1. Alle Job
  2. Industri
  3. Skive
UDLØBET

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Vest - Skive

Assisterende værkstedsleder til Værksted Skive

Fuldtid

Permanent

Søndre Boulevard 15, 7800 Skive, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2552569
|
Indrykket for 37 dage siden
Har du lyst til både faglig og operativ tjeneste, kunne du tænke dig at lede og fordele arbejdet på Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes værksted i Skive, og har du en faglig uddannelse som mekaniker? Så er din fremtid måske hos os.


Om os

I 2024 fusionerer Garnisonsværksted Skive og Panserværksted Skive til Værksted Skive, og vi søger en dedikeret leder til at være en del af sammenlægningen og ledelsen af dette værksted.

Vedligeholdelsesområde Vest er en del af Vedligeholdelsesafdeling Land. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder i Holstebro, Skive, Aalborg, Varde og Oksbøl og består samlet set af mere end 300 medarbejdere.

Værkstederne i Skive udfører reparations- og eftersynsarbejde på Forsvarets specialkøretøjer, herunder pansrede mandskabsvogne, lastvogne, entreprenørmaskiner samt CBRN-, EOD- og COLPRO-materiel, og intendanturmateriel.

Vi vægter høj faglig kvalitet, et godt arbejdsmiljø og effektive arbejdsgange. Overholdelse af aftaler med vore kunder er en selvfølge.

Vi arbejder målrettet på at udvikle vore medarbejdere gennem kompetenceudvikling, tilpasset den enkelte medarbejders ønsker.

Om stillingen

I stillingen som assisterende værkstedsleder kommer du til at være bindeleddet mellem driftskontoret og de øvrige mekanikere på værkstedet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være planlægning og gennemførelse af eftersyn og reparationsopgaver på materielportefølje på Ingeniørkasernen, samt planlagte opgaver ud fra Hærens materielvedligeholdelsesplan. Derudover kan der forekomme enkelte sagsbehandler opgaver.

Som militær ansat, skal du derudover forvente at deltage i uddannelsesaktiviteter og øvelsesvirksomhed med henblik på at indgå i beredskabsenheder i rammen af 3.
Vedligeholdelseskompagni ved 1. Logistikbataljon og udsendelse i internationale missioner som en helt naturlig del af tjenesten.

Du skal arbejde i tæt dialog med driftsbefalingsmanden og evt. være stedfortræder, når han ikke er tilstede på værkstedet.

Du kan desuden lejlighedsvis komme til at virke som faglærer, herunder tilrettelægge og gennemføre lektioner på baggrund af værkstedslederens direktiver, og du skal således også være faglig rådgiver for mekanikerne på værkstedets afdelinger i samarbejde med værkstedets øvrige befalingsmænd.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig uddannelse med svendebrev inden for mekaniker fagene.

Du har en høj faglighed i din opgaveløsning, og du sætter en ære i at udføre dine opgaver. Som assisterende værkstedsleder ved du, at det er vanskeligt at vide, hvad arbejdsugen bringer. Derfor ved du også, at det er et vilkår, at det oftest haster med at få materiellet tilbage til brugeren hurtigst muligt – det kræver en fleksibel tankegang og en serviceminded indstilling, som er afgørende parametre for at få succes i jobbet.

Du skal have kørekort til minimum kategori B/C.
Det er ønskeligt, at du er uddannet og rutineret i SAP PM (FVT-1340, Planlægger) samt i kapacitetsplanlægning.

I forbindelse med sammenlægning af Garnisons-/ og Panserværkstedet vil du blive en central del af implementeringen, herunder opbygning af et fælles værdigrundlaget.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat). Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte værkstedsleder, chefsergent Finn Mogensen på telefon 22 49 74 37.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.

Ansøgningsfrist er den 5. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Skive
Leder
Midtjylland
Mekaniker
Skive
Mekaniker
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Vest - Skive

    Mekanikere til Værksted Skive

    Fuldtid

    Søndre Boulevard 15, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Søndre Boulevard 15, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Gyrovej 5, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Viborgvej 2, 7800 Skive, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Vi søger en Renault/Dacia mekaniker til Dahl Pedersen i Skive. Efter den fantastiske nyhed om, at vi fortsætter med forhandling og service på Renault og Dacia søger vi nu en mekaniker til Dahl Pederse... Læs mere
    Dahl Pedersen A/S
Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Skive
Leder
Midtjylland
Mekaniker
Skive
Mekaniker
Midtjylland