1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Greve
UDLØBET

National enhed for Særlig Kriminalitet - Karlslunde

Administrativ medarbejder til bekæmpelse af organiseret kriminalitet i NSK

Fuldtid

Permanent

Stationsager 1, 2690 Karlslunde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2576178
|
Indrykket for 17 dage siden

Karlslunde/Glostrup

Vil du have et meningsfyldt job, hvor du med din administrative baggrund og strukturerede tilgang til opgaverne, gør en forskel i efterforskningen af de største og mest komplekse sager om organiseret kriminalitet?

Så har du her mulighed for at blive en vigtig del af en effektiv efterforskningsgruppe, hvor det er dig, der holder styr på sagerne. Du spiller en vigtig rolle i forhold til at holde styr på de administrative processer i efterforskningsarbejdet.


Din nye hverdag
Du bliver en del af Center for Organiseret Kriminalitet Øst. Vi efterforsker de største og mest komplekse sager om organiseret kriminalitet både nationalt og internationalt. Vi er en gruppe med forskellige baggrunde, der både tæller politi-, administrativt-, og akademisk uddannede.

Du bliver det administrative fyrtårn i efterforskningsgruppen, hvor det er dit ansvar at understøtte efterforskningen administrativt. Det gør du først og fremmest ved at medvirke til, at bevismateriale, efterforskningsrapporter mv. bliver struktureret og distribueret til relevante modtagere. Når efterforskningen er færdig og sagen klar til fremstilling i retten, er det også dig, der fremsender sagsakterne og bilag til retten og forsvarerne.

Du får mulighed for at deltage i aktioner sammen med den øvrige efterforskningsgruppe i forbindelse med anholdelser og ransagninger i sagerne.

I kampen mod den organiserede kriminalitet skal politiet ofte være meget kreative. Det vil afspejle sig i en del af dine opgaver, som vil være mangeartede, udfordrende og løbende udvikle sig. Derudover har du også selv rig mulighed for at forme dine arbejdsopgaver ud fra dine kompetencer.

I perioder har vi meget travlt, og mange opgaver kommer ind på samme tid. Andre perioder er her mere stille med tid til fordybelse og eventuel afvikling af oparbejdet overarbejde eller flekstid. Vi lægger vægt på at være en arbejdsplads, hvor der er balance mellem dit arbejde og privatliv.


Vores nye kollega
Vi forestiller os at du har en kontoruddannelse og gerne erfaring fra den offentlige forvaltning. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med arbejde i politiet eller anklagemyndigheden samt kendskab til straffesagskæden.

Du har gode IT-færdigheder og det er en fordel, hvis du også har kendskab til politiets systemer.

Du trives i en varieret og alsidig hverdag der ofte er uforudsigelig. En arbejdsdag byder på mange forskellige typer henvendelser fra kolleger, som har brug for din hjælp eller dine input ud over dine faste planlagte opgaver. Du hjælper hvor du kan og tager gerne ansvar for de fælles opgaver. .

Som person er du positiv, åben og udadvendt af natur. Du er opsøgende og imødekommende over for nye opgaver, har mod på at kaste dig ud i nye udfordringer og prøve dig lidt frem – også når det skal gå stærkt.

Du er en udpræget holdspiller, der lægger vægt på det gode samarbejde og kender betydningen af at spille hinanden bedre. Du trives godt med at være den kollega, der griber opgaverne, sætter dem i struktur og følger op på dem.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Skatteministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Hvis du er tjenestemand i politiet, kan du bevare denne ansættelsesform.

Dit arbejdssted bliver National enhed for Særlig Kriminalitet med adresse på Stationsager 1, 2690 Karlslunde. Vi forventer dog inden for det næste års tid at flytte til NSK’s hovedkontor på Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup.

Din arbejdstid er 37 timer pr. uge inkl. frokost, og der er flekstid i stillingen. Arbejdstiden ligger primært inden for normal kontortid. Du skal dog være indstillet på, at der kan forekomme arbejde på andre tidspunkter.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde denne under hele din ansættelse.

Stillingen kan besættes, så snart processen for sikkerhedsgodkendelsen er gennemført. Vi forventer at det bliver senest 1. august 2024.

Vi holder løbende samtaler, og venter ikke til ansøgningsfristen udløber. Send derfor gerne din ansøgning med det samme, så hører du fra os snarest.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politikommissær Claus Møbjerg på 51277328. Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Rikke Vishart på 2114 3628.

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger, bedes du uploade en motiveret ansøgning og et CV pr. ansøgt job.

Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så titlen på den stilling du søger fremgår. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Alle dokumenter bedes uploadet i pdf-format. Du skal ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du bør slette dokumenterne knyttet dertil.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 28. april 2024

OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden.
 
Vi håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager. Vores efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor vores indsats har den største effekt.
 
De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Vi understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.
 
Vi er ca. 1.200 dedikerede medarbejdere. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i vores samarbejde og opgaveløsning.
 
I NSK har vi fokus på vores opgaveløsning, som kræver høj faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi er en arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere, både gennem vores daglige arbejde og udfordringer og via løbende kompetenceudvikling. Derudover vægter vi trivsel, godt samarbejde samt balancen mellem dit job og privatliv højt.
 
NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Sjælland
Administrativ medarbejder
Greve
Jura og retsvæsen
Sjælland
Jura og retsvæsen
Greve

Andre job der minder om dette

    Greve Rådhus

    Erhvervscentret Greve

    Administrativ support til ErhvervsCentret Greve

    Deltid

    Rådhusholmen 10, 2670 Greve, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Byrådet i Greve Kommune har i 2023 vedtaget en ny Vækst- og Erhvervspolitisk strategi, der skal skabe bedre vilkår for virksomhederne i Greve Kommune. Du skal hjælpe os med i praksis at have det admin... Læs mere
    Greve Rådhus

    Deltid

    Håndværkerbyen 13, 2670 Greve, Danmark

    Indrykket for 37 dage siden

    Deltid

    Rådhusholmen 10, 2670 Greve, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Rådhusholmen 10, 2670 Greve, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Rådhusholmen 10, 2670 Greve, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job