1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Skatteministeriet

Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance

Fuldtid

Permanent

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2592003
|
Indrykket for 18 dage siden
Ønsker du at være ansvarlig for en række projekter, som bidrager til at give Skatteministeriets øverste ledelse det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger ift. koncernens udvikling, styringsstrukturer og tværgående samarbejde? Så er du måske den kontorchef, vi søger til Skatteministeriets kontor for Organisering og Governance.

Om stillingen
Du vil blive kontorchef i kontoret Organisering og Governance, som består af både erfarne og nyuddannede medarbejdere. Kontoret er et af 10 kontorer i afdelingen Koncernstyring. Afdelingen har tre afdelingschefer, som du vil referere til.

Kontoret har en bred opgaveportefølje med fokus på udvikling af koncernens styringsstrukturer og rammer for samarbejde. Således planlægger og gennemfører kontoret forskellige forretningsudviklingsprojekter, koordinerer mål- og resultatplansprocessen i koncernen samt udarbejder Skatteministeriets koncernstrategi. Kontoret udarbejder derudover analyser på organiseringsområdetog planlægger og afvikler koncernledelsesmøder- og seminarer.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse og stærke forudsætninger for ledelse.

Vi forventer desuden, at du:

  • har indgående erfaring med og forståelse for det politiske system og de politiske beslutningsprocesser
  • kan holde strategisk overblik og kan eksekvere og sikre fremdrift i mange sager på en gang
  • kan samarbejde på alle niveauer i en organisation med mange interne og eksterne samarbejdsflader og kan opbygge solide relationer til relevante samarbejdspartnere
  • har en stor faglig kapacitet.
Erfaring med personaleledelse samt erfaring med politisk rådgivning og kendskab til skatteområdet er en fordel. Stillingen kræver robusthed og evnen til at arbejde i et komplekst felt samtidig med, at du kan sætte retning, gå forrest og motivere - også når det spidser til.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber gennemarbejdede løsninger.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 15. maj 2024. Er du er tjenestemand, stiles din ansøgning til H.M. Kongen. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kontorchef Marianne Østerby Kristensen på følgende mail: [email protected].

Der kan indgå tests som led i ansættelsesproceduren.

Ansættelse sker på åremålsvilkår i henhold til rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen forventes klassificeret i lønramme 37, svarende til løngruppe 1 for kontraktansatte. Hertil kommer åremålstillæg og eventuelt yderligere tillæg efter forhandling.

Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorchef
København
Kontorchef
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Justitsministeriet

    Justitsministeriet søger kontorchefer til departementet

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Vermundsgade 38, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job