1. Alle Job
  2. Transport og logistik
  3. Fredericia
UDLØBET

Banedanmark, Teknik, Lumbyesvej 34

Bliv sportekniker i Banedanmark

Fuldtid

Permanent

Lumbyesvej 34, 7000 Fredericia, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2571263
|
Indrykket for 24 dage siden
Trives du i det fri, og vil du være med til at vedligeholde Banedanmarks jernbanespor?

Så søger vi lige nu sporteknikere til at indgå i vores teams i Rødekro, Odense og Fredericia. Du bliver en del af Banedanmark Infrastruktur Vedligehold Vest, Sydjylland/Fyn, der har ansvaret for alle tilstandsbaserede vedligeholdelsesopgaver inden for spor.

Har du ikke sporteknikeruddannelsen, tilbyder vi et uddannelsesforløb med fuld løn.

Du får et alsidigt job, i et hektisk miljø, hvor du vil indgå i et team af dygtige og engagerede kolleger. Der er tale om både dagarbejde og natarbejde på hverdage. Arbejde lørdage, søndage samt helligdage vil også forekomme. Jobbet som sportekniker er fysisk krævende og aktivt, så dét skal du naturligvis være indstillet på.

En dagligdag i sporet – dine opgaver

Som sporarbejder deltager du i vedligeholdelse af spor og sporskifter samt normbaserede opgaver. Dine opgaver vil være mange og forskellige, dog primært eftersyn af infrastrukturens tilstand. Der vil også være opgaver så som opmåling af sporskifter, efterspænding af spor og sporskifter, udveksling af sveller og evt. reguleringer af ballast. Herudover kan der forekomme opgaver med smøring af sporskifter, snerydning i spor og sporskifter.

Engageret og med hænderne skruet ordentligt på

Du har som minimum en folkeskoleeksamen og gerne erhvervserfaring. Det er et krav, at du har gyldigt kørekort – kategori B og det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du er uddannet sportekniker 1 og 2, have sikkerhedsuddannelse i SR2 og SR1, samt lokofører A (Troljefører).

Vi forventer, at du går til dine opgaver med stort engagement og trives i en hverdag, hvor opgaverne ikke altid kan planlægges. Du trives i samarbejdet med dine kolleger og andre faggrupper, der har deres gang på banen.

Som sportekniker skal du desuden udføre sikkerhedsklassificeret arbejde og derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du skal opfylde visse helbredskrav. Der vil blandt andet blive lavet en lægelig vurdering af hørelse, synssans, farvesans, sukkersyge, epilepsi, hjertekarsygdomme mv. Hvis du vil vide mere om kravene, kan du læse mere på Trafikstyrelsens hjemmeside www.trafikstyrelsen.dk.

Banedanmark har valgt at outsource alt vedligehold på jernbanen, hvorfor stillingerne er planlagt til at blive outsourcet/virksomhedsoverdraget i 2026.

Løn

Din ansættelse vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen for Håndværkere i staten.

Hvis du er ufaglært, vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen for området for rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Efter endt videreuddannelse vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt teamleder Bent Agerbo Andersen på 27119775 eller sektionschef Steen Guldmann på 26731121. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sportekniker
Syddanmark
Sportekniker
Fredericia
Transport og logistik
Syddanmark
Transport og logistik
Fredericia

Andre job der minder om dette

    Jima Hegn A/S

    Administrativ medarbejder med speditør erfaring

    Fuldtid

    Prins Christians Kvartér 3, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Eske Hedegårds Vej 2, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Ballesvej 2, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Treldevej 110, 7000 Fredericia, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job