1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. København
UDLØBET

Valmuen

Behandler med sundhedsfaglig autorisation til ”Valmuen”, Specialenhed for lægeordineret heroinbehandling i Rusmiddelbehandling København

Fuldtid

Permanent

Tomsgårdsvej 17, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2569399
|
Indrykket for 23 dage siden

Vi søger en kompetent og fagligt engageret kollega, der kan bidrage til den fortsatte udvikling, af den højt specialiserede behandling med lægeordineret heroin. Vi forestiller os at du er sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, jordemoder, eller paramediciner/redder.

Målgruppen for behandling med lægeordineret heroin er mennesker, der trods konventionel substitutionsbehandling, har et fortsat forbrug af illegal heroin.

Hver enkelt borger er visiteret til tilbuddet, efter konkret vurdering af enhedens eget, tværfaglige visitationsudvalg. Her tages der højde for den enkeltes forudsætninger for, at indgå i behandlingens rammer.  

Behandlingens formål er skadesreduktion og der er mulighed for at være tilknyttet behandlingen i kortere eller varige forløb, alt efter borgerens behov. Der er en stor forskellighed i borgergruppens livssituation både hvad angår alder, beskæftigelse, sociale relationer mm. Fælles for alle er, at personalet arbejder rehabiliterende, hvor den enkelte borgers ønsker og mål omkring recovery og forbedring af den samlede livssituation, spiller en central rolle i behandlingen.

Behandlingsarbejdet er helhedsorienteret og omfatter stabiliserende medikamentel behandling med Diacetylmorfin (heroin) efter sundhedslovens § 142 og psykosocial behandling efter servicelovens § 101.

For at kunne yde effektiv, målrettet og professionel behandling til disse brugere, er der ansat såvel sundhedsfagligt som socialfagligt personale. Den tværfaglige personalegruppe består af sygeplejersker, jordemødre, socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, læger, samt tværgående psykolog.

Behandlingsarbejdet trækker på faglige kompetencer inden for et bredt felt, da vi vægter faglig diversitet og forskellig praktisk erfaring højt. 

Kendskab til behandling med lægeordineret heroin er ingen betingelse, da grundig oplæring i specialet finder sted.

Klinikken prioriterer et roligt behandlings -og arbejdsmiljø, hvor relationsarbejde med borgere, tværprofessionelt samarbejde og tid til frokost vægtes højt.

Opgaver vil blandt andet indebære

  • tilsyn og supervision af brugerne i forbindelse med indtag af lægeordineret heroin
  • administrative opgaver i forbindelse med håndteringen af heroin og anden medicin
  • behandlingsplaner med afsæt i Rehabilitering og Recovery
  • praksis i det miljøterapeutiske og psykosociale behandlingsarbejde
  • tværfagligt samarbejde til sikring af sammenhæng mellem den sundhedsfaglige og den psykosociale behandling i tilbuddet
  • kontaktpersonfunktion
  • samtaler- og rusmiddel-edukation
  • tæt kontakt og koordinering i forhold til eksterne samarbejdspartnere

Vi forventer at du

  • har gode samarbejdsevner
  • tager afsæt i en dialogbaseret og anerkendende tilgang i behandlingsarbejdet
  • kan arbejde struktureret og systematisk

Vi kan tilbyde

  • et spændende job med mange alsidige opgaver og inspirerende samarbejde
  • et dynamisk og udviklingsorienteret tilbud, som du også bidrager til at udvikle
  • en arbejdsplads, hvor faglighed er i højsædet og gode kolleger en selvfølgelighed
  • fælles tværfaglig behandlingskonference og undervisning ugentligt
  • fælles supervision i fastlagt kadence
  • diplomuddannelse i Rehabilitering og Recovery

Måske har du erfaring med

  • tværfaglig og helhedsorienteret rusmiddelbehandling
  • fysisk og psykisk komorbiditet ved rusmiddelbrug
  • udviklingsforstyrrelser - psykologi/psykiatri
  • Rehabilitering og Recovery
  • low arousal

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er i henhold til gældende overenskomst og efter principper om Ny Løn. Der vil blive indhentet straffeattest og referencer efter aftale.

Stillingen er på 32 eller 37 timer ugentligt med opstart snarest muligt eller pr. 1. juni 2024.

Stillingen har weekendvagt hver 3. weekend og arbejdstiden planlægges inden for klinikkens åbningstid, som er kl. 08.00-18.00. Tilbuddet er åben for behandling alle årets dage.

Yderligere oplysninger
Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder leder Sakse Hjuler på 3045 4603 eller enhedsleder Cecilie Bachmann på 2361 2863.

Behandlingen med lægeordineret heroin blev iværksat marts 2010. Tilbuddet er placeret i lyse og moderne lokaler i Københavns Nordvest kvarter på Tomsgårdsvej.

Søg via linket senest den torsdag den 25. april 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17 og 18.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
København
Sygeplejerske
Hovedstaden
Pleje og omsorg
København
Pleje og omsorg
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Ejendomme og Indkøb
    Nyt job

    Rehabilitering/Akutpleje Vigerslevvej Afdeling for Lindring

    Sygeplejerske til aftenvagt i Afdeling for Lindring- Kbh.

    Deltid

    Vigerslevvej 180, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket i dag

    Finder du det meningsfuldt at arbejde med lindring og en værdig død for den alvorligt syge borger, så er du måske vores nye kollega. Vi arbejder med komplekse borgerforløb og sætter en ære i at udføre... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job