Er du en dygtig administrativ professionel med stor ansvarsfølelse og et ”øje på hver finger”, som vil hjælpe VIA sygeplejerskeuddannelsen med at løse forskelligartede administrative og ledelsesmæssige opgaver? Så er du måske vores nye kollega.
VIA sygeplejerskeuddannelsen søger en udadvendt, serviceminded og alsidig ledelsespartner, der finder værdi i at medvirke til at få store såvel som små opgaver til at glide i hverdagen på en professionshøjskole.
Opgaven som ledelsespartner består i, i samspil med en AC-medarbejder, at understøtte uddannelsesdekanen for VIA sygeplejerskeuddannelsen i det strategiske og administrative arbejde med ledelse og udvikling af uddannelsen. Du kommer til at arbejde tæt på og i samspil med både den samlede ledelsesgruppe bestående af uddannelsesdekan og seks uddannelsesledere og med nøglemedarbejdere, som er ansat centralt i VIA eller tilknyttet de forskellige udbudssteder.
Uddannelsen er baseret på stærke lokale, regionale og nationale samarbejder baseret på en bred vifte af samarbejdspartnere, interessenter og aftagere. Du vil derfor også få en kontakt- og samarbejdsflade til uddannelsernes centrale samarbejdspartnere.
Dine arbejdsopgaver vil primært været rettet mod understøttelse af uddannelsens interne strategiske og administrative processer, som er mange og varierede. Det kalder på struktur, et solidt overblik, og du skal have lyst til at tage ansvar og arbejde selvstændigt med dine opgaver. Du bliver tæt kollega med Nadia, vores AC-medarbejder som primært understøtter samarbejdet med de eksterne samarbejdspartnere og det overordnede strategiske analysearbejde.
Opgaverne kan sammenfattes under disse hovedpunkter:
Vi lægger vægt på, at du:
Vi kan tilbyde:
Ansættelsessted
Ansættelsesstedet er Campus Aarhus N, Hedeager 2, 8200 Aarhus N. Du skal forvente mødeaktiviteter på alle VIA’s adresser i Region Midt. Det er derfor en fordel, du har kørekort og bil til rådighed.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på gennemsnitligt 25 – 30 timer ugentligt.
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller senest pr. 1. juni 2024.
Du er velkommen til at kontakte uddannelsesdekan Maria Dyhrberg Rasmussen på telefon 8755 2066 eller mail [email protected] for yderligere information.
Ansøgningsfrist
Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest den 22. april 2024 kl. 08.00 via vores elektroniske rekrutteringssystem.
Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 24. april 2024 og en evt. 2. samtale d. 29. april 2024.
Om VIA University College
VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.
Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.
VIA i runde tal: 19.100 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 21.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.100 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir