1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Socialpolitik og Udvikling

Bliv en del af det centrale policy-kontor i landets største socialforvaltning

Fuldtid

Permanent

Bernstorffsgade 17, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2547619
|
Indrykket for 40 dage siden

Har du interesse for socialpolitik?
Vil du være med til at sætte de strategiske rammer for Socialforvaltningens arbejde for byens udsatte borgere på tværs af børn, unge og voksne?

Så skal du læse med her.  

I kontoret for Socialpolitik og Udvikling søger vi en eller flere dygtige og engagerede medarbejdere, som vil være med til at sikre, at København har en virkningsfuld, helhedsorienteret og sammenhængende socialpolitik til gavn for borgerne. Kontoret agerer bindeled mellem forvaltningens borgercentre og det politiske niveau, og opgaverne spænder bredt. Derfor søger vi en eller flere nye kollegaer med interesse for socialområdet, og som kan begå sig på flere arenaer og bidrage med løsninger og klar kommunikation af komplekse problemstillinger. Du skal samtidig kunne trives i et uformelt arbejdsmiljø med plads til humor og kagespisning.

Den mest centrale funktion i kontoret er at understøtte socialborgmesteren, Socialudvalget og direktionens arbejde med at udvikle og drive socialområdet, samt løbende at understøtte og indgå i Socialforvaltningens faglige, politiske og strategiske drøftelser. Denne centrale placering af kontoret vil give dig et godt indblik i spændingsfeltet mellem politik og forvaltning samt mulighed for at sætte dit faglige præg på landets største socialforvaltning. Som medarbejder i kontoret skal du desuden være med til at skabe en rød tråd mellem drift og politik i samarbejde med kontorets samarbejdspartnere i Socialforvaltningen, kommunens øvrige forvaltninger og andre sektorer, som fx Region Hovedstaden og civilsamfundet.

Som et grundvilkår i en politisk styret organisation kan der i perioder være travlt i kontoret, og dagsordenen kan skifte fra dag til dag. Derfor har vi fokus på medarbejdertrivsel og det gode samarbejde mellem kollegaer. Du skal på en selvstændig måde kunne holde overblik over dine arbejdsopgaver og prioritere imellem flere forskellige opgaver samtidigt. Samtidig bestræber vi os på at løse vores opgaver i makkerskaber, og vi støtter hinanden i opgaveløsningen, når det er nødvendigt.

Om stillingen
Vi er ca. 35 medarbejdere i kontoret, som er organiseret i to teams. Du vil blive tilknyttet et af disse teams på baggrund af din erfaring og faglige kvalifikationer. Vi arbejder bredt med målgrupperne og dagsordenerne på socialområdet, herunder voksne udsatte (hjemløshed, misbrug mv.), handicap, social hjemmepleje, udsatte børn, unge og familier, socialpsykiatri, almenboligområdet mv. Hvis du har erfaring med eller interesse for handicap- og/eller hjemmeplejeområdet, vil det være en fordel, da vi aktuelt har en række opgaver på disse områder. Vi arbejder med fleksibel tilrettelæggelse af opgaverne, og det er derfor vigtigt, at du er indstillet på at løse opgaver uden for dit teams primære fagområde.

 Vi tilbyder

  • et udfordrende job i en politisk styret organisation inden for et spændende og meningsfuldt fagområde
  • mulighed for at bidrage til den strategiske retning, som sættes politisk for det sociale område i Københavns Kommune
  • et godt arbejdsmiljø med dygtige, engagerede og sociale kolleger og daglig sparring omkring arbejdsopgaverne
  • en centralt placeret arbejdsplads et stenkast fra Københavns Hovedbanegård

Som vores nye kollega har du

  • en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau
  • et par års relevant erfaring, fx med policy-arbejde fra en politisk styret organisation, og måske fagligt kendskab til eller erfaring fra socialområdet eller sundhedsområdet – det kan også være, at du er nyuddannet og har relevant erfaring fra studiejobs og/eller praktikophold
  • solide formidlingskompetencer, som gør dig i stand til både skriftligt og mundtligt at formidle komplicerede problemstillinger til Socialforvaltningens politiske niveau, øverste administrative ledelse og kollegaer i Socialforvaltningen
  • interesse for dynamikkerne på socialområdet og i en politisk styret organisation, hvor der hele tiden er mange forskelligartede opgaver og indsatser, deadlines af varierende længde og en hurtigt skiftende dagsorden
  • gode relationelle evner, der sætter dig i stand til at indgå i et konstruktivt samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere

Vi lægger derudover vægt på, at du trives med en uformel omgangstone og et omsorgsfuldt og rummeligt kollegialt fællesskab.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og i henhold til erfaringsniveau. Ansættelsesstart er forventeligt den 1. juni 2024. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte vicekontorchef Ann-Sofi Petersen på 2142 9198 eller vicekontorchef Christina Skytte Christensen på 2165 3298.

Søg via linket senest tirsdag den 2. april 2024
Samtaler forventes afholdt i uge 15/16 og eventuelle 2. samtaler i uge 16/17. Der vil forud for samtalen blive afholdt en skrivetest.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement

    F2-ansvarlig til Fødevareministeriet

    Fuldtid

    Holbergsgade 6, 1057 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Landskronagade 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job