1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Lyngby-Taarbæk
UDLØBET

Danmarks Tekniske Universitet

DTU søger ny bestyrelsesformand

Fuldtid

Permanent

Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2541565
|
Indrykket for 47 dage siden

Bestyrelsen for Danmarks Tekniske Universitet (DTU) søger ny bestyrelsesformand pr. 1. januar 2025. DTU’s søgekomité opfordrer derfor potentielle kandidater til at indstille sig til posten som bestyrelsesformand.

Som formand for DTU’s bestyrelse står du i spidsen for den strategiske ledelse af et af Europas førende tekniske universiteter, der bidrager til en bæredygtig fremtid ved at uddanne ingeniører og forskere, og udvikle værdiskabende teknologi for mennesker. 

Bestyrelsesformanden er talsperson for bestyrelsen, sætter retningen for bestyrelsens arbejde og varetager den løbende kontakt med universitetets rektor mellem de fire årlige bestyrelsesmøder. Formanden varetager desuden den strategiske dialog med uddannelses- og forskningsministeren. 

Én af dine første opgaver som formand vil være at lede bestyrelsens arbejde med udviklingen af en ny strategi for DTU. 

Kompetenceprofil
Bestyrelsen er universitetets øverste myndighed, og bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme DTU’s strategiske virke. Det forventes, at bestyrelsens eksterne medlemmer samlet har erfaring eller indsigt i uddannelse, forskning, forskningsbaseret rådgivning og innovation. Desuden skal bestyrelsens eksterne medlemmer sammenlagt have indsigt i ledelse, organisation og økonomi, universiteter i en international kontekst, samt i videst muligt omfang afspejle universitetets opgaver og dets forskellige interessenter.

I tillæg hertil har universitetets søgekomité valgt at lægge vægt på følgende kompetencer i søgningen efter den nye bestyrelsesformand: 

  • Stærk forståelse og interesse for forskning, videregående uddannelse, innovation og universitetsverdenen. 
  • Topledererfaring fra stor virksomhed eller organisation med international rækkevidde og væsentlig indsigt i samfundsmæssige forhold.
  • Erfaring som bestyrelsesformand.
  • Indsigt i forhold der fremmer grøn omstilling og bæredygtig udvikling i samfundet.
  • Forståelse for strategisk samarbejde med ministerier og andre myndigheder mv.
  • Erfaring med visionær strategisk positionering af en virksomhed eller organisation i en samfundsmæssig kontekst.
  • Relevant uddannelsesbaggrund på kandidatniveau.

Ved udpegningen lægges der desuden vægt på, at bestyrelsens formand har integritet, er ansvarlig, udviser troværdighed, samt besidder evnen til nytænkning.

Det skønnede timeforbrug er i niveauet 300 timer årligt og aflønning sker efter cirkulære (nr. 9418 af 4. juli 2013) om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten.

Procedure for udpegning
Den nye bestyrelsesformand udpeges efter universitetslovens bestemmelser og proceduren er underlagt fortrolighed og overholdelse af regler for opbevaring af data om enkeltpersoners forhold. De indkomne forslag behandles af en søgekomité, der indstiller mindst to kandidater (en mand og en kvinde) til en udpegningskomité. Udpegningskomitéen foretager den endelige udpegning af den nye bestyrelsesformand, som skal godkendes af uddannelses- og forskningsministeren. 

Den nye formand indtræder i DTU’s bestyrelse pr. 1. januar 2025 for en fireårig periode. Der er mulighed for genudpegning. Den samlede funktionsperiode må højest udgøre 8 år.

Ansøgning
Kvalificerede kandidater kan fremsende en ansøgning online frem til den 12. april 2024 , ved at åbne linket ”Ansøg nu” nedenfor, og udfylde en formular samt vedhæfte et CV og en kort tilkendegivelse. 

Det er ikke muligt at indstille andre personer til bestyrelsesformandsposten.

Ønsker du flere oplysninger om posten som bestyrelsesformand, er du velkommen til at kontakte søgekomitéens formand Charlotte Rønhof på telefon 20 60 69 69, og/eller sekretær for søgekomitéen Tobias Eskildsen på telefon  51 80 15 89 eller mail [email protected]

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Mere information om søgekomitéen og udpegningskomitéen, herunder komitéernes sammensætning, kan findes her .

Kort om DTU
DTU er et internationalt eliteuniversitet, der udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Formand
Lyngby-Taarbæk
Formand
Hovedstaden
Ledelse
Lyngby-Taarbæk
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Kort & Godt A/S, Lyngby

    Souschef til DSB 7-Eleven Lyngby Station

    Fuldtid

    Jernbanepladsen 47, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Virumvej 90B, 2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Maglebjergvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job