1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Copenhagen Business Academy

Cphbusiness søger international koordinator med erfaring med Erasmus+

Fuldtid

Permanent

Nansensgade 19, 1366 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2572072
|
Indrykket for 21 dage siden
Er du vores nye internationale koordinator? Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy (Cphbusiness) søger en international koordinator til afdelingen Cphbusiness Studieliv og Læring. Vi leder efter en international koordinator, der brænder for internationalisering, relationen til studerende og har erfaring med Erasmus+.

Som international koordinator bliver du en del af afdelingen Cphbusiness Studieliv og Læring, der bidrager til at skabe gode rammer for vores studerendes læring, studieliv og trivsel. Afdelingen er en tværgående enhed, der understøtter og samarbejder med Cphbusiness’ uddannelser.

Du bliver en del af et dedikeret team, hvor vi hjælper hinanden med opgaver i en hverdag, der ofte er uforudsigelig. Teamet varetager opgaver såsom at understøtte vores:

  • Internationale område
  • Uddannelsers pædagogiske og didaktiske praksis
  • Adjunktuddannelse
  • Uddannelsers videngrundlag
  • Bibliotek
Om jobbet
Som international koordinator skal du være med til at drive, understøtte og udvikle Cphbusiness’ internationale område sammen med to erfarne og dedikerede kolleger.

Cphbusiness’ internationale område består primært af student exchange, staff exchange og aktiviteter, som bidrager til internationalisering i læringsmiljøet. Du får primært ansvaret for aktiviteter målrettet de internationale studerende, som vi modtager fra vores partneruniversiteter.

I jobbet får du en bred kontaktflade til samarbejdspartnere både internt i organisationen og eksternt.

Din rolle og dine opgaver
Du vil blandt andet få ansvar for:

  • At håndtere Erasmus+ - dokumenter for indrejsende studerende
  • At administrere vores student exchange-program for indrejsende studerende
  • At varetage vores partnersamarbejder om indrejsende studerende
  • At være i kontakt med vores studerende og vejlede indrejsende studerende
  • At samarbejde med uddannelser om aktiviteter der styrker internationalisering
Derudover vil der være ad hoc-opgaver inden for det internationale område.

Dine kvalifikationer
Vi søger en kollega, som:

  • Har erfaring med Erasmus+
  • Har et internationalt mindset og interkulturel forståelse
  • Er struktureret og vedholdende, og kan overskue mange detaljer på én gang og samtidig bevare overblikket
  • Trives med administrative opgaver, hvor du arbejder systematisk og grundigt
  • Kan arbejde selvstændigt og agere proaktivt
  • Har stærke samarbejdsevner
  • Kan kommunikere professionelt og positivt
  • Behersker engelsk på et højt niveau både skriftligt og mundtligt
  • Brænder for uddannelse og for dialog med studerende
  • Har lyst til at være en del af et team, som arbejder tæt sammen

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra eller kendskab til uddannelsessektoren eller andre offentligt styrede institutioner.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.

Cphbusiness er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Anja Valentin på e-mail: [email protected] eller på telefon: 36 15 46 18.

Sådan søger du
Søg jobbet via nedenstående link.

Ansøgningsfristen er den 6. maj 2024, og vi holder ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Tiltrædelse den 1. august 2024.

Cphbusiness er landets største erhvervsakademi med afdelinger i København, Lyngby og Hillerød og aktiviteter i Rønne. Vi tilbyder en bred vifte af videregående uddannelser op til professionsbachelor- og diplomniveau, der er stærkt forankret i erhvervslivets praksis. Som offentligt ejet uddannelses- og forskningsvirksomhed er det vores ambition at gøre viden til værdi gennem det personlige lederskab, og det vil vi gøre for stadig flere, stadig bedre og stadig mere effektivt. Vi har årligt omkring 12.000 studerende og tæller godt 450 medarbejdere i arbejdsfællesskabet Cphbusiness. Et arbejdsfællesskab, hvor alle er forpligtet på ambitionen under mottoet We dare, we share, we care.

Copenhagen Business Academy, Nansensgade 19, 1366 København K. Telefon: 36 15 45 00.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
København
Koordinator
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udenrigsministeriet

    SPÆNDENDE STILLING SOM WOMEN, PEACE AND SECURITY KOORDINATOR VED NATO’S MISSION I IRAK (NMI)

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Korsgade 30, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    UU København søger en projektkoordinator, som skal være med til at etablere, udvikle og gennemføre Erhvervsdagen i Københavns Kommune, som er en dag for alle unge i grundskolens 7. klasse i Københavns... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Otto Busses Vej 2, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Kongevej 1, 1610 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job