1. Alle Job
  2. IT
  3. Midtjylland

Forsvaret

Akademisk medarbejder til det Geospatiale Center

Fuldtid

Permanent

ID: 2588175
|
Indrykket for 17 dage siden

Akademisk medarbejder til det Geospatiale Center

Er du kreativ og/eller lidt af en datanørd med interesser inden for en eller flere af følgende områder; data-detaljer/Metadata, Geodatabaser, IT/teknik, GIS/data, Python, grafisk design, Apps og samtidig en god formidler?

Så søger vi i takt med et større generationsskifte lige nu en ny kollega der brænder for, at være med til at styrke udviklingen af den geospatiale identitet i Hæren.
Om os
Det Geospatiale Center udgør Hærens spydspids og kompetencecenter inden for det geospatiale område og ligger ved Ingeniørregimentet i Skive.

Vi består om lidt og med DIG af 22 medarbejdere med såvel militære som civile baggrunde.

Hovedopgaverne er:
• Kort- og dataproduktion, databaser- og datamanagement
• GIS-uddannelser/kurser og dertil hørende undervisningsmaterialer/E-learning.
• GIS-hjemmesider/grafiske illustrationer

Det geospatiale område er i markant udvikling i Forsvaret og Geospatiale Center støtter primært Hærens myndigheder og enheder, men har også berøring med de øvrige værn, civile firmaer og andre statslige organisationer. Centret sætter derfor en stor ære i at personalet er veluddannet og værdsættes.

Vi tilbyder en stilling i et dynamisk miljø med en uformel omgangstone og med engagerede kollegaer. Vi formår både at løse opgaven til tiden og tage hensyn til de mennesker, vi arbejder med.

Vi arbejder primært på Windows, ERDAS, Adobe Photoshop/Illustrator og ESRI ArcGIS-platform, men også mange andre civile- og militære systemer anvendes.
Om stillingen
Vi har mange bolde i luften som Hærens ”Google Maps/Garmin/TomTom” og du vil dagligt skulle bidrage med at håndtere, bearbejde, analysere og formidle tilgængelige data til gavn for de operative kapaciteter som Hæren har og indsætter world-wide.

Din hverdag kommer primært til at bestå af databehandling/datamanagement, opbygning og administration af geodatabaser, konvertering af data, samt produktion af datapakker med ArcGIS SDE Server/FME/ERDAS til Hærens GIS-bærende platforme samt produktion af specialkort og specialanalyser.

Der vil være mulighed for at indgå i nationale som internationale arbejdsgrupper omhandlende udarbejdelse af GIS-data og kortprodukter, det såvel analoge som digitale produkter.

Periodisk kommer du til at virke som underviser og instruktør, primært i fag og områder, der har tilknytning til det geospatiale område, men også potentielt i fag og områder med tilknytning til IT-teknologi alt afhængig af dine kompetencer.

Der må påregnes mindre rejseaktivitet primært i Danmark men også enkelte i udlandet i forbindelse med deltagelse i møder og konferencer.

Der er tale om en fuldtidsstilling med tjenestested ved Ingeniørregimentet på Skive kaserne.
Om dig
Vi søger dig, som ønsker at gøre en forskel i Forsvaret og som kan trives i en uforudsigelig hverdag, hvor vi ofte har travlt. Du er en holdspiller med stort H, nem at omgås og aldrig bleg for at hjælpe og dele ud af alle dine guldkorn til dine kollegaer.

Som person er du robust, effektiv, hurtig og serviceminded. Du er nytænkende og eksperimenterende inden for eget fagfelt, samt at du har et solidt blik for design og komposition, og har fokus på helheden og detaljen i opgaven.

Du ser løsninger, når du møder udfordringer - og du trives i et fagligt kompetent miljø, hvor både du, dine kollegaer og din nærmeste ledelse løbende vil deltage i opgaveløsningen.

Din baggrund kan være opnået på flere forskellige måder, du kan fx være uddannet inden for datalogi, geoinformatik, naturgeografi, kulturgeografi, biologi, geoscience, GIS-specialist eller civilingeniør.

Det vil være en stor fordel, hvis du tillige har anvendt/kender til ArcGIS, dette er dog ikke noget krav, da nødvendig uddannelse vil ske i jobbet efterfølgende.

Du er i besiddelse af kørekort B, gerne C, C/E.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Jens Henrik Svenningsen på telefon 7282 5435.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard Peterslund Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19104.

Ansøgningsfristen er den 20. maj 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter, med ansættelse pr. 01. juni 2024.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet er Forsvarets kompetencecenter for Ingeniør- og CBRN- tjeneste og hører hjemme på Skive Kaserne, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder inden for de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af en mindre stab samt tre professionelle bataljoner. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU).

Skive Kaserne huser også en reparationsdeling fra Trænregimentet, Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse samt Udleverende Depot Skive og Værkstedsområde Skive, begge under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Skive Kaserne byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste
  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Akademisk medarbejder
Midtjylland
IT
Midtjylland
Ingeniør og naturvidenskab
Midtjylland
Fuldmægtig
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Aarhus Universitet

    Akademisk medarbejder til Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet

    Fuldtid

    Ole Worms Allé 3, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Blichers Alle 20, 8830 Tjele, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Skottenborg 26, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Koncern HR, Sundhedsuddannelser, Regionshuset Viborg (Videreuddannelsessekretariat Nord) Har du lyst til at bidrage til at skabe rammer og sammenhæng på uddannelsesområdet i sundhedsvæsenet? Vil du væ... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 69, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job