1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Beskæftigelsesministeriet

Akademiker til ministerbetjening og policyudvikling

Fuldtid

Permanent

Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2552531
|
Indrykket for 38 dage siden
Interesserer du dig for indretningen af de danske velfærdsydelser og udviklingen på arbejdsmarkedet? Kunne du tænke dig at lave policyudvikling og komme helt ind i maskinrummet omkring en minister? Så har vi en spændende stilling til dig i Center for Arbejdsmarkedspolitik.

Vi sætter faglig retning for arbejdsmarkedspolitikken I Center for Arbejdsmarkedspolitik spænder ansvarsområdet bredt og omfatter en række af de centrale forsørgelses- og forsikringsordninger, som udgør kernen i det danske velfærdssamfund, og som samtidig er forudsætningen for et velfungerende arbejdsmarked. Der er stort fokus på reformarbejde og håndtering af politiske ønsker om ændringer og tilpasninger beskæftigelsessystemet. Det handler om at få flest muligt ind på det danske arbejdsmarked eller i uddannelse – og om at sikre et rimeligt forsørgelsesgrundlag for de, der midlertidigt eller varigt, ikke kan forsørge sig selv. Det kræver dygtige og engagerede medarbejdere, der vil være med til at tage ansvar for udvikling, implementering og kommunikation af de politiske beslutninger.

Lige nu arbejder vi med nogle af de store spor i regeringsgrundlaget, fx implementering af indgåede aftaler om et nyt kontanthjælpssystem og tiltag for de 43.000 unge uden uddannelse eller job. Derudover huser vi sekretariatet for den ekspertgruppe, som har fået til opgave at gentænke hele beskæftigelsesindsatsen og nedlægge jobcentrene.

Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder Hos os har du mulighed for at tilegne dig de grundlæggende færdigheder, det kræver at være embedsmand i staten eller for at udvikle dine kompetencer på området. Vi sætter din udvikling højt og er optaget af at udvikle talenter og hjælpe folk med at nå deres mål og ambitioner.

Derudover er vi et kontor, som vægter det sociale sammenhold og gode humør højt. Hos os vil du opleve, at der både er plads til store faglige ambitioner og højt tempo i perioder, men vi prioriterer altid at have tid til at grine sammen over en fyraftensøl.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • sikre høj kvalitet i ministerbetjening, hvor du skal være med til at styre og tilrettelægge arbejdet med at forelægge sager for ministeren, herunder sikre, at sagerne indeholder fagligt velfunderede beslutningsgrundlag og er skåret rigtigt til politisk
  • deltage i forberedelsen af strategier og planer for fremtidens arbejdsmarkedspolitik, herunder sætte retning for og udarbejde beslutningsgrundlag for ny policy og forhandlinger på det arbejdsmarkedspolitiske område
  • forelægge lovforslag, besvarelser af folketingsspørgsmål m.v. for ministeren
  • sikre opfølgning på gennemførte reformer og politiske aftaler
  • betjene ministeren og departementschefen i forhold til arbejdsmarkedspolitiske sager i regeringens økonomiudvalg og koordinationsudvalg.
Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du:

  • har en samfundsvidenskabelig uddannelse eller anden relevant kandidatuddannelse
  • har et højt fagligt niveau, politisk tæft og interesse for beskæftigelsesområdet
  • har evnen til både at bevare overblikket og grave dig ned i detaljerne
  • er god til at skabe samarbejdsrelationer både internt og eksternt
  • kan styre og overskue komplekse processer med mange aktører.
Du kan både være nyuddannet eller have flere års erfaring. Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejdet i en politisk ledet organisation, gerne fra et ministerium, en styrelse eller lignende, ligesom det er en fordel, hvis du har kendskab til beskæftigelsesområdet. Vi tilpasser ansvar og opgaver til dine erfaringer.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. juni eller hurtigst muligt.

Du bliver som udgangspunkt ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten. Alt afhængig af forudgående relevant erfaring kan ansættelse ske som konsulent.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Bent Nielsen på tlf.nr. 7214 2018 eller kontorchef Anders Terp Bekhøj på tlf.nr. 2618 8339.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Jóna Thomsen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5272.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest fredag den 12. april 2024, kl. 12.

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Akademiker
København
Akademiker
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Min. for Fødevare, Landbrug og Fiskeri (JOB)

    Har du økonomiske og analytiske kompetencer, og kunne du tænke dig at arbejde med den grønne omstilling af landbrug- og fødevaresektoren i Danmark?

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 12, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job