1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Roskilde

Region Sjælland

Afdelingslæge til radiologisk afdeling i Roskilde.

Fuldtid

Permanent

Sygehusvej 25, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2584779
|
Indrykket for 13 dage siden

Er du snart speciallæge i radiologi eller har du nogle års erfaring?

Ved du allerede hvilket subspeciale der interesserer dig, eller ved du endnu ikke hvilket subspeciale du skal vælge?

Så kan vi tilbyde dig en stilling hvor du har mulighed for at afprøve flere subspecialer, eller hvor du kan fokusere mere på det, du tænker at subspecialisere dig indenfor, uden at miste faglighed i andre subspecialer. Vi har overordnede subspecialer og ansatte Overlæger i onkoradiologi, uroradiologi og thoraxradiologi. Men vi har også børneradiologi, karradiologi og gynækologisk radiologi.

Vi er en alsidig radiologisk afdeling, med hovedvægt på ovenstående subspecialer. Vi prioritere fagligheden højt. Vi arbejder sammen i teams, men hjælper også hinanden på tværs af teams. Vi har et godt samarbejde med Køge Radiologiske afdeling hvor de har subspecialer i abdominalradiologi og MSK. Ønsker du også at afsøge abdominalradiologi området vil der være mulighed for ophold/dage i Køge.

Vi udreder og kontrollerer patienter fra både primær og sekundær sektoren.

Vi kan tilbyde en spændende ansættelse med god mulighed for indflydelse på din arbejdsdag. Du skal påregne at indgå i et vagtlag, som er tilstedeværelsesvagt og som betjenes fra Køge Billeddiagnostiske Afdeling.

Vi er i øjeblikket 5 Overlæger, og 4 yngre Afdelingslæger ansat, samt mange uddannelsessøgende. Der er en god stemning og vi har det hyggeligt kollegaerne imellem.

Vi har travlt, men trives med det. Vi har tæt kontakt til de kliniske afdelinger og der er derfor tit ikke langt fra tanke til handling.

Vores RIS/PACS er fælles med Køge og skal opgraderes indenfor ½-1 år og vil blive fælles for hele regionen i løbet af 1-2 år.

Billeddiagnostisk afdeling består, siden januar 2022, af 6 enheder beliggende rundt om i Region Sjælland. Du vil blive ansat i Roskilde, men der vil være tæt samarbejde med de øvrige enheder.

Vi har et stort neuroradiologisk team på afdelingen, der servicerer hele regionen.

I Roskilde er vi omkring 100 ansatte. Vi har 4 MR scannere, 3 CT scanner, 2 UL og 5 konventionelle rum.

Stillingen er til besættelse 01.08.24 eller efter aftale.

Sidste ansøgningsfrist 19.05.24

Vil du høre mere om stillingen eller har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Ledende Overlæge Hanne Sandstrøm telefonnummer 47325393

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingslæge
Sjælland
Afdelingslæge
Roskilde
Speciallæge
Sjælland
Speciallæge
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Er du speciallæge med subspeciale indenfor abdominalradiologi og har du lyst til at prøve det af på en lidt utraditionel måde? Bliv Overlæge på Radiologisk afdeling i Roskilde

    Fuldtid

    Sygehusvej 6, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Kolding, Viborg eller Roskilde

    Indrykket for 11 dage siden

    Kan du se dig selv i et fællesskab med speciallæger, psykologer og sygeplejersker, og et bredt tværfagligt team, der brænder for at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser og deres pårøren... Læs mere
    Carelink Nærhospital ApS
Søg efter andre job