1. Alle Job
  2. IT
  3. Odense
UDLØBET

Erhvervshus Fyn

Dataspecialist

Fuldtid

Permanent

Munkebjergvænget 1, 5230 Odense M, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2548215
|
Indrykket for 41 dage siden
Nærmere betegnet Geodata-specialist hos Geo Fyn Brænder du for at gøre en forskel med dine datakompetencer og drive innovation inden for geodata? Geo Fyn søger en engageret og datastærk medarbejder til at blive en del af Erhvervshus Fyns fælles data- og analyseenhed. Du vil blive en central spiller i administration og gevinstrealisering af vores fællesfynske dataplatform, facilitering af tværgående samarbejder og deltagelse i store og innovative geodataprojekter, som fremmer de fællesfynske dagsordener. Hvis du er en person, der er drevet af nytænkning, har stærke samarbejdsevner, og er klar til at sætte din viden i spil, så er dette job noget for dig.

Du vil blive en del af Geo Fyn, der er et geodatasamarbejde for de 10 fynske kommuner, og en del af den fælles data- og analyseenhed i Erhvervshus Fyn. Geo Fyns genstandsfelt er alsidigt med interessevaretagelse, netværksfacilitering, kompetenceudvikling, datadrift, -analyse og -udstilling inden for geodata-området.

I ejerkommunerne er de primære samarbejdspartnere GIS/geodata-koordinatorerne og de tekniske direktører, Teknisk direktørforum Fyn. I Erhvervshuset samarbejdes der primært med forretningsområderne Byregion Fyn og Destination Fyn, hvor omdrejningspunktet er de fællesfynske dagsordener besluttet i Kommunaldirektørforum Fyn og Borgmesterforum Fyn.

Du vil gennem deltagelse i fælleskommunale og nationale projekter og arbejdsgrupper komme til at arbejde med større dataprojekter og interessevaretagelse.

Geo Fyn har en fællesfynsk dataplatform med webkort/-apps, databaser, datahøst og -udstilling, som giver en række muligheder, der skal sættes i spil og gevinstrealiseres i ejerkommuner og forretningsområder.

Dine ansvarsområder
  • Administration af den fælles dataplatform, herunder datahøst, databaser, og webkort.
  • Implementering og ibrugtagning af dataplatformen i ejerkommuner og forretningsområder.
  • Facilitering af vidensdeling og samarbejde på tværs bl.a. gennem Geo Fyns koordinationsgruppemøder, netværksmøder og ejendomsdatagruppemøder.
  • Kompetenceudvikling og afholdelse af workshops, webinarer, mv.
  • Deltagelse i arbejdsgrupper og projekter sammen med ejerkommuner og forretningsområder.
  • Varetagelse af de fællesfynske geodata-interesser, fx i fælleskommunale og nationale projekter og arbejdsgrupper.
  • Ibrugtagning af nye teknologier, fx AI, og nye datakilder, fx mobilitets-, sensor-, satellit- og klimadata.
Kvalifikationer
  • Du er en datastærk, engageret og initiativrig person, der kan løse dine opgaver både selvstændigt og i samarbejde med teamet, ejerkommunerne og erhvervshusets forretningsområder
  • Du er drevet af at gøre en forskel og udfordre vanetænkning.
  • Du er opsøgende og skaber gode relationer til dine samarbejdspartnere.
  • Du er en afslutter, som er god til at planlægge og implementere.
  • Du er nytænkende, måske teknologibegejstret.

Vi forventer, at du har stiftet bekendtskab med geodata, databaser og relevant Desktop- og WebGIS-software. Det er en fordel, hvis du har kendskab til QGIS, MapCentia GC2/Vidi, MS PowerBI og AI fx ChatGPT.

Du har en relevant uddannelse fx teknisk designer, landinspektør, geograf, ingeniør, data scientist eller lignende.

Vi tilbyder

Et fleksibelt, alsidigt og udviklende job i gode fysiske rammer. Du bliver en del af en fælles data- og analyseenhed på 4 personer, der indgår i en større dynamisk organisation med ambitiøse og gode kolleger, hvor vi trækker på hinandens kompetencer og er nysgerrige overfor hinandens ideer. Vi har desuden en fremragende kantineordning og ikke mindst et stærkt socialt sammenhold på tværs af de mange afdelinger.

Ansøg

Uanset din baggrund, ønsker vi at høre fra dig. Vi søger personer, der bringer en mangfoldighed af perspektiver, erfaringer og kompetencer. Hvis du har de nødvendige kvalifikationer og brænder for at gøre en forskel indenfor geodata, og samtidig er er motiveret, passioneret og klar til at bidrage til vores data- og analyse team, så send din ansøgning. Vi vil løbende vurdere indkomne ansøgninger og indkalde til samtale, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Lidt om os

Erhvervshus Fyn arbejder for at forløse fynske erhvervspotentialer. Vi er ejet af de fynske kommuner, og vi hjælper blandt andet virksomhederne til at finde nye løsninger på grøn omstilling, digitalisering og vækst. Vi har mange opgaver, der skal løses, men vi er generelt fleksible med hvor og hvornår du løser dem. Vi har stor fokus på at være en attraktiv arbejdsplads, og derfor måler vi på, om du trives i jobbet og med dine opgaver. Er du nysgerrig og vil vide mere, opfordrer vi dig til at besøge vores hjemmeside www.ehfyn.dk

Nysgerrig?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Chef for Data & Analyse Jesper Gaardboe Jensen på mail [email protected], eller tlf. 21 25 94 15.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Akademisk medarbejder
Syddanmark
Akademisk medarbejder
Odense
IT
Syddanmark
IT
Odense

Andre job der minder om dette

    Wilke

    Research Consultant, Odense

    Fuldtid

    Gråbrødrepassagen 9, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Østerbro 5b, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Kirkegårds Allé 17, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Skibhusvej 52A, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Er du, ligesom os, vild med Cloud-baseret infrastruktur og elsker at bygge løsninger i Amazon Web Services (AWS)? Får du energi af at stå forrest, når systemerne pludselig går ned eller en hacker er p... Læs mere
    Autorola A/S
Søg efter andre job