1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Silkeborg
UDLØBET

Silkeborg Forsyning

Afdelingsleder for spildevand – kloakering søges til Silkeborg Forsyning

Fuldtid

Permanent

A. C. Illums Vej 11, 8600 Silkeborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2560609
|
Indrykket for 31 dage siden
Vil du være med til at styrke og udvikle arbejdet med realiseringen af kommunens ambitions om outdoor-hovedstad? Har du kompetencerne til at realisere både strukturplan og strategiplan for arbejdet, så projekterne kommer i mål? Er du en relationel leder med fokus på trivsel blandt dine medarbejdere? Så kan du være den nye afdelingsleder ved Silkeborg Forsyning. Om jobbet

Som afdelingsleder i Silkeborg Forsyning arbejder du for at skabe de bedste og mest helhedsorienterede løsninger til glæde for ejere, borgere og fremtidens samfund.

Plan- og Projektafdelingen har ansvaret for vedligehold og udbygning af spildevandsystemet. Det indebærer bl.a. kloakfornyelse, byggemodning og strukturplanlægning med fokus på klimatilpasning samt gennemførelse af den daglige drift af kloaksystemet. Silkeborg Forsyning vil over de kommende år gennemføre en centralisering, udbygning og modernisering af renseanlæggene. Som et led i denne udvikling skal der identificeres, planlægges og gennemføres en række store og ekstraordinære projekter inden for hele kloakeringsområdet. Der er et årligt budget på ca. 90 mio. kr. til investeringer.

Du vil referere til Bo Frølund, Chef for vand og spildevand. Du vil indgå i vand-ledergruppen, som ud over dig består af to andre ledere. Her vil du være med til at finde og realisere nye forretningspotentialer.

Opgaver og ansvarsområder

Som afdelingsleder får du ansvar for at realisere strukturplanen og den vedtagne strategiplan.

Du får personaleansvar for ca. 15 fagligt dygtige medarbejdere, primært ingeniører og tekniske assistenter. Du sikrer den gode trivsel i afdelingen og driver udviklingen af afdelingen med blik på den enkelte medarbejders udviklingsmuligheder og potentiale. Du bruger dine relationelle kompetencer og fremmer det gode samarbejde i afdelingen – også i kombination med de øvrige forsyningsenheder.

Dine arbejdsområder vil primært være:

  • At sikre den daglige drift fungerer i afdelingen, og at der leveres gode effektive opgaveløsninger
  • Økonomiansvarlig for drift, investering og reinvestering af kloaksystemet
  • Ledelse- og strategiimplementering for afdelingen
  • Netværk og samarbejde med interessenter, herunder medie- og borgerhåndtering
  • Samarbejde med myndigheder / kommune
Erfaring og kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har faglig relevant indsigt i kloakeringsområdet og f.eks. en videregående uddannelse inden for ingeniørfaget eller en anden relevant teknisk disciplin, suppleret med praktisk erfaring. Dertil har du indsigt i gældende lovgivning. Du kan bringe erfaringer fra forsynings- eller rådgiverbranchen på banen, og du er vant til et højt kompleksitetsniveau og flere bundlinjer.

Vi søger en leder med interesse og erfaring inden for personaleledelse og -udvikling. Du er en rollemodel med en empatisk gennemslagskraft, som fremmer dine medarbejders potentiale og præstationer. Som leder er du nærværende, motiverende og humoristisk, og du sikrer involvering og godt samarbejde med fokus på relation og dialog, så resultater og mål nås i fællesskab.

Struktur er en kernekompetence for dig, og du sørger for eksekvering gennem uddelegering, proaktivitet og planlægning. Du er nysgerrig på forretningen og det at skabe nyt. Derfor sætter du også projekter i gang, træffer beslutninger – også de svære – og vedholder det store overblik gennem systematik og opfølgning.

Hvad tilbyder vi dig?

Du får et meningsfyldt arbejde og bliver en del af en virksomhed, der arbejder med kritisk infrastruktur, da vi arbejder med drikkevand, spildevand, varme samt genbrug og affald, og derfor spiller vi også en central rolle i den grønne omstilling.

Du bliver en del af en organisation med mange tværgående projekter, og vi finder løsninger på de udfordringer, vi står overfor gennem nytænkning, brug af kernekompetencer, godt samarbejde, stort engagement og drive – samt ønsket om at gøre en forskel for den grønne omstilling.

Hen over året arrangeres en række sociale sammenkomster for medarbejderne gennem personaleforeningen. Vi mødes blandt andet til motionsløb, teaterture, virksomhedsbesøg, fester og andre aktiviteter varierende fra år til år.

Løn efter kvalifikationer og sundhedsforsikring. Arbejdsstedet vil som udgangspunkt være ved Plan og Projekt på A.C. Illums vej 11 / Tietgensvej 3 i Silkeborg.

Forventet opstart den 1. august 2024.

Vil du være en del af holdet?

Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning og CV ved at trykke "ANSØG" herunder. Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion. Konsulentvirksomheden INDKOM medvirker i rekrutteringen.

Silkeborg Forsyning ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Ansøgningsfristen er den 28. april.

1. samtale afholdes den 8. maj og 2. samtale afholdes den 14. maj.

Inden en eventuel anden samtale, bliver du bedt om at udfylde en personprofil og en kognitiv test.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Om Silkeborg Forsyning

I Silkeborg Forsyning er vi omkring 190 kompetente og engagerede medarbejdere, der i samarbejde med eksterne leverandører hver dag leverer komfortabel, stabil og konkurrencedygtig fjernvarme og rent og velsmagende drikkevand til mange tusinde kunder i Silkeborg Kommune. Vi står også for den miljøbevidste håndtering af affald og spildevand i hele Silkeborg Kommune.

Samlet set når vi alle Silkeborg Kommunes omkring 100.000 borgere med en eller flere af vores ydelser. Vores kunder er meget vigtige for os, og vi vil fortsat forbedre og videreudvikle kundeoplevelsen.

Vi lytter til vores omverden og skaber innovative forsyningsløsninger i samspil med vores kunder og interessenter med fokus på miljø, klima og forsyningssikkerhed.

Læs mere her: https://www.silkeborgforsyning.dk/

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Midtjylland
Afdelingsleder
Silkeborg
Ledelse
Midtjylland
Ledelse
Silkeborg

Andre job der minder om dette

    N1 A/S

    Form fremtidens strøm: Manager for N1's Projekt 60kV anlægsafdeling

    Fuldtid

    8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Kejlstrup Tværvej 2, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 38 dage siden

    Fuldtid

    8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Fuldtid

    Padborgvej 358, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

Søg efter andre job