1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Vejle

Vejle Kommune

Administrativ medarbejder til Bo-Vejle

Fuldtid

Permanent

Bredballe Byvej 67, 7120 Vejle Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Rådhuset Vejle
ID: 2584171
|
Indrykket for 12 dage siden

Vi mangler dig!
Vil du være en del af Bo-Vejles administrative hold, hvor vi kan tilbyde dig et job med mange forskelligartede opgaver i et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger og godt humør?
 

Om jobbet

Her er højt til loftet, og der er stor grad af fleksibilitet og selvstændighed i hverdagen. Du vil møde engagerede kolleger og ledere, der værdsætter din indsats, som vi ved, har stor betydning for den samlede organisation.
Vi hjælper hinanden med at løse de forskelligartede opgaver og servicere vores gode kollegaer på bedste vis.
Bo-Vejles administration er et team på 3 medarbejdere, samt 1, der arbejder få timer pr. uge primært med mødeforplejning og andre forefaldende opgaver. Der arbejdes tæt sammen med centerleder og afdelingsledere. Bo-Vejle er et botilbud for voksne borgere med nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsevne. Der bor 130 borgere i egne boliger fordelt på 11 afdelinger. 4 afdelinger ligger i Give og de øvrige 7 i Vejle på Grundet Bygade, Ringdams Kobbel og i Bredballe, hvor også administrationen er placeret.

Vi søger en kollega der har fokus på at bidrage til den bedst mulige drift af vores administration. Du sætter pris på skiftende opgaver, fleksibilitet i hverdagen og godt humør i en afslappet og positiv atmosfære. Du trives samtidig også med at arbejde selvstændigt og struktureret med følgende primære opgaver:
  • Personaleadministration – f.eks. i forbindelse med ansættelse, lønskemaer, indhentning af straffeattest, barselsrefusion, opgaver i VIRK m.m.
  • Fakturabehandling – herunder medvirke til løbende optimering og implementering af nye systemer.
  • Borgerøkonomi ift. oprettelse, administration o.a. i District (banksystem)
  • Bogføring af udlæg og afstemme Mobilepay fra vores café.
  • Udsendelse og udarbejdelse af diverse informationer, samt journalisere og arkivere i ESDH system (Sbsys og KMD Rollebaseret).
  • Besvarelse af mails og telefon.

Dagligdagen består både af faste og rutineprægede opgaver, opgaver der opstår og kræver hurtig løsning, samt opgaver som kræver mere fordybelse, overblik og samarbejde på tværs. Nogle dage bliver som man forventede og havde planlagt – andre dage vil der opstå uventede opgaver, som vi sammen finder den gode løsning på.

Vi forventer, at du har erfaring med personaleadministration og effektiv fakturabehandling. Din erfaring må meget gerne være fra en kommune eller region. Du har enten kendskab til de IT-systemer, vi anvender (ØS indsigt, elektroniske blanketter, KMD Rollebaseret indgang, Sbsys, VIRK m.fl.), eller du har rimeligt let ved at sætte dig ind i nye systemer. Du har gode skriftlige kompetencer, som du kan sætte i spil og har sans for økonomi og tal. Endelig har du også fokus på at levere kvalitet i opgaveløsningen og vil gerne sætte din faglighed i spil.
Du ønsker at indgå i samarbejdet med kollegerne i administrationen, hvor vi hjælper hinanden og får løst opgaverne – store som små – til alles tilfredshed.
I jobbet som administrativ medarbejder vil du være med til at forme fremtiden for Bo-Vejles administration, hvor vi hele tiden er optaget af hvordan vi kan gøre arbejdet smartere, mere enkelt og mere effektivt.

Vi glæder os til at se din ansøgning.
 

Ansættelsesvilkår

30 - 37 timer/uge efter nærmere aftale, med start den 1. juli 2024
Arbejdssted: Bredballe Byvej 67, 7120 Vejle Ø

Der vil være 2 ansættelsessamtaler:
  1. samtale den 23. maj 2024
  2. samtale den 27. maj 2024
 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist den 15. maj 2024
 

Har du lyst til at vide mere?

Hvis du har lyst til at vide mere, er du velkommen til at kontakte centerleder Per Møller Huus på telefon 3035 0962
 

Se også:


Mærk Meningen - Voksen Handicap


Attester 

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Syddanmark
Administrativ medarbejder
Vejle
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Vejle

Andre job der minder om dette

    Rådhuset Vejle

    Vejle Kommune

    Personaleadministrativ medarbejder til Velfærdsstaben

    Fuldtid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Kunne du tænke dig et job, hvor du hver dag gør en vigtig forskel for lederne på vores plejecentre og hjemmeplejedistrikter? Trives du i en administrativ rolle med masser af selvstændighed, hvor din o... Læs mere
    Rådhuset Vejle

    Fuldtid

    Hjulmagervej 8N, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Ryttervangen 13, 7323 Give, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Deltid

    Torvegade 11, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job