1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Horsens
UDLØBET

Region Midtjylland - Regionspsykiatrien Horsens

Bliv chefsygeplejerske og vær med til at forme fremtiden som helt ny afdelingsledelse i Horsens

Fuldtid

Permanent

Sundvej 30, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
ID: 2530516
|
Indrykket for 58 dage siden

Vil du lede en afdeling, hvor høj kvalitet i patientforløb og et godt arbejdsmiljø er i højsædet? Og vil du sætte dit præg på udviklingen af Regionspsykiatrien Horsens og Psykiatrien i Region Midtjylland generelt? 

Så er det måske dig, vi er på udkig efter som chefsygeplejerske – og én af vores to nye afdelingsledere i Regionspsykiatrien Horsens. 

Vores nuværende chefsygeplejerske går på pension, og cheflægestillingen er i opslag. Vi søger derfor nu en helt ny afdelingsledelse, der kommer til at bestå af en chefsygeplejerske og en cheflæge. Du kan finde opslaget for cheflægen her

Sammen med vores cheflæge er det din opgave at lede de ca. 240 medarbejdere og sikre kvalitet i patientbehandlingen og driften – i tæt samarbejde med jeres 11 funktionsledere. 

Du får - sammen med dine afdelingsledelseskollegaer – en central rolle, når det gælder udviklingen af hele Psykiatrien i Region Midtjylland og i implementeringen af strategiske beslutninger – både lokalt og på hospitalsplan.
 

Et samarbejdende ledelsesteam 

I vores kommende ledelsesteam vægter vi et tæt samarbejde. I bliver ligestillet, har det samme overordnede ansvar for afdelingen og et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde, faglig udvikling og forbedringer samt kommunikation på alle niveauer. 

Vi har en stærk fællesskabskultur og arbejder tæt sammen i Regionspsykiatrien Horsens. Der er ikke langt fra tanke til handling, hvilket gør det nemt for os at finde løsninger på tværs af hele afdelingen.

Vores nye afdelingsledelse vil have en vigtig rolle i at etablere vores nye sengeafsnit i Horsens - i tæt samarbejde med funktionslederne. Sengeafsnittet åbner i 2024 og åbner op for nye muligheder og samarbejder. Samtidig har vi et rigtig godt fagligt og tværsektorielt arbejde med kommuner, bosteder i optageområdet og socialpsykiatrien, og det får du en vigtig rolle i at vedligeholde og udvikle.

Vi tilbyder et job i en afdeling, hvor der er: 

  • høje faglige ambitioner for både patientbehandling, udvikling og samarbejde
  • et systematisk arbejde med forbedringer - til glæde og gavn for både patienter, pårørende og personale
  • et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig værdsat og en del af et stærkt fællesskab
  • fokus på at fortsætte det gode arbejde med at nedbringe tvang i afdelingen
  • en stærk tværfaglig kultur, hvor vi understøtter og hjælper hinanden
  • et stærkt samarbejde med lederkollegaer i de øvrige afdelinger i Psykiatrien

Vi stræber konstant efter at skabe forbedringer – så vi kan højne patientbehandlingen og gøre Psykiatrien til en endnu bedre arbejdsplads.
 

Vær med til at forme en spændende og positiv udvikling

Vi er i Psykiatrien ét hospital på tværs af regionen. Vi har en stærk ambition om at skabe en robust og attraktiv psykiatri og et stort fokus på at inddrage patienter og pårørende. 

I Region Midtjylland har Regionsrådet et stort fokus på psykiatri og har vedtaget den regionale psykiatriplan. Samtidig ser vi frem mod de kommende års implementering af Regeringens 10-årsplan. Det giver gode forudsætninger for, at vi fortsætter vores positive udvikling. Det stiller dog krav til bl.a. vores afdelingsledelse, der skal gå forrest i arbejdet med den videre udvikling af organisationen. 

Afdelingen står - ligesom resten af sundhedsvæsenet - med udfordringer, der i de kommende år vil kræve ændringer og transformation. Du skal derfor være indstillet på, at Psykiatrien er i udvikling og have lyst til at lede transformationen, med alt hvad det indebærer.

Du bliver en del af en dynamisk gruppe af afdelingsledere på tværs af regionens ti afdelinger. Vi står klar til at byde dig velkommen som vores nye lederkollega. Samarbejdet og ledelsesfællesskabet mellem afdelingerne og hospitalsledelsen er baseret på en fælles ambition og et ønske om at skabe sammenhænge på tværs af hospitalet. 
 

Stærke visioner og faglig stolthed

Som vores chefsygeplejerske har du et løsningsorienteret mindset og en adfærd, der fremmer trivsel og udvikling i hele organisationen. 

Du kan skabe følgeskab og er god til at facilitere og implementere strategiske tiltag, så vi kan robustgøre vores organisation og sikre kvalitet i behandlingen af den enkelte patient.

