1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Københavns Professionshøjskole

Adjunkt eller lektor til jordemoderuddannelsen

Fuldtid

Permanent

Sigurdsgade 26, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2574315
|
Indrykket for 15 dage siden

Har du erfaring med undervisning og udvikling af nye tiltag i undervisningen? Har du lyst til at udvikle og undervise i grøn bæredygtighed i jordemoderfaget? Har du kompetencer inden for det sociologiske område, som du kan bringe i spil på jordemoderuddannelsen? Har du i det hele taget lyst til at sætte dit præg på fremtidens jordemødre? Så er det måske dig, der er vores nye kollega. 
 
Om jobbet 
Du skal primært undervise inden for det jordemoderfaglige- og obstetriske område samt inden for det sociologiske fag. Som et led heri skal du stå for projektvejledning og eksamination på forskellige niveauer i uddannelsen.

På Københavns Professionshøjskole (KP) har vi en ambition om, at vores studerende skal bidrage til en grøn retning for fagprofessionerne. En vigtig del af dine arbejdsopgaver vil i det lys relatere sig til udvikling af, hvordan grøn bæredygtighed skal implementeres i jordemoderuddannelsen. 

I relation til uddannelsen generelt skal du i tæt samarbejde med dine kollegaer forestå uddannelses- og undervisningsplanlægning samt -udvikling. Desuden er der mulighed for at deltage i uddannelsens praksisrettede forskningsarbejde. Du vil som ansat på jordemoderuddannelsen indgå i samarbejde med de kliniske uddannelsessteder og tværgående arbejdsgrupper på KP.

Om os
Du bliver en del af jordemoderuddannelsen på Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelser under Det sundhedsfaglige Fakultet, som tæller ni forskellige sundhedsfaglige uddannelser. Institut for Terapeut- og Jordemoderuddannelser inkluderer desuden vores Forsknings- og Udviklingsenhed samt Praksis- og Innovationshuset og Enhed for tværprofessionelle indsatser.

På jordemoderuddannelsen vægter vi samarbejde, faglig udvikling og godt kollegaskab højt. Vi er 18 lektorer/adjunkter og en uddannelsesleder, som tilbyder et dynamisk miljø, hvor du vil have mulighed for at arbejde tæt sammen med både studerende og kliniske uddannelsessteder. Vi optager årligt 95 studerende fordelt på studiestart sommer og vinter. 
 
Vi kan tilbyde 

  • En arbejdsplads med engagerede kolleger, hvor kerneopgaven er undervisning og uddannelse 
  • Arbejde med aktive og engagerede studerende 
  • Samarbejde på tværs af fag og enheder med udgangspunkt i professionsuddannelse 
  • Samarbejde med kliniske uddannelsessteder 
  • Mulighed for faglig udvikling i en organisation med stærke samarbejdsrelationer i instituttet og på tværs af KP 
  • Mulighed for at deltage i forsknings- og udviklingsopgaver knyttet til forskningsprogrammer i instituttets Forsknings- og Udviklingsenhed.

Vi søger en adjunkt eller lektor, der har: 

  • jordemoderfaglig baggrund og/eller bred viden inden for jordemoderpraksis, suppleret med en relevant videreuddannelse på minimum kandidat- eller masterniveau
  • specialiseret viden, erfaring og/eller yderligere uddannelse inden for det sociologiske område - kan være en fordel, men er ikke et krav 
  • erfaring med eller lyst til at undervise i innovation og bæredygtighed inden for jordemoderfaget 
  • alsidig klinisk erfaring 
  • undervisningserfaring herunder erfaring med projektvejledning og stærke formidlingskompetencer 
  • kendskab til og gerne erfaring med forsknings- og udviklingsarbejde 
  • lyst til at samarbejde med den kliniske praksis om at udvikle uddannelsen og praksis 
  • stærke relationelle kompetencer og evnen til at indgå konstruktivt i samarbejdsrelationer og arbejdsfællesskaber både på tværs af fagområder og på tværs af organisationen 
  • lyst til at være en del af en stor organisation med mange agendaer inden for professions- og uddannelsesområdet 
  • lyst til at spille aktivt ind i det nære kollegiale fællesskab, og har øje for et sundt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. august 2024. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Sigurdsgade 26, 2200, København N. 

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Maj-Britt Schulze Romme på tlf.: +4551632718​​.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 05-05-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 21.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lektor
København
Lektor
Hovedstaden
Underviser
København
Underviser
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND

    Ekstern lektor

    Fuldtid

    Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Nørre Allé 51, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Njalsgade 76, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Deltid

    Njalsgade 76, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Deltid

    Njalsgade 76, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job