1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Solrød
UDLØBET

Solrød Kommune

Dagtilbudsleder søges til Børnenes Idrætshus i Solrød Kommune

Fuldtid

Permanent

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, Danmark

SE PÅ KORT
Solrød Kommune Rådhuset
ID: 2554271
|
Indrykket for 33 dage siden

Kan du lede, så både personale og børn kan mærke din energi og får lyst til at følge dig? Kan du styrke arbejdet med pædagogisk idræt, og drømmer du om at være leder i et slaraffenland af lækre fysiske omgivelser for en fagligt dygtig personalegruppe? Vi kan både tilbyde gode idrætsfaciliteter i huset, på den anden side af hækken - og så har vi strand i baghaven.  

Vi er stolte af vores idrætsprofil

Børnenes Idrætshus er en integreret 0-6 års institution, der som navnet indikerer, arbejder med pædagogisk idræt for både små og store. Dagtilbuddet ligger lige op af Solrød Idrætscenter, men huset har også sin egen motoriksal. 

Både personale og forældre sætter stor pris på husets profil og ønsker sig en ny leder, der kan videreudvikle profilen og hæve barren for arbejdet med pædagogisk idræt. Der er allerede et samarbejde i gang med VIA University College, hvor personalet blev certificerede fra i 2020. Det nuværende forløb er et brush-up forløb og personalet er motiverede og får masser af ros for deres udvikling.

Vi er en fagligt stærk personalegruppe med drømme og ambitioner

Som leder får du en stolt og dygtig personalegruppe, der er vant til at hjælpe hinanden og som taler sammen i en god tone. De har et stort ønske om at få en leder, der vil sætte deres faglighed i spil, så de får indflydelse på det pædagogiske læringsmiljø. Samtidigt drømmer personalegruppen om en leder, som kan skabe en fælles retning og fællesskaber på tværs af børnehave og vuggestue. En dygtig leder i Børnenes Idrætshus har et godt humør, sætter pris på humor og har et særligt fokus på, at arbejdsmiljøet går hånd i hånd med det gode børnemiljø.

Børnenes Idrætshus er Solrøds største dagtilbud normeret til 78 vuggestuebørn og 146 børnehavebørn og har 47 ansatte, heraf en afdelingsleder i vuggestuen og en afdelingsleder i børnehaven. Huset er opdelt i 7 teams, der er bundet sammen af et stort fællesareal med garderober, køkken og motoriksal og personalestue. Det betyder, at når man kommer i huset, mærker man ikke, hvor mange børn der er, fordi børnene fordelt ud over mange kvadratmeter. Det er en fordel for børnelivet, at man ikke oplever at skulle forholde sig til så mange børn ad gangen, men ledelsesmæssigt kræver det, at man er god til at komme rundt i alle kroge for at kunne skabe den faglige og pædagogiske sammenhæng, som personalet ønsker sig. 

Som leder i Børnenes Idrætshus får du personaleansvaret for 47 faste medarbejdere – herunder tre ernæringsassistenter og to afdelingsledere.

Som leder bliver dine særlige ansvarsområder:

  • Personaleledelse, herunder både faglig ledelse og drift
  • Økonomistyring
  • Understøtte en fælles faglig retning med fokus på pædagogisk idræt og et fælles børnesyn
  • Fastholde, rekruttere og on-boarde personale og understøtte faglig udvikling af personalet
  • Fastholdelse af et stærkt lærings- og udviklingsmiljø koblet til den styrkede pædagogiske læreplan
  • Ledelse af forandringsprocesser
  • Anvende data til evaluering og refleksion over praksis
  • Sikre et godt arbejdsmiljø med engagerede og motiverede medarbejdere i trivsel
  • Indgå aktivt i Dagtilbud Solrød og i samspil med Solrøds skoler og administrationen i Center for Skoler og Dagtilbud

Dine faglige kvalifikationer og personlige kompetencer: 

  • Du har en baggrund som pædagog og erfaring med ledelse – og også meget gerne en lederuddannelse
  • Du har et stærkt fokus på børneperspektivet og et solidt kendskab til dagtilbudsområdet. Du ved, hvordan du organiserer en hverdag, der skaber et godt læringsmiljø for børnene
  • Du har erfaring med at skabe tillid og samarbejde i personalegrupper
  • Din ledelsesstil er åben, nærværende, anerkendende, samarbejdende og dialogbaseret
  • Du har et positivt og respektfuldt menneskesyn for både store som små
  • Du evner at håndtere konflikter på en ordentlig og respektfuld måde
  • Du skaber energi og engagement
  • Du er tydelig, synlig, nærværende og har fingeren på pulsen i huset
  • Du værdsætter og lægger energi i et godt forældresamarbejde

Ansættelsesproces

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse pr 1.  juni 2024 eller snarest derefter. 

Ansøgningsfristen udløber den 14. april 2024 kl. 12.00. 

