1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Ringkøbing-Skjern
UDLØBET

Ringkøbing-Skjern Kommune - Ejendomscenteret

Arkitekt søges til rollen som bygherrerådgiver - Byg fremtiden med os!

Fuldtid

Permanent

Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing, Danmark

SE PÅ KORT
Administrationen Ringkøbing
ID: 2528854
|
Indrykket for 59 dage siden

Vil du være med til at forme fremtidens kommunale bygninger og faciliteter i Ringkøbing-Skjern Kommune? 
Så har vi i Ejendomscenteret en spændende mulighed til dig, som både er erfaren bygherrerådgiver og har en stærk kommunikativ profil. 

Hos os venter en varieret hverdag, et dedikeret hold på 18 kollegaer og en afdelingsleder, der alle arbejder passioneret med anlægssager og bygningsdrift. Organisatorisk arbejder vi på tværs med både teknisk service, ledere, chefer, direktionen og vores politikere, så vi tør godt love at du får en stor berøringsflade hos os. Vi spænder over et imponerende område på omkring 350.000 m2, fordelt på ca. 1000 bygninger i Danmarks største geografiske kommune. Det er vores mission at forvalte vores bygningsmasse på en forsvarlig og bæredygtig måde, og vi leder efter en kollega, der kan træde ind i denne udfordrende, men givende opgave sammen med os.

Udfordringer og muligheder
I arbejdet med vores bygningsmasse er der et enormt potentiale for at skabe positive forandringer og bæredygtige løsninger. Som vores kommende bygherrerådgiver vil du være med i frontlinjen af denne spændende rejse.
Det er særligt vigtigt, at du kan tage hånd om idéoplæg, programoplæg og byggeprogrammer samt processen med mange interessenter, da disse fylder meget ved os. 
Som Bygherrerådgiver fungerer du som intern sparringspartner og projektleder på projekterne. 
Vi står over for en række komplekse opgaver vedrørende vores omfattende portefølje af bygninger og anlæg; det er et krævende job at være projektleder på anlægssagerne, og der er mange ender der skal nå sammen, men til gengæld er der god opbakning og samspil fra dine kommende kollegaer og resten af organisationen.  

Skab med os
Hos os får du ikke blot et job - du får chancen for at skabe muligheder. Vi vægter kvalitet og service højt og stræber efter at levere de bedste løsninger inden for de givende rammer. 
Vi opfordrer til en ambitiøs tilgang både fagligt og socialt og tilbyder et miljø, hvor personlig udvikling trives. Vi tilbyder en fleksibel hverdag, hvor du selv er med til at tilrettelægge din hverdag. 
Hos os kan fleksibilitet have flere facetter, både når der ses på typen af opgaver, hverdagens sammensætning, samarbejdspartnere og muligheden for hybridarbejde; dog må du forvente en del fysik tilstedeværelse i projekterne. 
I Ejendomscenteret er vi drevet af nysgerrighed og åbenhed, hvor vi altid stræber efter at udfordre status quo og skabe bæredygtige bygninger. 
Selv om vi er en afdeling med mange professioner, og selv om det er en alsidig hverdag, der venter dig, mødes vi ofte for at sparre - for vi ved, at de bedste resultater skabes sammen. 

Form fremtiden
Som bygherrerådgiver vil du spille en afgørende rolle i at lede vores kommunale byggeprojekter fra start til slut. 
Fra de første idéer til aflevering og overdragelse til drift vil du være med til at forme fremtiden. Din evne til at  kommunikere klart og effektivt vil være afgørende for at sikre, at alle interessenter er engagerede og informerede gennem hele processen.
Vi forventer, at du er struktureret, idérig, lyttende og kan arbejde med økonomi i anlægsprojekter. Som medarbejder i Ringkøbing-Skjern Kommune, forventes det dertil, at vi er ordentlige, nysgerrige, og at vi handler.

