1. Alle Job
  2. IT
  3. København
UDLØBET

Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

Datastærk medarbejder til udvikling af ledelsesinformation

Fuldtid

Permanent

Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2549438
|
Indrykket for 39 dage siden
Er du analytisk skarp, datastærk og struktureret? Vil du være med til at sikre datadrevet ledelsesinformation af høj kvalitet, som skaber gennemsigtighed om Skattestyrelsens mål og resultater? Så er du måske vores nye kollega.

Dit nye kontor – gennemsigtig styring, prioritering og ledelsesinformation
Datateamet i kontoret, Driftsudvikling og KPI, søger nye kollegaer til at understøtte den centrale mål- og driftsstyring i Skattestyrelsen gennem brugervenlig ledelsesinformation. Kontoret består af i alt 23 medarbejdere fordelt på fire teams, der har en bred pallette af både drifts- og udviklingsopgaver inden for målstyring og produktionsopgørelser. Datateamet består af fem medarbejdere med forskellige kompetencer og profiler. Teamet udvikler dataløsninger i MS SQL Server og har ansvaret for, at ledere og medarbejdere i hele Skattestyrelsen kan tilgå vores dataløsninger. Der er højt til loftet, høje ambitioner og plads til høje grin og sociale arrangementer både i teamet på tværs af kontoret.

I vores kontor har vi en bred palet af opgaver, som både udfordrer og fremmer vores faglighed og personlige udvikling. Vi er gode til at hjælpe og sparre med hinanden. Selvom der til tider kan være travlt, er der aldrig mere travlt end vi undervejs kan have det sjovt eller hente en kop kaffe eller te siger Kim, som er medarbejder i teamet.

Udfordrende og komplekse opgaver med stor betydning
Teamet har en bred samarbejdsflade til styrelsens forskellige fagområder, og opgaverne spænder over længere analyse- og udviklingsopgaver, faste afrapporteringer samt håndtering af henvendelser fra interne og eksterne interessenter. Du kan forvente at få ansvar for udfordrende og komplekse opgaver, der har stor betydning for Skattestyrelsens evne til at træffe databaserede beslutninger, anvende ressourcerne effektivt og levere relevant og korrekt information. Microsoft SQL Server Management Studio bliver din daglige faste følgesvend.

Vi er i gang med at effektivisere vores datatræk og processer samtidig med, at vi løbende udvikler på vores ledelsesinformation, så ledere i forretningen har et grundlag for at prioritere. Vi har ambitioner om få skabt et solidt datafundament, så vi på sigt kan lave mere avanceret analyse.

Dine konkrete opgaver i kontoret vil blandt andet være:

  • udvikling af databasestruktur -og ledelsesinformation
  • faste afrapporteringer af ledelsesinformation til Skattestyrelsens fagområder og direktører om mål og resultater
  • sikring af optimal performance i rapporteringsløsningerne
  • dataunderstøttelse og bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, publikationer, pressehenvendelser og lignende
  • kvalitetssikring og dokumentation af data.
Derudover vil du indgå i netværk på tværs af styrelsen, hvor der er rig mulighed for sparring og udvikling af dataarbejdet på tværs af styrelsen, herunder bl.a. arbejdsgrupper der arbejder med at forbedre og forenkle dataarbejdet ved fx implementering af Power BI eller strømlining af styrelsens dataflow.

Analytisk og datastærk profil med sans for videreformidling
Vi forestiller os at du har en relevant videregående uddannelse inden for fx it, økonomi eller lignende. Erfaring er en fordel, men ikke en forudsætning – både dygtige nyuddannede og kandidater med et par års erfaring vil komme i betragtning.

For at trives og lykkedes i stillingen, er det vigtigt, at du;

  • arbejder systematisk og kan skabe gennemskuelig struktur på komplekse datamængder
  • har lyst til og erfaring med at arbejde med Microsofts programpakker, såsom MS SQL Server og Power Platform
  • har stærke analytiske kompetencer
  • er nysgerrig på, hvordan systemerne i Skattestyrelsen virker. Vi snakker både med procesejere og sagsbehandlere, når vi skal have tingene til at stemme
  • kan yde faglig sparring internt i kontoret og med andre kontorer og fagområder i organisationen
  • kan formidle komplekse problemstillinger og løsninger til slutbrugere, der ikke har indsigt i data.
Kendskab til Azure Devops er desuden en fordel, men ikke et krav, da vi planlægger at bruge det som kodedelings- og versioneringsværktøj.

Som person arbejder du struktureret med dine opgaver, og du trives, når omhyggelighed og detaljer er på plads. Du tager ansvar for dine arbejdsopgaver og hjælper gerne til, når dine kollegaer har behov for det. Du er god til at samarbejde, men evner også at arbejde selvstændigt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Vi glæder os til at modtage din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest søndag 7. april 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Marie Johanne Mørch på 72379874 eller souschef Nick Damgaard Jespersen på 72371870.

Vi forventer at bruge en personprofilanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Tiltrædelse vil være 1. juni 2024 eller efter nærmere aftale.

Din fysiske arbejdsplads er Copenhagen Towers, Hannemanns Alle 25 2300 København S.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Analytiker
København
Analytiker
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Energistyrelsen

    Specialist indenfor scenarieanalyser til internationalt samarbejde

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Vestergade 28, 1456 København K, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job