Ansøgninger skal sendes via stillingsopslaget på www.solrod.dk.

Første samtale afholdes d. 19. april 2024 Efter første samtalerunde udvælges kandidater til en anden samtale. Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal gennemføre en personlighedsanalyse, som der gives en personlig tilbagemelding på. 2. samtale afholdes d. 29. april 2024. Herudover indhentes telefonisk referencer efter nærmere aftale med ansøgeren.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest for den person, som ansættes i stillingen.

Vil du vide mere?

Vi ser meget gerne, at du besøger Børnenes Idrætshus og hører mere om institutionen. Du kan ringe til en af de to afdelingsledere i huset Mathilde Wind i vuggestuen på tlf.  20 36 84 81 og Charlotte Sjøbjerg i børnehaven på tlf. 56 18 80 12 vedr. besøg.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved Centerchef for Skoler og Dagtilbud Maja Wirenfeldt Vad Pedersen på 21 16 71 15. 


Job- og personprofil:

Hvem er vi i Børnenes Idrætshus? 

Børnenes Idrætshus er centralt placeret i Solrød – tæt på Idrætscenter, Uglegårdsskolen og bymidten med S-tog station. Børnenes Idrætshus vuggestueafdeling er nybygget fra november i 2018. 

Vuggestuen er normeret til 78 vuggestuebørn i alderen 6 mdr. til 3,1 år. Vuggestueafdelingen er indrettet med 3 teams á 2 stuer. Hver stue er normeret til 13 børn og 3,5 voksne. Dvs. børn og forældre skal forholde sig til 26 børn og 7 voksne i hverdagen. Stuerne arbejder på tværs i ydertimerne samt i de aktiviteter, hvor børnene aldersopdeles. 

Børnehaven er normeret til 146 børn i alderen 3,1 til 6 år. Børnehaveafdelingen er indrettet med 4 aldersintegrerede teams med 2 grupperum tilknyttet hver. Alle teams er normeret til 30-39 børn og 5 voksne, som børn og forældre primært skal forholde sig til. Teamet inddeler børn i mindre grupper i aktiviteter for at tilgodese alle børns alder og udviklingsniveau. 

I Børnenes Idrætshus vægter vi ”det nære i det store” og prioriterer derfor at være én voksen til en mindre gruppe børn, så ofte som vores hverdag tillader det. Vi har i Børnenes Idrætshus en dejlig stor opdelt legeplads, med mulighed for motorisk udfordring og bevægelse for både store og små børn. 

Børnenes Idrætshus er idrætscertificeret gennem VIA/DIF, senest i maj 2020. Vi arbejder med pædagogisk idræt som metode til læring, udvikling, trivsel og dannelse. 

I Solrød Kommune har vi et forpligtende lederfællesskab. Du er selvfølgelig leder af Børnenes Idrætshus med ansvar for budget, personale og forældrebestyrelse; men derudover indgår du i et forpligtigende samarbejde omkring ledelse og udvikling af daginstitutionsområdet i Solrød Kommune. 

Du refererer til centerchefen for Skoler og Dagtilbud.


Personlige kompetencer til vores nye leder

Du er glad og smilende, og dit positive væsen smitter. Personalet vægter humor højt og finder det vigtigt, at der er plads til humor i dagligdagen. 

Du er lyttende og kan coache/supervisere, så personalet kan udvikle sig fagligt. De vil gerne have hjælp til at blive fagligt endnu dygtigere, men de ønsker også at få feedback på de ting, de lykkes med. Du har fokus på, hvor det kan lykkes, både for den enkelte og for medarbejdergruppen at udvikle sig. 

Du er helhedsorienteret og ser den samlede personalegruppe og deres forskellige kompetencer som en styrke. Du hjælper alle med at komme med deres perspektiver og tror på det er vigtigt, for at skabe et fællesskab på tværs af teams i børnehave og vuggestue, at der er plads til alle stemmer i huset. 

Du tager aktivt del i at skabe et stærkt fællesskab i personalegruppen og ser det som din ypperste opgave at bidrage til, at alle er glade for at gå på arbejde. Personalet ønsker at få en leder, der er den samlende figur for hele huset, og som tager afdelingslederne med ind i det faglige udviklingsrum, så ledelsen fremstår samlet og med en fælles vision.

Personalet arbejder ud fra at man skal turde tale ærligt med hinanden, at vi kan give hinanden faglig feedback og at vi taler med fremfor om hinanden, når vi er frustrerede. De drømmer om en leder, der vil hjælpe dem med at fastholde dette perspektiv.

