1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Vejle
UDLØBET

Vejle Kommune

Administrativ leder til Englystskolen - genopslag

Fuldtid

Permanent

Skolebakken 1, 7080 Børkop, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset Vejle
ID: 2542259
|
Indrykket for 45 dage siden

Vil du stå i spidsen for de administrative processer på en stor og udviklingsorienteret skole med mange muligheder? Har du lyst til at være med til at gøre en god skole endnu bedre i samarbejde med et engageret personale og ledelsesteam? Og brænder du for at understøtte skolens personale og ledelse ved at have ansvar for vores skoles drift?

På Englystskolen arbejder vi sammen med afsæt i værdien om forpligtende fællesskaber på en skole med høj faglighed og trivsel – både for elever, medarbejdere og ledelsen. Det betyder, at alle skolens professionelle hver dag samarbejder tæt om at gøre en positiv forskel for elevernes liv og hverdag. Vi tror på, at det er gennem deltagelse i mangfoldige fællesskaber og berigende læring, at den enkeltes potentialer findes og udvikles.
Med afsæt i vores kerneopgave, hvor fokus er på det enkelte barns trivsel, læring og dannelse, får du her hos os et spændende og fagligt udviklende ansvarsområde.
Er du interesseret og har lyst til at komme med på holdet, så læs videre.
 

Om jobbet

På Englystskolen søger vi en dygtig og helhedsorienteret administrativ leder, der kan indgå i skolens øvrige ledelsesteam, som består af skoleleder, viceskoleleder og tre afdelingsledere. Som ledelsesteam gør vi hinanden gode ved, at vi aktivt bruger hinanden som sparringspartnere. Vi står gerne på mål for vores fælles beslutninger, og gennem teamlæring skaber vi sammen et refleksionsrum til vores professionelle ledelsesudvikling.

Du skal være med til at skabe resultater for børnenes læring og trivsel. Som leder af administrationen og skolens sekretariat tager du ansvar for helheden gennem tillid, åbenhed og dialog samt sikrer arbejdsglæde og faglig stolthed. Sekretariatet er en stabsfunktion til det pædagogiske ledelsesteam. Dit arbejde i samarbejde med de administrative skolesekretærer sikrer, at skolens drift og pædagogiske udvikling går hånd i hånd.

Vi søger en administrativ leder, der er stærk i sit håndværk: Økonomistyring, budgetlægning og planlægning af skoleåret, herunder skemalægning – og samtidig er motiveret for at have personaleansvar. Du vil således blive daglig leder for vores dygtige og engagerede kontorpersonale og skolens tekniske serviceleder.

Som administrativ leder vil du være rygraden i skolens økonomistyring, budgetlægning og den følgende planlægning af skolens ressourceforbrug. Vi benytter os af et bredt udvalg af programmer, bl.a. Trio, KMD rollebaseret, SBSYS og ØS-indsigt. Du vil indgå i et tæt samarbejde med skolens ledelsesteam og skolesekretærer om opgaverne.
 

Vi forventer, at du

  •  Er fagligt dygtig ift. økonomistyring og har et godt administrativt overblik.
  •  Har gode lederegenskaber og har en baggrund, der dokumenterer, at du kan varetage stillingen.
  •  Er dygtig til skoleårets planlægning, og har overblik over fordelingen af skolens ressourcer.
  •  Kan arbejde selvstændigt og gerne vil være medskaber af en professionel og åben samarbejdskultur.
  •  Har en systematisk tilgang til opgaveløsningen og følger alle opgaver til dørs.
  •  Har gode kommunikative evner og har indføling med de mennesker, du omgås.
  •  Har indsigt i, eller kan sætte dig ind i forskellige overenskomster og administrative retningslinjer.
Det er en fordel, hvis du har indsigt i offentlig forvaltning og skoleverdenen, lige som du er vant til at begå dig i en politisk ledet organisation.
 

Om os

Englystskolen er en stor veldrevet folkeskole med ca. 900 elever og 110 medarbejdere. Skolen er firesporet fra 0.-9. årgang og rummer også en centerafdeling for elever med socio-emotionelle vanskeligheder. Der er tilknyttet SFO til skolen med ca. 350 elever.
Skolen har gode fysiske rammer med idræts- og svømmehal.
Læs mere på www.Englystskolen.aula.dk.
 

Vi tilbyder dig

En administrativ lederstilling på en god skole i en positiv udvikling, hvor alle er engagerede i at skabe den bedste skole for alle de børn og unge, der går på Englystskolen. Vi arbejder derfor med undervisning og pædagogik, der danner og uddanner vores elever til fremtidens samfund. Hver dag er vi engageret i at skabe læring og trivsel hos eleverne og for medarbejderne på arbejdspladsen, så Englystskolen fortsat er det bedste sted at være og lære! Her er skolens positive forældrekreds en vigtig samarbejdspartner i forhold til elevernes læring og trivsel.

På Englystskolen vil du blive en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, humor og kollegialt samvær med medarbejderne. Du bliver desuden en del af Vejle Kommunes skolevæsen, hvor vi samarbejder om at skabe landets bedste skoler. Vi videndeler på tværs af skoler, og alle skolernes ledelser indgår i tværgående netværk, hvor vi lærer sammen, og hvor kompetenceudvikling er en naturlig del af vores arbejde.

Som administrativ leder bliver din centrale opgave naturligvis mangesidet – men særligt vigtigt er det at fremhæve, at vi arbejder som et team, og du vil aldrig føle, at du står alene med opgaven.

Endelig bliver du en del af Vejle Kommunes skoleledelsesgruppe. Her er der både faglig sparring, netværk og en supporterende forvaltning, hvor vi samarbejder tæt om den administrative drift og udvikling af vores fælles skolevæsen.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores kollegiale og professionelle fællesskab og på hele skolen.
 

Har du lyst til at vide mere?

Hvis du er nysgerrig på jobbet og kan se dig selv i ovenstående, så kom gerne på besøg hos os til en uformel samtale før, du sender din ansøgning. Ring gerne til skolens sekretariat v. Louise Hedegård Jørgensen på tlf.7681 4390 og lav en besøgsaftale. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at ringe til skoleleder Merete Storgaard på tlf. 2058 5505.
 

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. Der er tale om en fast fudtidsstilling med tiltrædelse senest 1. juni 2024.
 

Ansøgningsfrist

Vi ønsker at modtage din ansøgning senest onsdag den 10. april 2024, og vi holder samtaler den 15. og 19. april 2024.
 

Profilanalyse 

Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.
 

Attester 

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ leder
Syddanmark
Administrativ leder
Vejle
Leder
Syddanmark
Leder
Vejle

Andre job der minder om dette

    Rådhuset Vejle

    Vejle Kommune

    Leder af Daginstitutionen Kirkebakken

    Fuldtid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Vi mangler en leder til vores dejlige børnehus på toppen af bakken ved Bredballe Kirke – måske er du den vi søger? Om jobbet Vores nye leder skal sammen med souschefen gå forrest i at skabe en god og ... Læs mere
    Rådhuset Vejle

    Fuldtid

    Fiskergade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Vejle

    Indrykket for 41 dage siden

    Fuldtid

    Søndertorv 2, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 48 dage siden

    Fuldtid

    Fiskergade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 54 dage siden

Søg efter andre job