1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Glostrup
UDLØBET

Rigshospitalet

Dansk Hovedpinecenter, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet Glostrup og Nationalt Videnscenter for Hovedpine søger ph.d.-studerende til forskning om hovedpine

Fuldtid

Tidsbegrænset

Valdemar Hansens Vej 5, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2534083
|
Indrykket for 56 dage siden
Om projektet
Ph.d.-projektet fokuserer på en landsdækkende undersøgelse af voksne med hovedpine i Danmark. Projektet vil anvende nationale sundhedsregistre til at undersøge blandt andet sammenhængen mellem hovedpine og sociodemografiske data samt komorbiditeter.

Om stillingen
Stillingen er tilknyttet Dansk Hovedpinecenter ved Afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet Glostrup samt Nationalt Videnscenter for Hovedpine. Den ph.d.-studerende får en central og selvstændig rolle i planlægning og udførelse af projektet, herunder databehandling og publicering af resultater i internationale fagfællebedømte tidsskrifter. Stillingen er uden vagtforpligtelser, og arbejdsugen kan delvist tilpasses individuelle behov. Det vil dog være en stor fordel, hvis ansøgeren er fleksibel med hensyn til skiftende arbejdstider.

Om dig
Du har interesse for epidemiologisk forskning og har en relevant kandidatgrad (senest opnået juli 2024), for eksempel i medicin, folkesundhedsvidenskab eller lignende. Du er engageret og besidder gode samarbejdsevner, men arbejder også effektivt selvstændigt. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med forskning fra tidligere og har flair for databehandling, samt besidder gode færdigheder i både mundtligt og skriftligt engelsk.

Om os
Dansk Hovedpinecenter er en verdensførende forskningsinstitution inden for migræne og andre hovedpinesygdomme. Vores mål er at forbedre patienternes livskvalitet gennem banebrydende forskning, der udfordrer grænserne for vores nuværende forståelse af hovedpines neurobiologi og fører til identifikationen af nye mekanismebaserede lægemidler.

Nationalt Videnscenter for Hovedpine formidler viden om hovedpine til mennesker med hovedpine, tilbyder undervisning og vidensdeling til fagfolk og bidrager til udarbejdelsen af anbefalinger og retningslinjer.

Vi har et tæt internationalt samarbejdsnetværk, og der kan også blive mulighed for kortere ophold hos vores internationale samarbejdspartnere i USA og Europa.

Din hovedvejleder vil være professor Messoud Ashina. Din projektvejleder vil være læge Thien Phu Do.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker hos Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet Glostrup, og løn- og ansættelsesforhold er i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger. Vi sikrer midler til opstart af projektet men det forventes, at du som ph.d.-studerende er aktivt med til at søge yderligere fondsmidler til at dækker alle udgifter i ph.d.-perioden. Tiltrædelse i efteråret 2024 eller efter nærmere aftale.

Ved spørgsmål vedrørende stillingen bedes du kontakte Thien Phu Do med ’Ansøgning til ph.d.-projekt’ i emnefeltet: [email protected]


Ansøgningen skal være os i hænde senest søndag den 14. april 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Forsker
Glostrup
Forsker
Hovedstaden
Sundhed
Glostrup
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Psykiatrisk Center Glostrup

    Sygeplejerske søges til specialiseret FACT-team for bipolar affektive lidelser i et ambulatorie med høj faglighed og patienttilfredshed

    Fuldtid

    Nordstjernevej 51, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Valdemar Hansens Vej 1, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Produktionsvej 42, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job