Kvalifikationer og erfaring
Vi søger en kandidat med en solid baggrund inden for byggeri og anlæg samt dokumenteret erfaring med at lede og gennemføre større byggeprojekter. Du er uddannet arkitekt eller har anden byggemæssig baggrund med solid erfaring inden for brugerprocesser og idégenerering. Det er vigtigt, at du har en stærk forståelse for byggeriets kompleksitet og er fortrolig med relevant lovgivning på området. Derudover værdsætter vi en proaktiv tilgang og evnen til at tænke innovativt for at løse komplekse udfordringer sammen med andre.
Du skal kunne tage teten, stå op på ølkassen samt ville arbejde med politiske processer. 
Vi ser gerne, at du har arbejdet i en større organisation, måske endda en politisk styret organisation - eller har gjort dig overvejelser omkring din kommende hverdag i en organisation som vores.

Træd ind i vores verden
Vi tilbyder ikke kun et job, men et arbejdsfællesskab. I Land, By og Kultur er vores aktivitetsbaserede arbejdspladsindretning med til at skabe et dynamisk og fleksibelt miljø. Vi lægger vægt på samarbejde og læring, og vi støtter hinanden i at nå vores mål.

Tag springet
Er du klar til at gøre en forskel og være med til at forme fremtiden for Ringkøbing-Skjern Kommunes bygningsmasse? 
Er du klar til at stå i spidsen for nogle af vores større projekter og bidrage til det faglige fællesskab i afdelingen? 
Er du klar til at blive en del af holdet, ikke bare Ejendomscenteret men også Land, By og Kultur? 

Så send din ansøgning nu - vi ser frem til at høre fra dig!

Forventet opstart
1. juni 2024

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker yderligere oplysninger om os? 
Så har du mulighed for at kontakte vores leder af Ejendomscentret, Kevin Fraser, på telefon 99 74 11 64, eller arkitekt og bygherrerådgiver Thea Bech-Petersen på telefon 99 74 18 46.
 

Hvad er Land, By og Kultur? 
Ejendomscentret er en afdeling i fagområdet Land, By og Kultur. Fagområdets ansvar spænder fra byggesager, miljøtilsyn, lokalplaner, klimatilpasning, genbrug, vejdrift og kommunens natur til cykelstier, foreningsliv og kommunens bygninger. Der er omkring 110 ansatte i fagområdets administration, hertil kommer et stort antal ansatte i driftsområderne. Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet i form af flekstid og mulighed for hjemmearbejde og forventer samtidig en høj grad af fleksibilitet fra dig. I Land, By og Kultur har vi aktivitetsbaseret arbejdspladsindretning.   
Se videoen om Ringkøbing-Skjern Kommune og opgaverne i Ejendomscenteret
Du kan læse om kommunens vision og strategier her

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Ringkøbing-Skjern
Projektleder
Midtjylland
Arkitekt
Ringkøbing-Skjern
Arkitekt
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    JA Connect

    Projektleder/ Fugttekniker til Langeskov

    Fuldtid

    Skovbakken 21, 6971 Spjald, Danmark

    Indrykket for 39 dage siden

    Fuldtid

    Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Så har du chancen nu, hvor vi søger en medarbejder til en nyoprettet stilling, hvor din hovedopgave bliver at facilitere skovrejsningsprojekter i Naturens Rige. Stillingen skal understøtte kommunens a... Læs mere
    Administrationen Ringkøbing

    Fuldtid

    Beddingsvej 2, 6960 Hvide Sande, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Administrationen Ringkøbing

    Fuldtid

    Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    IT & Digitalisering søger en projektleder med teknologiforståelse samt digitale og sociale kompetencer Hvis du brænder for projektledelse og har lyst til at være med til at sikre, at Ringkøbing - Skje... Læs mere
    Administrationen Ringkøbing

    Fuldtid

    Skovbakken 21, 6971 Spjald, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job