Du møder på arbejde med faglig stolthed og ambitioner på Psykiatriens vegne. Du er klar til at trække i arbejdstøjet og har lyst til at udtrykke din faglighed igennem ledelse.

Det er derudover vigtigt, at du:

  • kan balancere drift og udvikling: Du er visionær - men vil, forstår og støtter den løbende drift i afdelingen
  • har gennemslagskraft og fokus på kommunikation og samarbejde - både internt i afdelingen og med de øvrige afdelinger i Psykiatrien
  • tager ledelsesansvar for opgaver og projekter på tværs af afdelinger, formår at se ud over egen afdeling og tænke i løsninger, der gavner hele Psykiatrien
  • baserer din ledelsesstil på tillid, dialog og gensidig respekt 
  • er god til at finde løsninger med de tilgængelige ressourcer - også når det handler om svære og komplekse problemstillinger 
  • er dygtig til at prioritere de opgaver, der giver størst værdi for patienter og medarbejdere
  • er målrettet, resultatorienteret og evner at påtage dig det økonomiske og faglige ansvar

Vi ser, at du er uddannet sygeplejerske – gerne med erfaring inden for psykiatri og ledelse. Du har skabt gode resultater i tidligere lederjobs, brænder for ledelse og er klar til at motivere og bringe det bedste frem i vores medarbejdere og ledere. 

Vi sørger for at onboarde dig ind i organisationen, afdelingen og dine ledelsesopgaver. Du får en mentor og mulighed for supplerende lederuddannelse.
 

Hvem er Regionspsykiatrien Horsens?

Regionspsykiatrien Horsens er en del af Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi udreder og behandler voksne patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vores patienter kommer primært fra Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder Kommune. 

En indlæggelse hos os foregår på et af vores to – snart tre - sengeafsnit i Horsens. Vi har også to ambulante enheder. Der er derudover en Psykiatrisk Modtagelse og en Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner. 

Vi er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens og har satellitter i Skanderborg og Odder. 
 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
 

Yderligere oplysninger

Tiltrædelse sker snarest muligt.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: 

  • Sygeplejefaglig direktør Jannie Falk Bjerregaard på 2843 1334
  • Hospitalsdirektør Tina Ebler på telefon 2785 4484
  • Lægefaglig direktør Jakob Paludan på telefon 4032 8052

Du kan finde stillingsbeskrivelsen for chefsygeplejersken her.
 

Ansøgningsfrist 

Vi vil gerne modtage din ansøgning senest den 1. april 2024. 

Vi afholder samtaler den 11. april 2024 i Viborg. Der vil være test ved Muusmann den 17. april, hvis du går videre til 2. runde. Her skal du møde fysisk op i Aarhus. 2. samtalerunde er den 22. april 2024. 

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chefsygeplejerske
Horsens
Chefsygeplejerske
Midtjylland
Sundhed
Horsens
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Region Midtjylland - Medicinsk afdeling sekretariat

    Lægesekretær/sundhedsadmininistrativ koordinator

    Fuldtid

    Sundvej 30, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Medicinsk Sengeafsnit, Regionshospitalet Horsens Vi har travlt, og vi søger derfor en ny kollega til vores team på sengeafsnittene i Medicinsk Afdeli... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Rådhuset Horsens

    Fuldtid

    Houmannsgade 6, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Malteriet i Horsens søger, pr. 01.07.24 eller snarest muligt derefter, en social- og sundhedshjælper. Stillingen er blandede vagter og arbejde hver anden weekend. Stillingen er på 30 timer, og med mul... Læs mere
    Rådhuset Horsens
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg

    Fuldtid

    Sundvej 28A, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Brænder du for at afprøve grænser og gå forrest i udviklingen, så skal du kigge her. Akutmodtagelsen søger til sekretariatet en udviklingssekretær, som skal indgå i et samarbejde med specialesygepleje... Læs mere
    Region Midtjylland - Regionshuset Viborg
    Rådhuset Horsens

    Fuldtid

    Nørrebakken 1, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Social – og Sundhedsassistent søges til Drivhuset, Lindehøj, 32 timer ugentlig Vi søger et kompetent lysende ”Fyrtårn” til vores trygge omgivelser i ”Drivhuset” Drivhuset er en demensenhed, med 23 bol... Læs mere
    Rådhuset Horsens
    Rådhuset Horsens

    Fuldtid

    Dronning Ingrids Vej 1, 8740 Brædstrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Så er det måske lige dig, vi søger! Kan du nikke genkendende til følgende: Brænder du for at arbejde med borgere med komplekse problemstillinger? Har du lyst til at arbejde i et tværfagligt team med e... Læs mere
    Rådhuset Horsens
Søg efter andre job