1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Albertslund
UDLØBET

Herstedvester Fængsel

Administrativ medarbejder til ledelsesunderstøtning til Institution Vestegnen (genopslag)

Fuldtid

Permanent

Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2548451
|
Indrykket for 41 dage siden
Institution Vestegnen søger en administrativ medarbejder med solide driftsmæssige og faglige kvalifikationer inden for HR-området til administrativt at understøtte institutionens ledelse.

Den administrative medarbejder vil i tæt samarbejde med ledelsen i Institution Vestegnen deltage i den daglige drift inden for HR-rettede opgaver, bl.a. sygefraværshåndtering, rekruttering, implementering af nye regler og retningslinjer mv., med henblik på at understøtte ledelsesgruppen.

Stillingen refererer til institutionschefen, og indgår i et mindre ledelsessekretariat.

Vi søger en administrativ medarbejder med stærke HR-faglige kompetencer og systemmæssig indsigt, struktureret tilgang til opgaverne, flair for samarbejde og evne til formidling.

Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2024 eller snarest muligt derefter.

Om stillingen

Du skal i samarbejde med institutionschefen, institutionens ledergruppe og ledelsessekretariatet medvirke til at styrke ledelsesunderstøtningen på det HR-faglige område. Du skal endvidere medvirke til at sikre implementering af strategier og regler/retningslinjer, der er udstukket centralt fra Direktorat og Område Øst.

Du skal kunne deltage i og medvirke til forberedelse af sygefraværssamtaler og tjenesteretlige sager, herunder som referent, samt medvirke til opfølgning på disse sager sammen med respektive chef/leder.

Om dig

Du har solid viden og erfaring inden for det HR-faglige område, så institutionen leverer en korrekt opgaveløsning af høj kvalitet.

Du formår at holde overblik over opgaver og indsatser og kontinuerligt sikre, at opgaver følges op, og at initiativer, indsatser, nye retningslinjer, anbefalinger mv. implementeres og at der løbende sker opfølgning på disse.

Du ønsker at udvikle og dygtiggøre dig inden for området.

Vi ser gerne, at du har kendskab til diverse systemer, herunder WorkZone, Personalesystemet, VIT mv. eller har lyst og evne til at tilegne dig en superbrugerprofil på disse.

Vi forventer ydermere, at:

  • Du kan sikkerhedsgodkendes
  • Du er serviceminded og ønsker at bidrage til det gode samarbejde med alle relevante i organisationen.
  • Du har en tillidsvækkende personlighed og evner at kommunikere mundtligt og skriftligt på et højt niveau, og du evner at strukturere dit arbejde.
  • Du har en personlig autoritet og kan levere resultater i samarbejde med mange forskellige faggrupper.
Om Institutionen

Institution Vestegnen er en del af Kriminalforsorgsområde Øst og består af henholdsvis

Herstedvester Fængsel, med plads til 166 indsatte i alt, fordelt med 143 pladser i lukket regi og 23 pladser i vores åbne afdeling, og Køge Arrest med plads til 60 varetægtsfængslede.

Institution Vestegnen har omkring 220 ansatte med mange forskellige faglige baggrunde som fængselsbetjente, psykiatere/psykologer, sygeplejefagligt personale, socialrådgivere, værkmestre, lærere, administrative medarbejdere, gejstligt personale, m.fl.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er med tiltrædelse 1. juni 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten), samt Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

For allerede ansatte tjenestemænd i staten kan der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet vil primært være Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund, men du kan forvente, at du ligeledes skal varetage opgaver vedrørende medarbejdere i Køge Arrest.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en evt. samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Det er ligeledes en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.

Søg stillingen

Du søger stillingen via linket ”søg stillingen”. Ved at søge elektronisk sikrer du, at ansøgningen modtages korrekt og at du dermed kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 10. april 2024.

Vi forventer at holde samtaler i ansøgningsperioden og umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede – uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold – til at søge stillingen.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutionschef Hanne Høegh Rasmussen på telefon 72556504 eller pr. mail: [email protected]

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Mette Jacobsen på telefon 72555586.

Om Kriminalforsorgen Øst
Kriminalforsorgen Øst omfatter otte institutioner bestående af et åbent fængsel, 17 arrester, tre udslusningsfængsler, to fodlænkeafdelinger, syv KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, et udlændingecenter, et udrejsecenter, to lukkede fængsler, et kvindefængsel og Områdekontoret.

Område Øst har ca. 2000 medarbejdere.

For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Albertslund
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Referent
Albertslund
Referent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    All Recruit

    Administrativ medarbejder

    Fuldtid

    Roholmsvej 10G, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Roskildevej 157, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Birkelundsvej 2, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Lønmedarbejder/-controller Er du en knivskarp controller med stor løn erfaring? Vægter du kvalitet, grundighed og faglighed – og er du ikke bleg for at komme med dit bud på, hvordan vi løser nye opgav... Læs mere
    Coop Danmark A/S
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Erfaren økonomiassistent til tidsbegrænset stilling Er du en dygtig økonomiassistent med en bred regnskabsmæssig profil? Vægter du kvalitet, grundighed og faglighed højt– og er du ikke bleg for at kom... Læs mere
    Coop Danmark A/S
Søg efter andre job