1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Børnecenter København, Afdeling A

Autoriseret ergoterapeut eller fysioterapeut til et spændende barselsvikariat i Børnecenter København

Fuldtid

Tidsbegrænset

Kristianiagade 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2549873
|
Indrykket for 37 dage siden

Børnecenter København søger en autoriseret ergoterapeut eller fysioterapeut til et spændende barselsvikariat, hvor du både skal være tilsynsførende terapeut i vores hjemmetræningsteam samt trænende terapeut i vores ambulante børneterapi.

Vi søger en kollega med fysioterapeutisk eller ergoterapeutisk baggrund til Børnecenter København. Stillingen består af to dele, hvor du dels skal være tilsynsførende terapeut i vores hjemmetræningsteam samt dels skal være trænende terapeut i vores Ambulante Børneterapi.

Ansættelsesstedet er Børne- og Ungdomsforvaltningen, Område Indre By/Østerbro (IBØ). Børnecenter København (BCK).

Børnecenter København
BCK har en by-dækkende funktion, hvor kerneydelsen er rettet mod de specialiserede skole- og dagtilbud til børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser. Derudover består BCK af Den Ambulante Børneterapi, der yder ergo- og fysioterapeutisk træning til børn samt rådgivning og vejledning til børn og forældre.

BCK arbejder under PPR-lovgivningen. I BCK er der 80 medarbejdere fordelt på fire faggrupper: Talehøre-lærere, psykologer, ergoterapeuter og fysioterapeuter.

Børnecenter København prioriterer en tidlig, tværfaglig og inkluderende indsats i et tæt samarbejde med forældre og centrale fagpersoner omkring børnene.

Beskrivelse af stillingens to indholdsområder:

Del 1. Hjemmetræning – 20 timer pr. uge
BCK yder faglig konsulentbistand til Socialforvaltningen/Borgercenter Handicap i forbindelse med visitation til hjemmetræning samt det efterfølgende tilsyn hermed. Det er netop til varetagelse af tilsynene, at vi søger en ny kollega.

Hjemmetræning bevilliges efter Barnets Lov §82 til forældre, som selv i eget hjem ønsker at træne deres barn med omfattende og varige funktionsnedsættelser. Forældrene hjemmetræner deres børn efter forskellige metoder. Evt. i kombination med, at deres barn også er tilknyttet et særligt dagtilbud eller modtager specialundervisning. Tilsynsbesøget danner basis for en faglig vurdering af, om hjemmetræningen lever op til formålet om at understøtte barnets eller den unges udvikling, tarv og trivsel.

Hjemmetræningsteamet i BCK, der varetager tilsynene, består af en koordinerende tovholder, psykolog, talehørelærer, ergo- eller fysioterapeut samt administrativ hjælp.

Hjemmetræningsopgaverne
Sammen med BCK hjemmetræningsteamet, deltager du som faglig konsulent i vores tilsynsbesøg. Du skal på tilsynsbesøg to gange årligt hos hver af vores ca. 50 familier, der hjemmetræner. Det vil typisk være dig samt en sagsbehandler fra Socialforvaltningen, der er sammen ude på tilsynsbesøgene.

Som faglig konsulent i tilsynet, har du fokus på at vurdere barnets og familiens motivation for at træne hjemme samt vurdere de opstillede mål for det enkelte barns hjemmetræning.

Du skal løbende deltage i møder med hjemmetræningsteamet, hvor opgaven bl.a. er fælles sparring samt at arbejde for den fælles udvikling og læring i teamet.

Læs mere om arbejdsopgaven med tilsynene på følgende link: Hjemmetræning for børn med handicap | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Del 2. Træning i Den Ambulante Børneterapi – 14-17 timer pr. uge
I Den Ambulante Børneterapi, skal du som terapeut teste, træne samt give råd og vejledning til børn i alderen 0-18 år samt deres forældre. Den Ambulante Børneterapi er Københavns Kommunes udførende enhed i forhold til træning af børn primært fra almenområdet.

