1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Statens Serum Institut

AC-fuldmægtig, special- eller chefkonsulent til Statens Serum Institut

Fuldtid

Permanent

Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2539681
|
Indrykket for 49 dage siden

Interesserer du dig for organisering og styringsaktiviteter i den offentlige sektor? Og har du samtidigt lyst til at specialisere dig og udvikle din viden om, hvordan offentlige organisationer arbejder med at sikre opretholdelse af fortrolighed, integritet og tilgængelighed af organisationens informationer? Så har vi lige nu en ledig stilling i afdelingen for Databeskyttelse og Informationssikkerhed.

Om afdelingen for Databeskyttelse & Informationssikkerhed
I afdelingen for Databeskyttelse og Informationssikkerhed er det vores opgave, at planlægge, gennemføre og følge op på tiltag, der er med til at sikre den nødvendige grad af fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forhold til SSI’s forskellige informationer. Det gælder både borgernes følsomme og fortrolige personoplysninger og andre informationer, SSI er ansvarlig for og i besiddelse af.

Derfor understøtter og samarbejder afdelingen med alle de øvrige afdelinger på SSI. Og som ansat i afdelingen vil du derfor få et bredt kendskab til de mange forskellige opgaver, SSI varetager, og hvordan SSI er organiseret.

I afdelingen udarbejder vi bl.a. politikker og procedurer for, hvordan medarbejderne på SSI kan og skal håndtere f.eks. borgernes fortrolige og følsomme oplysninger – både i SSI’s egne it-systemer og i kommunikationen med borgerne. Sådanne politikker og procedurer udarbejdes i tæt samarbejde med de berørte afdelinger på SSI, og du vil derfor møde mange forskellige mennesker, der løser opgaver, som er helt anderledes end det, vi laver i afdelingen for Databeskyttelse og Informationssikkerhed.

Vi er et hold af søde og engagerede kollegaer, der består af 11 databeskyttelsesjurister og tre informationssikkerhedsfolk. I afdelingen lægger vi vægt på en uformel omgangstone og en stærk holdånd og vores mål er at blive set og anerkendt som en pragmatisk samarbejdspartner for resten af Statens Serum Institut.

Om stillingen
Den høje grad af digitalisering i den offentlige sektor og den hastige teknologiske udvikling betyder, at der i disse år stilles flere og flere krav til offentlige myndigheders håndtering af de informationer og oplysninger om bl.a. borgerne, som myndighederne er i besiddelse af. Det betyder, at der vil være stigende efterspørgsel efter dygtige medarbejdere, som har erfaring med og interesserer sig for databeskyttelse og informationssikkerhed.

Som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent hos os vil du komme til at arbejde med i de krav og standarder, offentlige myndigheder skal leve op til indenfor informationssikkerhed og du vil få erfaring med, hvordan krav og standarder oversættes og masseres ind i en stor og kompleks organisation som Statens Serum Institut.

Din profil
Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejdet med informationssikkerhed og ISO27001-standarden fra en tidligere ansættelse, men det er ikke et krav. Hvis du ikke i forvejen er ekspert i de krav, SSI som offentlig myndighed skal leve op til, lover vi dig, at du får en god oplæring og en stejl læringskurve. For os er det afgørende, at du er engageret og videbegærlig og er indstillet på, at lære noget nyt. Og skulle du en dag få lyst til at tage et nyt skridt i din karriere, vil du gå herfra med en viden og erfaring, som du kan gøre brug af mange andre steder i såvel den offentlige- som den private sektor.

Hvis du enten har praktisk erfaring med informationssikkerhed, gerne fra en offentlig myndighed, eller du interesserer dig for organisering og hvordan organisationer fungerer, hvem der beslutter hvad, på hvilke niveauer, og hvordan man i et let og forståeligt sprog kan formidle og oversætte krav og retningslinjer til kollegaer med en anden faglighed end dig selv, så er du med stor sandsynlighed den kandidat, vi lige nu har i søgelyset.

Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig uddannelse som f.eks. cand.scient.pol, cand.scient.adm, cand.jur. el.lign. Vi forestiller os, at du har minimum et-tre års erhvervserfaring, hvor erfaring fra en statslig myndighed vil være et plus og det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med informationssikkerhed og ISO27001. Vi lægger vægt på, at du skriver godt, sætter en ære i at levere et gennemarbejdet produkt, har en åben og anerkendende indstilling til andre mennesker og arbejder systematisk og struktureret med dine opgaver.

Vi tilbyder
SSI er en fleksibel arbejdsplads med en 37 timers arbejdsuge inkl. betalt frokostpause, flekstidsaftale samt mulighed for hjemmearbejdsdage. SSI er centralt beliggende i København med nem adgang til offentlig transport og gratis parkering.

Herudover har SSI en velfungerende personaleforening og idrætsforening, fredagsbar og sociale arrangementer. Campus rummer endda både tennisbaner og børneinstitution.

Du kan læse mere om SSI som arbejdsplads her: SSI som arbejdsplads

Løn og ansættelsesforhold
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet.

Din lønindplacering vil afhænge af anciennitet og kvalifikationer.

Kontakt os gerne
Du kan få mere at vide om stillingen ved at ringe til afdelingschef, Lisa Bredgaard på tlf. 5124 6202.

Ansøgning
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 14 og 15.

Du kan læse mere om os på www.ssi.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

AC-fuldmægtig
København
AC-fuldmægtig
Hovedstaden
Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

    AC-fuldmægtig (barselsvikar) til VIVEs ledelsessekretariat

    Fuldtid

    Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Holbergsgade 6, 1057 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Landskronagade 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job