1. Alle Job
  2. IT
  3. København

Netværksdrift og Datacenter

Dygtig udkørende medarbejder til wifi-opgaver omkring site surveys i Koncern IT

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2566127
|
Indrykket for 21 dage siden

Som landes største kommune passer vi på over 10.000 Access Points (AP), som er monteret rundt omkring i kommunens mere end 1.000 lokationer fra børnehaver til kirkegårde, og alt derimellem.

Kommunens lokationer skal løbende have opdateret deres wifi-netværk. Enten skal ældre AP'er skiftes ud med nye, lokalerne skal bruges på nye måder, der skal renoveres eller lignende. Der bliver også med jævne mellemrum oprettet nye lokationer, og de skal selvfølgelig også have en velfungerende internetforbindelse.

Under alle omstændigheder medfører den form for både drift og udvikling, at vi gennemfører site surveys for at finde ud af, hvor mange AP'er, der skal monteres, hvilke modeller, der er de mest hensigtsmæssige, og hvor de skal monteres. Det er her, du kommer ind i billedet som den dygtige, fleksible og imødekommende medarbejder, der gennemfører site surveys.

Mere om stillingen

  • Du indgår i et dynamisk team med to dygtige kollegaer, og opgaven er at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og afrapportere site surveys på de enheder, som har behov for sådan et. Det kan både være lokationer, som skal have udskiftet AP'er, der skal moderniseres eller på anden måde udvikles, eller det kan være på helt nye enheder, som måske endda er i gang med at blive bygget.
  • Du møder ind om morgenen hos Koncern IT på Borups Allé. Vi ligger lige ved siden af Fuglebakken Station, og løser dine opgaver herfra, dels på kontoret, men også i høj grad lokalt på vores mange lokationer.
  • Du dokumenterer selvfølgelig dit arbejde, og indgår aktivt i dialog med de elektrikere, som skal montere de aftalte AP'er.
  • Du kan godt lide at tale med kollegaer fra hele kommunen. Nogle af dem er ikke teknisk stærke, mens andre har omfattende kompetencer på området. Du formår at få dem alle i tale, og du kan få dem alle til at føle sig set og hørt. Den ene dag kan du være på et borgmesterkontor, den næste i en børnehave. Du trives med forandringerne.
  • Tiltrædelse er den 1. juni 2024 eller hurtigst muligt.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet it-tekniker, formentlig med noget erfaring med i bagagen – du kan godt have en anden uddannelsesmæssig baggrund, men det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra en tilsvarende stilling
  • synes området er spændende, og kan se dig selv arbejde sammen med meget forskellige mennesker over hele byen – du kommunikerer med alle på en professionel måde
  • har gyldigt b-kørekort
  • taler og skriver dansk
  • det er en fordel, men ikke et krav, at du er certificeret i systemet EKAHOU, fx Basic, Troubleshooting og Advanced

Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er på 37 timer om ugen plus attraktiv arbejdsgiverbetalt pension. Vi prioriterer, at det skal være muligt at få et familieliv til at hænge sammen. Vi har en god fleksordning, hvor optjente timer afspadseres, men der er ikke meget decideret overarbejde, da vi prioriterer at holde normal arbejdstid.

Vi har dokumenteret høj medarbejdertrivsel, ikke mindst fordi:

  • vi har fokus på god ledelse og høj medarbejdertrivsel – vi kan lide både at løse vores opgaver godt og at have det sjovt, når vi er på arbejde
  • vi lægger vægt på en god omgangstone med plads til alle
  • vi har gode muligheder for videreuddannelse – det er noget vi går op i og afsætter ressourcer til
  • vi har fitnessrum i kælderen til fri afbenyttelse

Hvis du synes, det lyder som noget for dig, så skynd dig at søge stillingen. 

Hvis du gerne vil vide mere om stillingen og arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Arne Søreide på 2497 1503 eller netværkstekniker Mikael Reichl på 2060 3911.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 6. maj 2024

Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at digitalisere Danmarks største arbejdsplads. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, hvor du sammen med 400 ambitiøse kollegaer kan prøve kræfter med en bred palette af opgaver inden for IT, digitalisering og ny teknologi. Mød os på Koncernit.kk.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    emagine Consulting

    Projektleder med DORA erfaring

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Nyropsgade 3, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Vil du være med til at udvikle digitalisering i Københavns Kommune? Vi er engagerede i at udvikle og forbedre vores serviceydelser og processer gennem digital transformation. Du kommer med erfaringen ... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job