1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Tårnby

Skatteforvaltningen, Kastrup

Bliv kontorelev i Toldstyrelsen og vær med til at gøre en samfundsbeskyttende forskel

Fuldtid

Tidsbegrænset

Kystvejen 16, 2770 Kastrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2586668
|
Indrykket for 12 dage siden
Vil du kickstarte din karriere med en kontoruddannelse i offentlig administration og samtidig få et dybdegående kendskab til toldområdet? Drømmer du om en spændende og afvekslende hverdag med mulighed for ansvar og indflydelse, og vil du bidrage til en vigtig samfundsopgave ved at være med til at sikre effektiv toldkontrol og smidig handel på tværs af grænserne? Vil du være en del af en styrelse, der arbejder til lands, til vands og i luften? Så skal du søge en elevstilling hos Toldstyrelsen i København!

Bliv en del af fremtidens Toldstyrelse, og få en uddannelse med mange muligheder

I Toldstyrelsen er vi samlet om samfundsopgaven. Det er vi både, når vi understøtter smidig handel på tværs af de ydre grænser, og når vi sikrer en effektiv toldkontrol. Hver dag året rundt står vi klar ved grænseovergange og i lufthavne. Vi tjekker data og risikoprofiler. Vi vejleder borgere og virksomheder om toldreglerne. Vi arbejder til lands, til vands og i luften. Du finder hurtigt ud af, at en tolder ikke bare er en tolder – for en tolder er hver dag med til at gøre en forskel og sikre Danmark bedst muligt.

Prøv kræfter med toldkontrol, ekspedition og administration

Som kontorelev hos os får du en kontoruddannelse med speciale i told og offentlig administration – og en spændende og afvekslende hverdag, hvor du får et bredt kendskab til forskellige arbejdsopgaver inden for toldområdet. Din uddannelse bliver planlagt, så du kommer rundt i følgende to af vores enheder i København:

  • Enheden Samfundsbeskyttende Kontrol Hovedstaden. Enheden har til opgave at beskytte borgere og virksomheder mod indførsel af illegale varer både i havne, lystbådehavne, lufthavne, på flyvepladser og i transportcentre mv. i hovedstadsområdet.

  • Enheden Ekspedition og Varekontrol Hovedstaden. Enheden har til opgave at sikre korrekt toldafregning til EU gennem effektiv ekspedition og kontrol af varer.

Gennem dit uddannelsesforløb får du mulighed for at prøve kræfter med både toldkontrol, ekspedition, sagsbehandling og administration. Du kommer til at arbejde på lige fod med dine kollegaer i enhederne, og du er med, når vi laver kontrol af rejsende og deres bagage i Københavns Lufthavn, ligesom du er med, når vi laver kontrol af postforsendelser og pakker.

Derudover kommer du til arbejde med opgaver, såsom;

  • behandle import og eksport af varer og EU-forsendelser

  • oprette sager og indhente nødvendig dokumentation hos virksomheder

  • dokumentere, sagsbehandle, afrapportere og journalisere

  • besvare mails og telefoniske henvendelser

  • stemple tolddokumenter og samarbejde med chauffører, speditører og virksomheder

  • kontrollere varer, bl.a. for varemærkeforfalskning, og deltage i smuglerikontrol rettet mod fx våben og narkotika.

Toldstyrelsen – en arbejdsplads med en vigtig samfundsopgave

Hos os tilbyder vi en elevplads med:

  • ansvar og udfordringer, som tilpasses dine faglige og personlige kompetencer

  • mange kontaktflader i en stor forvaltning

  • stor betydning, da du vil være med til at sikre finansieringen af det danske samfund

  • mange karriere- og uddannelsesmuligheder.

I Toldstyrelsen har vi en professionel, men uhøjtidelig arbejdskultur med fagligt dygtige og engagerede kolleger, som du kan sparre med, og som altid er villige til at hjælpe dig. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tager hensyn til balancen mellem privat- og arbejdsliv.

“Noget af det bedste ved at være elev i Toldstyrelsen er, at der er plads til forskelligheder, hvilket faktisk er en kæmpe styrke, da alle bidrager med noget forskelligt. Det er en god arbejdsplads, hvor vi får lov til at lære i vores eget tempo, og hvor alle giver hinanden en hjælpende hånd. Man er virkelig en del af holdet,” fortæller kontorelev Sofie Danner.

Hvem kan søge?

Du kan søge, hvis du synes ovenstående lyder spændende og samtidig opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration inden ansættelsesstart den 1. september 2024.

Du opfylder adgangskravene ved at have gennemført EUX eller HHX eller ved at have gennemført STX, HF eller HTX suppleret med et HGS/EUD/EUS-grundforløb. En HG afsluttet før 31/8-2015 kan i nogle tilfælde også opfylde adgangskravene.

Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring eller uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder, så dit uddannelsesforløb kan tilrettelægges bedst muligt for dig. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, bedes denne vedlagt din ansøgning.

Det er vigtigt, at du:

  • kan kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk og/eller tysk

  • er serviceminded og formår at fastholde en positiv og konstruktiv dialog med både kollegaer, virksomheder og rejsende

  • optræder professionelt, myndigt og korrekt samtidig med, at du udviser engagement og imødekommenhed

  • er omstillingsparat og indstillet på at arbejde på skæve tidspunkter, indimellem også om aftenen og i weekender.

Derudover er det et krav, at du har kørekort B.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV, eksamensbevis samt eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 12. maj 2024. Vi forventer at holde samtaler i uge 21. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-partner Lone Leicht på telefon 72385977.

Der kan indgå en mindre personligheds- og logikanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Analysen er et samtaleværktøj, hvor der ikke er rigtige eller forkerte svar.

Forud for ansættelsen indhenter vi straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for kontorelever i staten. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner og er pr. 1. september 2024.

Ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT, da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Godkendelsen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af Politiets Efterretningstjeneste.

Arbejdsstedet vil veksle mellem Kystvejen 16 og 26 og København Lufthavn 2770 Kastrup med længere perioder hvert sted.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job-og-karriere.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorelev
Tårnby
Kontorelev
Hovedstaden
Kontor og administration
Tårnby
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Naviair

    Lønmedarbejder til økonomiafdeling indenfor luftfart

    Fuldtid

    Naviair Alle 1, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Ellehammersvej 20, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Deltid

    Lufthavnsboulevarden 2, 2770 Kastrup, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job