1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København

Teamleder til det faglige tilsyn med de gymnasiale uddannelser

Fuldtid

Permanent

Teglholmsgade 1, 2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2590446
|
Indrykket for 19 dage siden
Vil du arbejde for, at elever i gymnasiet får en uddannelse af høj faglig kvalitet og møder kompetente undervisere, uanset hvor i landet de bor? Og vil du stå i spidsen for et tilsyn, der arbejder dialogbaseret med de lokale ledelser og bestyrelser og har fokus på kvalitetsunderstøttende indsatser? Så er du måske vores nye teamleder for tilsynsteamet i Kontor for Gymnasier.



Om arbejdsopgaverne

Som teamleder for tilsynsteamet vil du få ansvaret for at lede, koordinere og udvikle teamets opgaveportefølje, ligesom du også selv vil være udførende og tage med på tilsynsbesøg. En vigtig del af det daglige arbejde vil være den faglige og personalemæssige ledelse af teamets i alt 8 medarbejdere og en studentermedhjælper. Medarbejderne har mange forskellige baggrunde bl.a. som undervisere eller ledere i gymnasiet, som generalister, data-kyndige eller med juridisk baggrund.



Følgende opgaver forventes at være knyttet til stillingen som teamleder for tilsynsteamet:

  • ledelse af og ansvar for udførelse af alle kontorets tilsynsaktiviteter på det gymnasiale område, herunder:
  • det årlige kvalitetstilsyn, herunder parallelsamfundstilsyn
  • tematiske tilsyn
  • enkeltsagstilsyn, herunder juridiske opgaver som udarbejdelse af partshøringer og afgørelser
  • vejledning og tilsyn med pædagogikum
Og derudover:

  • kvalitetsunderstøttende arbejde
  • koordinering af teamets samarbejde med kontorets andre to teams samt styrelsens øvrige enheder, der beskæftiger sig med tilsynsaktiviteter, herunder de gymnasiale læringkonsulenter
  • bidrag til ministersager og ministerbetjening
  • ansvarlig for ministeriets tilsyn med Europaskolerne

Du vil indgå i kontorets daglige ledelsesgruppe sammen med de to øvrige teamledere og kontorchefen.



Om dig

Du har en kandidatuddannelse, solid erhvervserfaring og interesse for uddannelsesområdet. Du har en stærk og engageret faglighed, der bygger på viden om uddannelsesområdet og/eller det statslige tilsyn. Og så har du lyst til at arbejde som leder i en politisk ledet organisation med et bredt opgavefelt af såvel generelle som specialiserede opgaver.



Vi forventer, at du har:

  • stærk analytisk sans og fagligt funderet dømmekraft, der resulterer i konkrete løsninger, der virker i praksis
  • erfaring med projektledelse og/eller faglig ledelse og gerne også personaleledelse
  • lyst til og ambitioner for de forskellige dimensioner af ledelsesopgaven, herunder personaleledelse, driftsledelse og udviklingsledelse
  • evne til at kombinere et selvstændigt ledelsesansvar med deltagelse i udførelsen af opgaverne
  • evne til at sætte tydelig retning og kommunikere klart
  • myndighed og handlekraft i kombination med empati og lydhørhed
  • gode samarbejdsevner
  • gode formidlingsevner, skriftligt som mundtligt
  • et godt humør og evne til at bevare overblikket, også når der er travlt.


Om kontoret

Kontor for Gymnasier har ansvaret for en række centrale opgaver relateret til udvikling og administration af uddannelserne, fagene og institutionerne på det gymnasiale område, herunder regelgrundlag i form af bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger. Derudover fører Kontor for Gymnasier det faglige tilsyn med de gymnasiale uddannelser og varetager de fleste af Børne- og Undervisningsministeriets institutions- og borgerrettede opgaver på det gymnasiale område.

Du bliver en del af et kontor med dedikerede og fagligt stærke medarbejdere, hvor arbejdsglæden er høj og hjælpsomheden stor. Kontoret består af 60 medarbejdere, heraf 24 faste medarbejdere, 4 studenter, 30 fagkonsulenter samt 2 medarbejdere tilknyttet Europaskolerne. Kontorets medarbejdere er organiseret og arbejder i tre teams, hvortil der er knyttet en personaleansvarlig teamleder.



Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som chefkonsulent med personaleansvar (teamleder) efter fællesoverenskomsten for akademikere eller anden relevant overenskomst.



Vi ønsker at besætte stillingen med start mandag den 15. august 2024.



Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Liz Nymann Lausten på telefon 41 32 47 16 eller teamleder Frederik Stobbe på telefon 33 92 54 53. Du kan også læse mere om tilsynet på Styrelsen for Undervisning og Kvalitets hjemmeside: https://www.stukuvm.dk/tilsyn/vaerd-at-vide-om-stuk-s-tilsyn



Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via linket i annoncen senest søndag den 13. maj 2024.

Vi forventer at holde 1. samtalerunde i ugen efter ansøgningsfristens udløb. Forud for 2. samtalerunde vil vi anvende test og en case-opgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
København
Leder
Hovedstaden
Teamleder
København
Teamleder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    BBU Nørrebro-Bispebjerg - Kontaktperson og Forebyggelse

    Teamleder for kontaktpersonerne i Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg

    Fuldtid

    Kapelvej 47, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bispebjerg (BBU NB) søger en teamleder til vores gruppe af kontaktpersoner. Vi er lige nu 14 kontaktpersoner, der mangler en teamleder efter den forrige har søgt nye... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nu har du en spændende mulighed for at arbejde helt konkret med grøn omstilling i praksis i landets største kommune. Vil du være med til at udvikle fremtidens affalds- og sorteringsløsninger i Københa... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Amerika Plads 15, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Deltid

    Øresundsvej 69, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Kan du se dig selv i et meget livligt fællesskab, der mødes både til hverdag og fest, og som altid har plads til nye idéer og nye relationer? Går du gerne foran, når der skal organiseres alt fra motio... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job