1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Slagelse
UDLØBET

Flådestation Korsør

Ambitiøs Dæksbefalingsmand til Fregatten PETER WILLEMOES (genopslag)

Fuldtid

Permanent

Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2550652
|
Indrykket for 38 dage siden
Fregatten PETER WILLEMOES søger en dæksbefalingsmand til dækssektionen ombord. Har du lyst til at blive en aktiv del af ledelsen i et stærkt fagligt team, hvor du på daglig basis vil blive udfordret?
Som befalingsmand får du, i samarbejde med dine kollegaer i dækssektionen, en stor rolle i skibets daglige drift og vedligeholdelse. Er det dig, så søg stillingen.

Om os

Fregatten PETER WILLEMOES tilhører 2. Eskadre, der opstiller enheder til internationale maritime operationer i verdens brændpunkter – fra humanitær bistand til krigsoperationer. Skibet er én af tre fregatter i IVER HUITFELDT-klassen, som sammen med fregatterne af ABSALON-klassen er Søværnets kampenheder. Fregatterne er højteknologiske skibe, der kan løse en bred vifte af sømilitære opgaver – nationalt såvel som internationalt.

PETER WILLEMOES har siden sin indsættelse i operation BRILLIANT SHIELD primo 2022 været igennem en stor udvikling, herunder stor personeludskiftning og forventer snart igen at kunne melde klar til større operative opgaver i den sidste del af enhedens beredskabsperiode inden det femårlige hovedeftersyn. Fra 2026 gennemfører besætningen DANSARC-forløbet frem mod endnu en treårig operativ indsættelsesperiode.

På PETER WILLEMOES vil vi gerne være kendt for at have en hverdag sammen, som hviler på professionalisme, involvering og ansvarlighed. Vi ved, at det er vores faglige stolthed, kammeratskab og positive arbejdstilgang, der er afgørende for PETER WILLEMOES’ kampevne. Du bliver derfor en del af en kampenhed, hvor sammenhold og personlig udvikling går hånd i hånd med en stærk militær og maritim ånd.


Om stillingen

Dækssektionen i fregatten PETER WILLEMOES består af 14 konstabler, 1 dæksbefalingsmand (DKB), 2 dæksassistenter (DKA) og 1 dæksofficer (DKO).

Som DKB får du ansvaret for, i samarbejde med DKO og DKA, at lede dæksbesætningen, herunder planlægning af vedligeholdelse af enheden og kompetenceudvikling af personellet.

Som regnskabsfører er du beholdningsansvarlig for sektionens materiel og LTS-udstyr og samarbejder med DKA og forsyningsbefalingsmanden om enhedens beholdning og materiel.
I øvrigt kommer du til at assistere DKO i sagsbehandling på dæksområdet herunder udarbejdelse af VHM i forbindelse med reparations- og vedligeholdelsesarbejder inden for dæksområdet.

Øvrige opgaver som DKB er sammen med DKA at forestå udtjekning af fartøjsførere samt fartøjsgaster.
Du skal indgå i tørn som vagtassistent i havn og til søs. Her vil din rolle være din rolle at varetage uddannelse af nye VAS samt udtjekning af nyt personel i dæksmateriel (porte, luger, anker, kraner mv.)
Dertil kommer uddannelsen af flydækspersonale. Ønskeligt er du allerede uddannet Flight Deck Director (FDD) ellers vil du blive det på sigt.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund. Vi er en blandet skare med forskellige baggrunde, men samlet om en fælles opgave. Vi afsætter tid til velfærd og træning, og har langt hen af vejen en uformel tone mellem alle medlemmer i sektionen. Vi tilbyder et stærkt fælleskab, hvor vi behandler hinanden med respekt og udnytter hinandens evner i arbejdet med at servicere skibet. Vi har indlagt tid til træning i den daglige tjeneste, og gør det gerne sammen når det kan styrke fællesskabet.



Om dig

Du skal være hjemmevant ombord på et af Søværnets skibe og have et generelt kendskab til det materiel, du vil arbejde med på dagligt basis. Opgaverne favner bredt og da vi på skibet hjælper hinanden, er det vigtigt, at du er omstillingsparat og klar til at give en hånd med; også på områder der ikke nødvendigvis er dine primære. Derfor skal du have et højt niveau af ansvarlighed, være sikkerhedsbevidst og have lyst til at tage ejerskab af materiellet, mandskabet og opgaverne.

Da du på længere sigt skal forestå undervisningen og videreudviklingen inden for havaribekæmpelse ombord, er det ønskeværdigt du har viden inden for havariområdet og har gennemslagskraft. Her vil erfaring med undervisning være en fordel.
Du skal kunne foregå som det gode eksempel, herunder være en synlig leder for dine folk.

Du skal være udadvendt og have en forståelse for de enkeltes styrker og svagheder, som udnyttes i fordelingen af arbejdsopgaver og efteruddannelse. I besætningen er der ikke langt fra høj til lav, derfor tager du selv initiativ og byder ind med din viden og erfaringer i forhold til eksisterende og nye opgaver. På samme vis er du god til at tage imod andres input til dine egne ansvarsområder.

Vi forventer, at du:
• Er åben og kan indgå i et omskifteligt miljø i en til tider hektisk hverdag.
• Møder nye opgaver med god energi.
• Har et åbent sind og trives godt i et fleksibelt miljø, hvor du lever tæt sammen med kollegaerne.
• Er omstillingsparat og klar til at tage de udfordringer, der er i fregattens fremtidige opgaver, nationalt som internationalt.
• Kan arbejde selvstændigt, men samtidig har evnen til at indgå i et samarbejde, og uanset arbejdsopgaven er grundig i opgaveløsningen.
• Er fleksibel og kan lide at give en ekstra hånd i en ofte travl hverdag.

Er du erfaren sergent inden for dæksområdet og er klar til næste niveau, ser vi også gerne en ansøgning fra dig.
Du skal kunne helbredsgodkendes og bestå Forsvarets Fysiske Basiskrav og skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEM.
Har du DeMars kurserne Myndighedsbeholdning, rekvirent og værkstedsmedarbejder vil det være at foretrække ellers vil du skulle gennemføre disse kurser hurtigst muligt.



Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte logistikofficer OK Ulrik Petersen på [email protected] eller telefon 30169436.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 14. april 2024 og samtaler forventes afholdt i umiddebart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. Eskadre
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Befalingsmand
Slagelse
Befalingsmand
Sjælland
Andre erhverv
Slagelse
Andre erhverv
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Flådestation Korsør

    Navigationsbefalingsmand til FREJA (4. BES)

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 39 dage siden

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Sylowsvej 8, 4220 Korsør, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job