1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederiksberg
UDLØBET

Copenhagen Business School

Budgetcontroller med flair for økonomistyring og budgetanalyser søges til CBS

Fuldtid

Permanent

Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2572511
|
Indrykket for 22 dage siden
En ny medarbejder søges til Budgetafdelingen på Copenhagen Business School (CBS) til den centrale og styrende budgetenhed for universitetet.
Vi søger en fagligt stærk medarbejder til en spændende portefølje af økonomi- og budgetopgaver. Stillingen har mange forskellige kontaktflader med både uddannelser, ledelsen og institutter på CBS samt eksterne myndigheder som f.eks. Uddannelses- og Forskningsministeriet. Stillingen giver dig unik viden i økonomistyring af i en af Europas førende business schools og de styringsmæssige udfordringer, som CBS står over for.

Stillingens indhold

Du vil blive ansat i Budgetafdelingen, som er ansvarlig for udarbejdelse af og opfølgning på CBS´ samlede budget. Du vil spille en central rolle i CBS’ økonomistyring og få din egen portefølje af arbejdsopgaver. Du vil blive del af en budgetafdeling, hvor kompleksitet, samarbejde, nærvær og humor er en del af hverdagen. Der er gode muligheder for at påvirke stillingens opgaver og processer, da vi løbende udvikler og forbedrer budgetområdet. Stillingen har konkret ansvar for følgende opgaver:
  • Udarbejde analyser og budgetopfølgning for CBS med henblik på fremlæggelse for CBS’ ledelse. Det vil inkludere økonomiske budgetanalyser med benchmarking både på tværs af CBS, men også en sammenligning med andre universiteter
  • Konsekvensberegninger af nye initiativer på universitetsområdet, f.eks. hvordan et reformudspil fra regeringen vil påvirke CBS’ økonomi
  • Optimere på CBS’ forretningsgange og processer i forbindelse med budgetlægninger
  • Processtyring af ressourceallokeringssystem og tilhørerende ressourceanalyser
  • Klassisk budgetproces-arbejde med planlægning, processtyring, konsolidering og rapportering af budgetter for budgetansvarlige ledere samt den tilhørerende sparring.

Forventninger til dig

Du har interesse for – og gerne erfaring med – økonomistyring og økonomisystemer i offentlige institutioner. Du har desuden øje for økonomiske analyser, som kan understøtte ledelsesbeslutninger.

Vi forventer, at du:
  • Kan lide at arbejde med tal og bringe disse til solide økonomiske analyser
  • Kan formidle økonomiske budskaber og økonomiske analyser skriftligt på dansk – klart og præcist
  • Er udviklingsorienteret og procesinteresseret
  • Er fagligt stærk i Excel og pivottabeller
  • Har interesse for og eventuelt viden om budget- og planlægningssystemer; CBS benytter Prophix
  • Kan indgå i et team, der er præget af stærke fagligheder og et bredt spænd af økonomiske arbejdsopgaver, hvor vi stiller høje krav til hinanden om sparring, samarbejde og kvalitet i leverancer.

Du har en relevant akademisk baggrund – fx som cand.polit., cand.oecon., cand.merc. eller lignende. Vi arbejder primært på dansk, men du skal kunne begå dig på engelsk, da der løbende kan være kontakt til internationale kolleger.

Om os

CBS tilbyder et afvekslende og udviklende job på en arbejdsplads med et spændende internationalt islæt. Budgetafdelingen består af 10 medarbejdere med reference til budgetchefen. Vi er en del af hovedområdet, Økonomi & Analyse med reference til CBS’ CFO. Budgetafdelingen udarbejder budgetter og prognoser, understøtter den løbende drift, udvikling og ressourcestyring af CBS’ økonomi samt bidrager med analyser og forslag til udvikling af den økonomiske strategi på CBS. Vi arbejder tæt sammen med både de øvrige afdelinger af Økonomi & Analyse og med resten af CBS.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. juli 2024 eller senest 1. august 2024 (en pragmatisk tilgang i forhold til afholdelse af sommerferie ift. en god opstart).

Du vil blive ansat som AC-fuldmægtig, Specialkonsulent eller Chefkonsulent i en afdeling, der er præget af engagement, faglige ambitioner og en uformel tone. Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle personlige tillæg.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte budgetchef Mads Eghøj Vanggaard på telefon 6054 6887 eller på [email protected]

Ansøgningsfrist og videre forløb

Ansøgningsfrist er 26. april 2024.

Din ansøgning

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning, relevante eksamenspapirer og CV.

Ansøgningsfrist: 26-04-2024

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonom
Frederiksberg
Økonom
Hovedstaden
Økonomi
Frederiksberg
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Red Barnet Business Finance

    Senior national project controller

    Fuldtid

    Gammel Kongevej 60, 1850 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksberg

    Indrykket for 40 dage siden

    Deltid

    Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Falkoner Alle 1, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job