Vil du være med til at starte en madskole op på Blågård Skole – en madskole med fokus på velsmag, bæredygtighed og samarbejde?
I Københavns Kommune sætter vi velsmag og bæredygtighed i højsædet, når vi laver mad til byens børn. Netop nu står vi over for at skulle starte en ny madskole op efter sommerferien. Madskolerne i Københavns Kommune forener frokostmåltidet med læring og maddannelse. Der er samlet set 19 madskoler på tværs af byen, og køkkenholdene har løbende erfaringsudveksling og sparring på tværs.
Måltidet som læringsmiljø, faglig udvikling og et rart sted for alle
På Blågård Skole søger vi en køkkenansvarlig, som kan være med til at sætte holdet omkring madskolen og skabe vores nye madordning. Du vil være med fra starten til at sætte et stærkt hold, der kan drive en madskole med høj faglighed, mad lavet fra bunden samt økologi og bæredygtighed som vigtige parametre for driften.
Madskolen er en del af hele skolen, og du vil derfor blive en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor det daglige måltid skal blive en vigtig del af det pædagogiske læringsmiljø på vores skole. Du kommer til at bidrage aktivt med din viden, kreativitet og faglighed.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner og er en dygtig leder i dagligdagen. Du har en høj køkkenfaglighed, finder gejst i den daglige drift og vil være optaget af at drive et hverdagsmadskøkken og et team, hvor velsmagen og æstetikken er i højsædet. Erfaring og indsigt i børnemad vil være en fordel. Vi har en forventning om, at du har lyst til at udvikle et køkken, hvor I involverer eleverne i dagligdagen.
Vi forventer, at du:
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en stilling på 37 timer om ugen i et køkken, hvor du bliver den koordinerende kraft. Du skal starte den 1. juni 2024 og skal officielt åbne for bespisning efter sommerferien. Som en del af Blågård Skole får du mulighed for faglig sparring, bl.a. gennem samarbejde og rådgivning fra Meyers Madhus.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Du kan få mere information om stillingen hos skoleleder Kamma Cignitti på 2977 5363 (send gerne en sms).
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 28. april 2024
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir