1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Viborg
UDLØBET

Civilstyrelsen Viborg

Civilstyrelsen i Viborg søger fagligt stærke og ambitiøse jurister

Fuldtid

Permanent

Toldboden 2, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2500048
|
Indrykket for 88 dage siden
Civilstyrelsen er en del af Justitsministeriets koncern, hvor vi arbejder for at være garant for retsstatens grundlæggende principper.

Styrelsen er i rivende udvikling og vores fem spændende fagkontorer, som varetager meget forskelligartede sagsområder har brug for dygtige og motiverede jurister til at varetage opgaver på det civilretlige område.

Vi tilbyder

et udfordrende job med en spændende hverdag i et stærkt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet er i højsædet, og hvor der altid er mulighed for at sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kollegaer. Som jurist i Civilstyrelsen får du meningsfulde og vigtige arbejdsopgaver, og du får en unik mulighed for at få omfattende erfaring med konkret juridisk sagsbehandling med høj grad af fokus på de borgere, vi betjener.

Med en områdeansættelse på Justitsministeriets område får du de bedste forudsætninger for faglig og personlig udvikling samt et karriereforløb, der vil kvalificere dig til en bred vifte af karrieremuligheder. Du vil således senere have mulighed for at rokere til andre stillinger på Justitsministeriets område.

Vi søger

engagerede jurister, og vi lægger vægt på, at du er effektiv og drevet af at ville skabe resultater for borgerne, har gode evner for samarbejde, og at du vil være en del af og bidrage til det gode arbejdsmiljø i Civilstyrelsen. Vi forventer, at du sætter en ære i at træffe afgørelser på et højt fagligt niveau og samtidig nå målene for sagsbehandlingstider.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er uddannet cand.jur. eller bliver kandidat inden for nogle måneder
  • har et fagligt højt niveau
  • er god til at formulere komplekse problemstillinger i et let forståeligt sprog både skriftligt og mundtligt
  • har en høj arbejdskapacitet og formår at balancere mellem effektivitet og høj kvalitet i opgaveløsningen
  • er struktureret
  • har øje både for helheden og detaljen
  • kan arbejde selvstændigt, men samtidig er en holdspiller
  • har et godt humør og en positiv tilgang
Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om faste stillinger til besættelse snarest muligt, og som nyuddannet bliver du en del af Justitsministeriet turnusordning.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplacering er afhængig af kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Toldboden 2, 8800 Viborg.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Du kan søge

en af stillingerne elektronisk på www.justitsministeriet.dk under Karriere. Din ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 1. april 2024.

Den motiverede ansøgning skal vedlægges CV, karakterudskrifter fra både bachelor og kandidat, herunder bachelorbevis, og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Vi afholder samtaler løbende.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingerne.

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte HR-chefkonsulent Kristine Stokholm Østerballe tlf.nr. 7268 8316

Civilstyrelsen er en del af Justitsministeriets koncern, hvor vi arbejder for at være garant for retsstatens grundlæggende principper og for at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert samfund. Styrelsen varetager borgervendte opgaver af stor samfundsmæssig betydning og med stor politisk bevågenhed inden for en bred vifte af retsområder. Styrelsen varetager blandt andet juridisk sagsbehandling i sager om fri proces og fondslovgivning og yder sekretariatsbetjening af Erstatningsnævnet, Retslægerådet, Rådet for Offerfonden og Indsamlingsnævnet. Civilstyrelsen driver endvidere Retsinformation.dk

Du kan læse mere om Civilstyrelsen på www.civilstyrelsen.dk.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Midtjylland
Jurist
Viborg
Jura og retsvæsen
Midtjylland
Jura og retsvæsen
Viborg

Andre job der minder om dette

    Nævnenes Hus

    Nævnenes Hus søger erfarne jurister i fleksible stillinger nogle timer ugentligt

    Deltid

    Toldboden 2, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Tingvej, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job