1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Ballerup
UDLØBET

Psykiatrisk Center Ballerup

Chefsygeplejerske til Psykiatrisk Center Ballerup

Fuldtid

Permanent

Maglevænget 2, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2548802
|
Indrykket for 40 dage siden

Vil du være med til at udvikle kvaliteten i behandlingen af vores indlagte patienter, skabe sammenhængende patientforløb og sætte retningen for Psykiatrisk Center Ballerup? Vil du have en central rolle i vores løbende lederudvikling samt i udviklingen af gode arbejds- og læringsmiljøer? Så se her!
Du bliver en del af chefgruppen på et ambitiøst center, hvor vi løser en samfundsvigtig funktion, og vi er dybt dedikerede til at yde god hospitalsbehandling for psykiatriske patienter i regionens optageområde Midt samt – inden for udvalgte områder – for patienter fra hele regionen og landet.



Din hverdag og arbejdsopgaver Din hverdag vil veksle mellem meget forskelligartede opgaver. Der er problemstillinger af mere praktisk karakter, der kræver hurtig beslutningstagning, og der er det strategiske ledelsesarbejde, der kræver længere tid til at finde gode løsninger, og som kræver stor vedholdenhed i implementeringen. I din hverdag vil du ”være meget på”, og der er mange, der vil søge din sparring og stillingtagen.

Din daglige ledelsesmakker bliver døgnområdets cheflæge. I har ansvaret for centrets Akuthus, tre intensive døgnafsnit, et intensivt døgnafsnit for ældre, to åbne afsnit samt et rehabiliteringsafsnit. Akuthuset rummer en række funktioner, herunder modtagelse, en åben del med 10 senge, en intensiv del med 11 senge, Akutteam og ECT-funktion. Hospitalets to rehabiliteringsafsnit står overfor en fusion og samles på Psykiatrisk Center Ballerup i én ny rehabiliteringsenhed med 12 senge samt dagfunktion.



Din fornemste opgave er:
  • at sikre, at der alle steder i døgnområdet tages udgangspunkt i patientens behov
  • at sikre et højt fagligt niveau
  • at skabe og vedligeholde et godt, trygt og sikkert udviklings-, arbejds-, uddannelses- og læringsmiljø, der også kan rekruttere og tilknytte kompetente medarbejdere
  • at sætte mål og retning, deltage aktivt i udvikling samt at omsætte og implementere strategier og handleplaner for den kliniske praksis i døgnområdet
  • at sikre en drift i balance og herunder understøtte en god ressourcestyring

Opgaven løses i tæt samarbejde med cheflægen, og det har stor betydning, at I har blik for sammenhæng og helhed i døgnområdet og i forhold til resten af centeret.

Udover ledelsesansvar for kliniske enheder vil du have ansvar for tværgående funktioner på centret samt en række tværgående opgaver, som centerledelsen har fordelt imellem sig. Gennemgående for disse er, at du som chefsygeplejerske vil have en central rolle på centret i at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø samt, at der er en god løbende kompetenceudvikling af plejegruppens personale.

Som chefsygeplejerske bliver du personaleleder for oversygeplejerskerne i døgnområdet samt nogle af centrets tværgående ledere. Denne gruppe indeholder nye såvel som meget erfarne ledere. Fælles for dem er, at de er dygtige, dedikerede og optaget af at samarbejde og hjælpe hinanden. Det bliver også din opgave at understøtte dem og sikre, at de har de bedst mulige forudsætninger for at lede deres afsnit.

Foruden din rolle i døgnområdet bliver du en del af centerledelsen, som samlet består af centerchefen samt cheflægen og chefsygeplejersken for døgnområdet og cheflægen og udviklingschefen for det ambulante og specialiserede område. Centerledelsen har stort fokus på at udvikle og understøtte et samlet Psykiatrisk Center Ballerup.

Vi er i centerledelsen meget optaget af at være et godt team og af at have et fælles trygt rum for sparring og drøftelser. Vi er ambitiøse, uhøjtidelige, og vi sætter pris på en god stemning og hinandens selskab. Og så ser vi frem til at få dig med i teamet og til at hjælpe dig godt ind i stillingen som chefsygeplejerske.


Høje ambitioner og spændende udviklingsopgaver Ambitionerne for centrets kliniske faglighed er høje. Vores tilgang er recovery-orienteret, og vi ønsker at være helt i top inden for hospitalets prioriterede målsætninger. Vi har netop taget hul på et arbejde med at forenkle og fokusere de prioriterede målsætninger omkring tvangsområdet, genindlæggelser, patientoplevelse og -tilfredshed, effekt af behandlingen samt sygefravær, medarbejdertilfredshed og økonomioverholdelse.

