1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København

Aarhus Universitet

DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, søger fagligt og pædagogisk stærk ekstern lektor inden for Evaluering og Måling

Deltid

Tidsbegrænset

Tuborgvej 164, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2582869
|
Indrykket for 11 dage siden
Ved DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet er et tidsbegrænset eksternt lektorat ledigt pr. 1. august 2024.

Der er tale om en 3-årig stilling på minimum 150 timer p.a. afhængig af behov og med ansættelse pr. 1. august 2024. Hovedparten af undervisningsopgaven vil ligge i efterårssemestret. Der kan forventes en del rejseaktivitet i forbindelse med stillingen, da undervisningen både finder sted på campus Aarhus og på campus Emdrup. Arbejdsopgaver og timetal aftales med instituttet forud for hvert semester. Der kan ikke garanteres undervisning i hvert semester.

Stillingens indhold
Den eksterne lektor forventes at varetage planlægning af undervisning, undervisning, vejledning, bedømmelse og eksamination. Der vil primært være tale om undervisning og vejledning på kandidatuddannelsen i Uddannelsesvidenskab. Ansøgere med omfattende praksiserfaring inden for evaluering i uddannelse og/eller virksomheders HR-funktioner samt erfaring med metodeundervisning på kandidatniveau eller andre relevante uddannelsesforløb (fx masteruddannelser) vil blive foretrukket. Dette gælder også ansøgere der kan inddrage deres netværk i forbindelse med fx virksomhedsbesøg og praksislæring for de studerende.

Den gode kandidat forventes at have:
  • Et bredt og omfattende kendskab til fagområdet evaluering, særligt i relation til det uddannelsesvidenskabelige felt. Konkret kan det omfatte kendskab til uddannelsesevalueringer, undervisningsevaluering, evaluering af uddannelsesindsatser og reformer, samt evaluering af uddannelses- og udviklingsaktiviteter i virksomheder (herunder MUS, læringsaktiviteter og udviklingsindsatser)
  • Metodekompetencer indenfor effektevaluering og gerne også målopfyldelsesevaluering, procesevaluering og virkningsevaluering
  • Solide pædagogiske erfaringer, særligt på det universitetspædagogiske område.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Timelønnen pr. arbejdstime udgør pr. 1. april 2024 kr. 303,34 inkl. pct. regulering, hertil kommer feriepenge. Til hver forelæsning eller hertil svarende undervisning medregnes 2,5 time til forberedelse.

Arbejdssted
Stillingens arbejdssted er placeret på Tuborgvej 164, 2400 København NV men kan også varetages fra Jens Chr. Skous Vej 4, Bygning 1483, 8000 Aarhus C.

Yderligere information
Yderligere information om jobbet kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder for Uddannelsesvidenskab og modulkoordinator, lektor Miriam Madsen på [email protected] eller 20 84 26 72.
 


Kvalifikationskrav

Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:
  • Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
  • Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.

En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Formalia

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.



Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 240 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lektor
København
Lektor
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Svanemøllens Kaserne

    Royal Danish Defence College invites applications for Assistant Professor (adjunkt) or Associate Professor (lektor) in Military Operations / Military Studies

    Fuldtid

    Ryvangs Allé 1, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Tagensvej 86, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Tagensvej 18, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Humletorvet 3, 1799 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Tagensvej 86, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job