

I forbindelse med rekrutteringsprocessen indhentes der referencer efter aftale med kandidaterne samt straffeattest.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Juridisk konsulent
Syddanmark
Juridisk konsulent
Esbjerg Kommune
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Esbjerg Kommune

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Ribe

    Udviklingsjurist til et spændende udviklingskontor i Skattestyrelsen

    Fuldtid

    Sorsigvej 35, 6760 Ribe, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Dronning Dagmars Vej, 6760 Ribe, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Sorsigvej 35, 6760 Ribe, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Degnevej 14, 6705 Esbjerg Ø, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg V, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job