1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aabenraa
UDLØBET

Aabenraa Kommune

Barselsvikar for Udviklings- og kvalitetskonsulent i Sundhed

Deltid

Tidsbegrænset

Kresten Philipsens Vej 4, 6200 Aabenraa, Danmark

SE PÅ KORT
Aabenraa Kommune, Administrationen
ID: 2569480
|
Indrykket for 21 dage siden
Sundhedsafdelingen i Aabenraa Kommune søger pr. 1. juni 2024 eller snarest muligt en barselsvikar for en udviklings- og kvalitetskonsulent. Stillingens indhold er at understøtte afdelingens arbejde med at sekretariatsbetjene kommunens politiske udvalg, arbejde med kvalitet og udvikling samt varetage driftsmæssige opgaver.

Sundhedsafdelingen indeholder seks centre fra lige fra træningsområdet til socialpsykiatrien.
Vores kerneopgave er at understøtte borgernes sundhed, mestring og fællesskabelse med fokus på den rehabiliterende tilgang.

Du bliver tilknyttet afdelingens administration på rådhuset og det administrative team i Træning & Forebyggelse, der er ét af centrene i afdelingen.
Du kommer derfor både til at arbejde sammen med afdelingschefen og centerledelsen og øvrige ansatte i Træning & Forebyggelse.
Du vil også komme til at indgå i samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere i forvaltningen Social & Sundhed i tværfaglige sammenhænge.

Der er derfor tale om en bred opgavesammensætning, hvor du får mulighed for både at beskæftige dig med den politiske sekretariatsbetjening og med driften i Sundhedsafdelingen. Når du bliver ansat, vil vi finde det rette match mellem dine kompetencer og de forskellige opgaver i afdelingen.
Du skal derfor ikke blive skræmt, når du ser vores forventninger nedenfor. Det vigtigste for os er, at du har en række af de kompetencer vi har brug for, og at du har stort gåpåmod og vilje til at lære en masse i den periode, du samarbejder med os.

Arbejdsopgaver
Du kommer til at
  • bistå med at udarbejde sagsfremstillinger og bilag til kommunens Sundheds- og Forebyggelsesudvalg samt Social- og Seniorudvalg
  • have tovholderfunktionen i forhold til kvalitets- og udviklingsopgaver herunder arbejdet med temahandleplaner på forebyggelsesområdet
  • beskrive projekter samt udarbejde notater og informationsmateriale
  • sikre høj datakvalitet (controlling), datatræk og analyser af aktivitetsdata i forvaltningens it-system med henblik på aktivitetsstyring (afregning og udvikling)
  • varetage kvantitative og kvalitative evalueringsopgaver
  • bistå i arbejdet med at formidle ”de gode historier” i afdelingen på sociale medier
  • understøtte den økonomiske ledelse i afdelingen
  • understøtte afdelingens ledelsesniveau med løbende udviklings- og effektarbejde
  • administrative opgaver i øvrigt
     
Vi forventer, at du fagligt
  • har en relevant uddannelse gerne på kandidatniveau
  • har gode kommunikative evner i både skrift og tale
  • har god helhedsforståelse og blik for resultater på både den korte og den lange bane
  • evner at skabe struktur, overblik og fremdrift i processer og projekter
  • er en skarp analytiker med erfaring i Excel og har flair for tal og omsætning af data
  • har økonomisk indblik og flair

Vi forventer, at du personligt
  • er en holdspiller, der evner at skabe fremdrift i fælles projekter
  • evner at tage initiativ og kan arbejde loyalt i en organisation med en høj grad af selvledelse
  • trives i en travl hverdag med meget varierede opgaver og kan samarbejde med mange forskellige faggrupper
  • er robust og konstruktiv i din tilgang og evner at bidrage til et positivt arbejdsmiljø
  • er fleksibel og yder gerne en ekstra indsats, når det er nødvendigt
  • bidrager væsentligt til det visionære og strategiske arbejde på området.   
     
Vi tilbyder
  • et godt kollegialt fællesskab i en ambitiøs afdeling
  • et varierende arbejde med fokus både på det politiske niveau og på at udvikle og kvalificere indsatserne til gavn for kommunens borgere. Vi kan derfor tilbyde alsidige opgaver i et udfordrende miljø, som er meget tæt på borgerne
  • et selvstændigt arbejde med mange berøringsflader også uden for området, ligesom du løbende får mulighed for at påvirke dine arbejdsopgaver
  • en stilling, som rummer rig mulighed for at gennemføre og facilitere udviklingsprocesser samt reel mulighed for at skabe positive forandringer.
     
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt 34 timer ugentligt på overenskomstvilkår, og lønnen fastsættes efter gældende overenskomst.

Yderligere informationer om stillingen
Har du spørgsmål, så kontakt centerleder Inga Hedegaard på mail [email protected] eller på tlf. 7376 7146 (efter d. 18. april) eller afdelingschef Michael Metzsch via mail [email protected].
Information om Sundhedsafdelingen kan ses på Aabenraa Kommune hjemmeside og yderligere information om Træning & Forebyggelse kan læses på centrets hjemmeside.

Ansøgning
Send ansøgning, CV og evt. relevante bilag for uddannelse og tidligere beskæftigelse som Word eller PDF via linket.
Ansøgningsfristen er den 25. april 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 29. april 2024.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kvalitetskonsulent
Syddanmark
Kvalitetskonsulent
Aabenraa
Konsulent
Syddanmark
Konsulent
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    ABENA A/S

    SAP SD Konsulent

    Fuldtid

    Egelund 35, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 50 dage siden

    Fuldtid

    Erik Jessens Vej 37, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Brundevej 2, 6230 Rødekro, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    FOA Sønderjylland søger en medarbejder, for hvem fagforeningen er en naturlig del af arbejdslivet, som har et afklaret forhold til fagbevægelsen og deler de fællesskabsorienterede værdier, der sætter ... Læs mere
    Foa -FAGog Arbejde - Sønderjylland

    Deltid, Fuldtid

    Egevej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job