Vores ambitioner for samarbejde og ledelse på centret er tilsvarende høje. Vi vil være en arbejdsplads, hvor ansatte trives og kan udvikle sig, og hvor alle ved, at deres indsats er vigtig og gør en forskel for patienter og pårørende. Vi er optaget af at udvikle vores ledelse på centret, og vi har de seneste år i centrets samlede ledergruppe sat fokus på psykologisk tryghed og på god og ordentlig lederadfærd.

Vi er godt på vej mod ovenstående ambitioner. Men vi er ikke i mål. Derfor har vi brug for dig.

Du vil få en central rolle i arbejdet med at nå disse ambitioner, og det vil være afspejlet i udviklingsopgaver, men i stor grad også i den daglige drift. I det kommende år vil det bl.a. betyde indsatser omkring:

  • At skabe mere sammenhængende patientforløb og styrke og bringe fagligheder i spil på tværs af centrets enheder
  • At sikre gode rammer og sætte tydelig retning for kompetenceudvikling af plejegruppen
  • At ledelsesudvikle centrets ledergruppe og understøtte og fremme ledertalenter
  • At fastholde et budget i balance
  • At implementere hospitalets handleplan for styrket personalesikkerhed


Dine kompetencer og kvalifikationer
  • Du er en erfaren leder med solid forståelse for, hvordan den kliniske drift kan tage udgangspunkt i patientens behov. Du har erfaring som oversygeplejerske for et døgnafsnit – gerne, men ikke nødvendigvis, fra et intensivt psykiatrisk døgnafsnit – og gerne suppleret med relevant videreuddannelse på master- eller kandidatniveau
  • Du evner at være strategisk tænkende og visionær såvel som at gennemføre en sikker og effektiv drift
  • Du trives med at have ansvar og med at være i en stilling med et stort og bredt opgavefelt, og som er præget af krydspres
  • Du har stærke kompetencer indenfor organisering og strukturering af processer og indenfor effektiv beslutningstagning, og så er du god til at prioritere
  • Du evner at delegere opgaver og lede gennem ledere, og du er meget bevidst om og har et skarpt blik for situationsbestemt ledelse
  • Du er tydelig og er optaget af åbenhed, lydhørhed og involvering
  • Du har en naturlig autoritet, og du evner at gå forrest som rollemodel og kulturbærer for det gode tværfaglige og tværsektorielle samspil
  • Du er udadvendt og skaber en god stemning omkring dig og følgeskab til opgaver
Ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område.

Stillingen er til besættelse 1. juli 2024 eller efter aftale.


Vi glæder os til at høre fra dig og uddyber gerne opslaget Synes du, ovenstående lyder spændende, og kan du se dig selv i stillingen så søg via linket på siden senest den 16. april 2024.

Du bedes uploade CV og relevante uddannelsesbeviser sammen med din motiverede ansøgning.

Vi uddyber gerne opslaget og tager meget gerne en snak med dig, hvis du vil vide mere. Du er derfor velkommen til at kontakte centerchef Jacob Franck Larsen på 2256 5327 eller cheflæge i døgnområdet Nadia Lyhne Andersen på 4054 6900. Du er også velkommen til at kontakte udviklingschef Ann Colleen Nielsen på 2881 9515 – Ann vil også være en tæt ledelsesmakker, idet hun har samme opgave, men blot for centrets ambulante og specialiserede område.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 25. april 2024 og 2. samtaler den 16. maj 2024. Vi gør opmærksom på, at vi benytter os af personlighedstest forud for 2. samtale.

Du kan læse om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chefsygeplejerske
Ballerup
Chefsygeplejerske
Hovedstaden
Ledelse
Ballerup
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Pfizer

    Healthcare Access Specialist

    Fuldtid

    Lautrupvang 8, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Telegrafvej 4, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Motiveres du af at lede medstyrende teams tæt på praksis? Brænder du for at lede medstyrende teams, der kan samarbejde med og om borgerne og skabe de gode løsninger sammen? Drives du af at være den fa... Læs mere
    Ballerup Kommune Rådhuset
    Ballerup Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Grønnemarken 8, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Brænder du for at arbejde med personaleledelse, børn og forældresamarbejde? Har du ledelsesmæssig erfaring, er god til struktur og evner at opbygge et godt læringsmiljø? Vi har brug for en kompetent l... Læs mere
    Ballerup Kommune Rådhuset
    Ballerup Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Telegrafvej 4, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Team 2 i Ballerup Hjemmepleje søger dygtig og engageret social- og sundhedshjælper i dagvagt. Vi er et team i udvikling og har derfor brug for en ekstra kollega. Vi søger dig, der er uddannet social- ... Læs mere
    Ballerup Kommune Rådhuset
Søg efter andre job