Vi ønsker os en leder med erfaring fra ledelse på dagtilbudsområdet, og det er en fordel, hvis du har en lederuddannelse

Derudover har centerchefen og personalet i Børnenes Idrætshus peget på, at en ny leder bør have følgende kompetencer: 

  • Du er Helhedsorienteret – det betyder, at du neutral, lydhør og holistisk. Du forholder dig objektivt og tillidsfuldt til andres perspektiver.
  • Du er Innovativ – Det oplever man ved, at du er visionær, optimistisk og iderig. Du har en nyskabende, kreativ og fremadrettet tankegang.
  • Du er Anerkendende – Vi oplever, at du møder andre mennesker positivt, med opmærksom og du udtrykker og påskønner andre og deres bidrag. 
  • Du er også Handlekraftig – Du vakler ikke og kan tage selvstændige beslutninger, og du er handlingsorienteret i din opgaveløsning
  • Du er Robust – Du er stabil og modstandsdygtig, og du bearbejder modgang hurtigt.


Solrød Kommunes ledelsesgrundlag

God ledelse er afgørende for, at vi i Solrød Kommune lykkes med vores kerneopgave. Vi ønsker i Solrød Kommune at tage afsæt i nogle grundlæggende ledelsesværdier, som vi hver især udlever og reflekterer over i relation til vores egen ledelsespraksis, og samtidig søger at fremme i hele organisationen. 

Vi ønsker gennem ledelsesgrundlagt at fremme en helhedstænkning og et stærkt arbejdsfællesskab med kerneopgaven og borgerne i centrum. Det forudsætter både lokale og tværgående dialoger om, hvorledes vi forstår og udlever ledelsesværdierne i praksis. Vores ledelsesgrundlag afspejler, det vi forstår ved god ledelse i Solrød Kommune, og de krav, der stilles til organisationens ledere med henblik på at skabe en organisation i trivsel – både for ledere og medarbejdere.

Vores fire ledelsesværdier er: 

  • Ordentlighed
  • Tillid
  • Mod 
  • Nysgerrighed 

Vores interne fortælling og værdier i organisationen

I Solrød har vi fire værdier, som er gennemgående for vores arbejde og skal gøre Solrød Kommune til det bedste sted at arbejde. 

Vi er et fællesskab

Vi er sammen om opgaven – både på den enkelte arbejdsplads og på tværs af institutioner og afdelinger. 

Hver eneste medarbejder er en vigtig medspiller. 

Vi bringer borgerne og lokalsamfundet i spil.


Vi er i bevægelse

Vi lytter og er parate til forandringer.

Vi lærer og bliver hele tiden bedre.


Vi tager ansvar

Vi løser opgaverne med blik for helheden.

Vi følger opgaverne til dørs.


Vi har indflydelse

Vi har indflydelse på vores arbejde.

Vi bruger vores muligheder for indflydelse.

Siger du ja til et job i Solrød Kommune, siger du ja til at blive en del af vores interne fortælling:
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Sjælland
Leder
Solrød
Pædagogisk leder
Sjælland
Pædagogisk leder
Solrød

Andre job der minder om dette

    Solrød Kommune Rådhuset

    Solrød Kommune

    Tilkaldevikar til basisgruppen Solsikken

    Deltid

    Havdrup Alle 6, 4622 Havdrup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Har du lyst til at være med til at skabe udviklende rammer for børn med særlige behov i alderen 3-6 år? Har du erfaring med børn? Kan du arbejde mellem 07.00-16.00? Er du fleksibel og kan tage ekstra ... Læs mere
    Solrød Kommune Rådhuset
    Solrød Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Havdrup Alle 6, 4622 Havdrup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Brænder du for at arbejde struktureret og kan lide at se udfordringer frem for begrænsninger? Så er du muligvis vores nye kollega! Vi søger en uddannet pædagog på 37 timer pr. uge. Solsikken er en bas... Læs mere
    Solrød Kommune Rådhuset
    Solrød Kommune Rådhuset

    Fuldtid

    Bistrupvang 35, 4622 Havdrup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Brænder du for det ”gode børneliv” og ønsker du at bidrage til et nærværende og stærkt arbejdsfællesskab i en daginstitution med en grøn profil? Så modtager vi med glæde din ansøgning! Regnskoven er e... Læs mere
    Solrød Kommune Rådhuset
    Solrød Kommune Rådhuset

    Deltid

    Tjørnholmvej 10, 2680 Solrød Strand, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Vi søger en børnehaveklasseleder til vores femte og nye børnehaveklasse. Vi står derfor og mangler dig, som brænder for at skabe de bedste og mest trygge rammer og overgange for børn og forældre. Du s... Læs mere
    Solrød Kommune Rådhuset
    Solrød Kommune Rådhuset

    Deltid

    Parkvej 5, 2680 Solrød Strand, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Stillingen er på 30-37 timer med tiltrædelse 1. april eller hurtigst muligt herefter. Birkebo børnehave og vuggestue er en integreret institution, beliggende i Jersie tæt ved skov og strand. Vi har S-... Læs mere
    Solrød Kommune Rådhuset
Søg efter andre job