Vi er knap 20 børneterapeuter i Den Ambulante Børneterapi og der vil derfor, som en stor del af din arbejdsdag, være mulighed for faglig sparring og faglig udvikling. To gange om måneden holder vi faglige møder med hele vores terapeutgruppe i BCK på 55 børneterapeuter. Her er vores fokus målrettet faglig udvikling og vidensdeling og vi har mange spændende oplæg og drøftelser i vores faglige planlagte årshjul.

Når du bliver ansat som terapeut i Børnecenter København, laver vi et introprogram til dine første 14 dage. Her vil du komme rundt og besøge dine kollegaer, gå med kollegaer ud og se dem træne børnene, gå med på tilsyn samt få en grundig introduktion til alle arbejdsopgaverne. Du vil også få tilknyttet en mentor. Det er meget vigtigt for os, at vores nye kollegaer får en god start og introduktion til både gruppen og arbejdsopgaverne.

Vi søger en kollega, der

  • brænder for sit fag, herunder er god til at sætte mål og resonerer klinisk
  • brænder for at arbejde med børn og unge med særlige behov
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • bidrager til et godt kollegialt arbejdsmiljø
  • har lyst til at arbejde sagsbehandlende og tilsynsførende indenfor sit fagområde
  • er faglig, nysgerrig og har en udviklingsorienteret tilgang til opgaverne
  • har en relevant uddannelse som fysioterapeut eller ergoterapeut
  • har interesse for, og gerne erfaring med, arbejdet med børn med omfattende og varige funktionsnedsættelser
  • har evner til selvstændigt og struktureret at løse opgaver i samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere
  • har interesse for at arbejde tværfagligt og i et tæt samarbejde med de familier, der hjemmetræner

Vi tilbyder

  • Et stærkt arbejdsfællesskab i en gruppe med en meget høj trivsel
  • En arbejdsplads, hvor du får medindflydelse og medansvar og bliver medinddraget
  • Et godt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder
  • Løbende sparring med dygtige kollegaer
  • Spændende og udfordrende opgaver som du selv er med til at forme og udvikle
  • En ambitiøs og engageret terapeutgruppe
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø med bl.a. ergoterapeuter, psykologer, logopæder 

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Stillingen er et barselsvikariat på 34-37 timer pr. uge, med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. juni 2024.

I forbindelse med ansættelsen rekvirerer Københavns Kommune børne- og straffeattest samt reference fra tidligere relevant arbejdsgiver.

Kommer du til ansættelsessamtale, har vi 30 min. Sammen, hvor du skal motivere din ansøgning, svare på et par spørgsmål samt reflektere højt over en case, som vi læser op til samtalen. Du vil selvfølgelig også få mulighed for at stille os et par spørgsmål. Vi holder kun fysiske samtaler – Ikke over teams, zoom og lignende.   

Yderligere oplysninger
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Malene Lundsgaard, koordinerende tovholder i Hjemmetræningsteamet på 2725 1824 eller André Greve, leder af Børneterapien på 2479 3953.

For yderligere information om Børnecenter København henvises til www.bck.kk.dk

Vi glæder os meget til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 21. april 2024
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 25. april 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fysioterapeut
København
Fysioterapeut
Hovedstaden
Ergoterapeut
København
Ergoterapeut
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Aktivitetscenter Bispebjerg

    Aktivitetscentermedarbejder med ergo- eller fysioterapeutisk uddannelse til Aktivitetscenter Bispebjerg

    Fuldtid

    Frederiksborgvej 77, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Er du en uddannet og fagligt velfunderet ergo- eller fysioterapeut, der ønsker at gøre en positiv forskel for den geriatriske borger i Københavns Kommune? Så har du nu mulighed for at bidrage med dine... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Bystævneparken 25, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Vi er et demenscenter, der prioriterer kompetenceudvikling af personalet højt bl.a. gennem supervision, faglig vejledning, tvær- og monofaglige møder og gennem kvalitetssikring af vores personcentrere... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Ole Maaløes Vej 26, 2200 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Bryghusgade 8, 1473 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job