1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé

Barselsvikariat som fremskudt rusmiddelbehandler i tværsektoriel indsats

Fuldtid

Tidsbegrænset

Vigerslev Allé 1A, 2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2599762
|
Indrykket for 11 dage siden

Brænder du for at arbejde med udsatte borgere? Så har vi et barselsvikariat som fremskudt rusmiddelbehandler i tværsektoriel indsats.

Indsatsen
Formålet med indsatsen er at sikre en mere sammenhængende koordineret, og helhedsorienteret indsats for de særligt udsatte borgere i København. Den fremskudte og tværsektorielle indsats gør, at der kan arbejdes mere fleksibelt og vedholdende med borgeren, ligesom indsatsen kan justeres efter borgerens svingende behov. Indsatsen er for gruppen af særligt socialt udsatte københavnere med komplekse forløb og problemstillinger af fysisk, psykisk og/eller social karakter og problemer med rusmidler.

Indsatsen udspringer af satspuljeprojektet ”Fælles fremskudt psykiatri- og rusmiddelbehandling til hjemløse” og er grundlæggende baseret på en styrket koordination mellem de eksisterende indsatser, som er til målgruppen i hhv. Region Hovedstaden og Københavns Kommunes Socialforvaltning (Hjemløseenhed og Rusmiddelbehandling) samt Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning, som har fokus på den beskæftigelsesrettede indsats over for målgruppen. 

Teamet i indsatsen
Et team har et caseload på i alt 20 borgere, dvs. at et team vil have kontinuerligt optag og arbejde med op til 20 borgere ad gangen. I praksis er teamet i daglig kontakt ift. borgeren, og det tværsektorielle arbejde sker konstant og ikke kun ved jævnlige koordineringsmøder. Dette er med til, at arbejdet i hver enkelt enhed styrkes pga. deling af information på tværs af enhederne.

Et team består af

  • en psykiatrisk sygeplejerske fra Psykiatrisk Gadeplansteam i regionen, som har adgang til psykiatrisk læge
  • en fremskudt sagsbehandler fra Hjemløseenheden
  • en fremskudt sagsbehandler fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
  • en fremskudt rusmiddelbehandler fra Rusmiddelbehandling København, som er dig

Den fremskudte rusmiddelbehandler
Rusmiddelbehandling København tilbyder alkohol-, stof- og substitutionsbehandling til borgere, som ønsker behandling. Centret er organiseret i to områder: Ét område til borgere, der ønsker at reducere eller stoppe deres brug af alkohol, hash, kokain og andre centralstimulerende stoffer, og ét område til borgere, der ønsker at stabilisere, reducere eller stoppe deres brug af opioider (heroin, illegal metadon m.fl.). Stillingen som fremskudt rusmiddelbehandler tilknyttes enheden Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé, som er en del af Rusmiddelbehandling København.

Rusmiddelbehandleren vil ud over kollegaerne i teamet også have kollegaer i Rusmiddelbehandling København med forskellige uddannelser og meget erfaring inden for rusmiddelbehandling som tætte sparringspartnere.

Der er månedlige møder og løbende sparring med enhedsleder og socialfaglig koordinator og der vil blive sørget for introduktion til Rusmiddelbehandling København.

Som fremskudt rusmiddelbehandler i Rusmiddelbehandling København får du både en organisatorisk og en borgerrettet funktion.

Derudover er den fremskudte rusmiddelbehandler også en del af et projekt omkring koordineret patientteam på Bispebjerg Hospital.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være

  • Fokus på at muliggøre en psykiatrisk udredning af borger ved dæmpning af rusmiddelsymptomer
  • Fokus på motivationsarbejde/terapeutisk element ifm. ændring af rusmiddelmønster samt afdækkende ift. borgers behov i et fremtidigt rusmiddelbehandlingsforløb
  • Udarbejdelse af helhedsorienteret plan for rusmiddelbehandling tæt koordineret med den psykiatriske behandlingsplan
  • Brobyggende indsatser i regi af Rusmiddelbehandling København
  • Generel opsøgende og motiverende relationsarbejde med målgruppen
  • Tværgående samarbejdsopgaver med relevante aktører

Vi forventer, at du

  • har relevant uddannelse fx socialrådgiver, pædagog eller lignende og gerne med kendskab til udsatteområdet
  • har specifik interesse for og gerne viden om den dobbeltbelastede målgruppe
  • gerne har erfaring med rusmiddelbehandling af psykisk belastede personer
  • kan arbejde helhedsorienteret og i et tværgående team med forskellige fagligheder
  • som person ikke er bange for noget nyt og kan møde udfordringer på arbejdet med humor og engagement
  • har en positiv tilgang og er en god kollega
  • har kendskab til Rusmiddelbehandling Københavns behandlingstilbud
  • er fleksibel, både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid
  • trives med at arbejde tværfagligt

Vi kan tilbyde

  • et spændende og selvstændigt job med udstrakt kompetence og ansvar
  • tværfagligt samarbejde i højsædet
  • supervision

Ansættelsesvilkår
Stillingen er med opstart fra 1. august 2024. Stillingen er et barselsvikariat og arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Vi indhenter straffeattest ved ansættelse.

Yderligere oplysninger
Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Jannie Grandt Thomsen på 2041 9629 eller fremskudt rusmiddelbehandler Frida Thorup Schmidt på 5154 9985.

Søg via linket senest søndag den 16. juni 2024
Samtaler forventes at blive afholdt fredag den 21. juni 2024.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
København
Socialrådgiver
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Studenterrådgivningen i København og Studenterrådgivningens sekretariat

    Studenterrådgivningens SPS-Afdeling søger 4 rådgivere i København

    Fuldtid

    Emil Holms Kanal 4, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Tomsgårdsvej 17, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Vi søger en kompetent og fagligt engageret kollega, der kan bidrage til den fortsatte udvikling af den højt specialiserede behandling med lægeordineret heroin Rusmiddelbehandling København søger en so... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vi skaber trygge børneliv for de mest sårbare småbørn! Hvis du vil være med til det og har kompetencerne, så er det dig vi søger. Da vi har nogle dygtige kolleger, der under deres barsel er flyttet ud... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job