1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Studenterrådgivningen i København og Studenterrådgivningens sekretariat

Studenterrådgivningens SPS-Afdeling søger 4 rådgivere i København

Fuldtid

Permanent

Emil Holms Kanal 4, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2596549
|
Indrykket for 14 dage siden
Vil du bidrage til at fremme trivsel hos studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser? Er du psykolog eller socialrådgiver med en relevant efteruddannelse? Kan du yde kompetent og kvalificeret rådgivning med terapeutisk dybde? Og vil du arbejde i en organisation, hvor vi er ambitiøse på de studerendes vegne, og hvor vi stiller høje krav til hinanden og er stolte over det, vi udretter sammen?

Studenterrådgivningens SPS-Afdeling søger 4 rådgivere pr. 1. september 2024, da vi har brug for flere kolleger. Stillingerne er på fuld tid og placeret i København.

Studenterrådgivningen og SPS

Studenterrådgivningens SPS-Afdeling har indgået en aftale med Styrelsen for uddannelse og kvalitet (STUK) om at varetage støtte til studerende med psykiske eller neurologiske funktionsnedsættelser på KU, DTU, ITU og CBS, så disse studerende kan gennemføre en uddannelse i lighed med andre studerende

Arbejdsområder for dit team og dig

I efteråret 2023 overgik SPS-Afdelingen til en organisering i 7 medledende teams. De medledende teams har det fulde ansvar for, at teamets opgaver løses inden for teamets beslutningsramme og i overensstemmelse med teamets formål.

Teamenes formål er at have indgående kendskab til de uddannelsesområder, de har ansvar for, at rådgive de studerende bedst muligt inden for rammerne af udbuddet, at rådgive uddannelserne ift. forebyggende indsatser, der kan udledes af teamenes studenterkontakt, og at sikre kvaliteten i ydelserne.

I hvert team er der 6-12 rådgivere. SPS-Afdelingen består pt. af 68 SPS-rådgivere, 3 sekretærer, 3 studentermedhjælpere og 2 afdelingsledere. Alle SPS-rådgivere er enten socialrådgivere eller psykologer.

Som SPS-rådgiver får du berøring med alle teamopgaver – men i din hverdag arbejder du primært med studerende med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser. Du afklarer og vurderer støttebehov, afholder studiestøttesamtaler, er tovholder på SPS-forløb med studiementorer og faglige støttelærere og medvirker til at kompetenceudvikle studiementorer og faglige støttelærere gennem bl.a. workshops og supervision.

Vores forventninger til dig:

  • Du er uddannet cand.psych., gerne med efterfølgende autorisation, eller socialrådgiver med relevant overbygning (efteruddannelse på diplomniveau inden for neuropsykologi, pædagogik, neuropædagogik, psykologi, vejledning eller specialpædagogik).
  • Erfaring med psykosocial rådgivning og afklaring/udredning af støttebehov.
  • Erfaring med SPS ift. studerende på videregående uddannelser eller lignende målgruppe eller anden relevant erfaring med at støtte unge i deres lærerprocesser.
  • Erfaring med, og interesse for, psykiatri og ungeområdet. Især for unge med psykiske og neurologiske funktionsnedsættelser.
  • Lyst til at tage del i vores kollegiale sammenhænge, både fagligt og socialt.
  • Kan tilbyde samtaler på engelsk til vores udenlandske studerende.
Vi ønsker desuden, at du:

  • Har erfaring i forhold til undervisning, workshops, supervision eller anden formidling.
  • Har erfaring med at dele din viden til både kolleger og eksterne interessenter.
  • Har interesse for evaluering og udvikling af praksis.
  • Kan bidrage til sammenhænge og helhed på tværs af indsatser, organisation og fagligheder.
  • Er en erfaren IT-bruger og en sikker skriftlig formidler.
Vi tilbyder:

  • En stilling med gode faglige udviklingsmuligheder.
  • En varieret hverdag med mulighed for en bredde på opgaverne.
  • En spændende og ressourcefuld målgruppe.
  • Gruppesupervision ved ekstern supervisor.
  • En fagligt og socialt velfungerende kollegagruppe.
  • Nærværende og tilgængelig ledelse.
  • Solid indføring i opgaver samt mentorordning.
  • Kompetenceudviklingsmuligheder inden for rammerne af SRG’s strategiske målsætninger.


Søg stillingen

Søg stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem senest onsdag den 5. juni 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.

Vil du vide mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte TR for socialrådgiverne Anne Mette Fangel Poulsen på telefon 2189 6946 eller TR for psykologerne Tine Skriver på telefon 3090 4548.

Studenterrådgivningen ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Studenterrådgivningen er en institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og ansættelse sker i henhold til de statsligt aftalte fællesoverenskomster. Studenterrådgivningen er ikke lønførende.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Psykolog
København
Psykolog
Hovedstaden
Socialrådgiver
København
Socialrådgiver
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    BBU Valby-Vesterbro-Kgs.Enghave - Ungeliv

    Erfaren rådgiver til den kriminalitetsforebyggende indsats Den Korte Snor (barselsvikariat)

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Er du en erfaren rådgiver? Og har du lysten til at arbejde narrativt og genoprettende med udsatte børn og unge og deres familier på det kriminalitetsforebyggende område? Så skal du søge stillingen hos... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Overgaden Neden Vandet 11, 1414 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Vigerslev Allé 1A, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Brænder du for at arbejde med udsatte borgere? Så har vi et barselsvikariat som fremskudt rusmiddelbehandler i tværsektoriel indsats. Indsatsen Formålet med indsatsen er at sikre en mere sammenhængend... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb
Søg efter andre job