1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Sundheds- og Ældreministeriet

Dygtige fuldmægtige til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Center for Lægemidler og Internationale Forhold

Fuldtid

Permanent

Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2561751
|
Indrykket for 28 dage siden
Vil du arbejde for et fremtidssikret og velfungerende sundhedsvæsen? Har du interesse for politikudvikling nationalt og på EU-plan, regeringssager og lovgivningsarbejde? Og kunne du tænke dig at bidrage til højt politisk prioriterede områder, som bl.a. godkendelse og regulering af lægemidler, lægemiddelforsyningssikkerhed samt prioritering i sundhedsvæsnet? Så er du måske en af vores nye fuldmægtige i Center for Lægemidler og Internationale Forhold i Kontoret for Lægemidler.

Om Center for Lægemidler og Internationale Forhold
I Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejder vi for at styrke sammenhængskraften og fremme sundheden og velfærden i Danmark. Vi værner om borgernes frie valg og lige adgang til god forebyggelse og behandling. Vi arbejder for gode og ensartede kommunale og regionale rammevilkår, for flere sunde leveår, og for at sikre et robust sundhedsvæsen i udvikling. Vi bidrager til holdbar politikudvikling ved at inddrage omverdenen og skaber derigennem grundlaget for, at regeringen kan lave løsninger, der peger frem og kan føres ud i livet.

Kontoret for Lægemidler beskæftiger sig med en bred vifte af opgaver på lægemiddelområdet - nationalt og internationalt. Kontoret skal bl.a. i den kommende tid arbejde med etableringen af et nationalt prioriteringsråd, der skal sikre mest mulig sundhed for pengene. Andre spændende opgaver er arbejdet med at sikre forsyningen af lægemidler i krisesituationer, bidrage til bekæmpelse af antibiotikaresistens samt sikre rammerne for apotekersektoren. En stor del af kontorets lovgivning udspringer af EU-retten, hvorfor mange af kontorets opgaver også har en international dimension. Kontoret vil derfor i den kommende tid skulle beskæftige sig med EU-forhandlinger og implementering af EU-lovgivning og vil skulle bidrage til det danske EU-formandskab på lægemiddelområdet.

Din hverdag hos os
Som fuldmægtig vil du i samarbejde med gode kolleger understøtte kontorets opgaveløsning. Vi lægger vægt på, at du er dygtig og detaljeorienteret samtidig med at du har politisk flair og kan bidrage til at drive større sager og projekter sikkert i mål og levere gode sager til brug for ministeren. Kontoret har en bred portefølje, som bl.a. indeholder:

  • Politikudvikling og politiske udspil
  • Regeringssager
  • Minister- og folketingsbetjening
  • Forhandlinger og andre udviklingsforløb
  • Analysearbejde og udarbejdelse af ny lovgivning
  • Varetage danske interesser i EU.
Vi kan garantere spændende og samfundsrelevante opgaver – som står højt på den politiske dagsorden. Vi forventer, at du byder ind og bringer dine ideer i spil, og at du vil bidrage til kontorets faglige og sociale trivsel og udvikling. Du bliver en del af et hold med store ambitioner og højt til loftet. Vi lægger vægt på at understøtte hinanden i opgaveløsningen og sætter pris gode relationer og godt humør.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse fx cand.jur., cand.scient.adm. eller cand.scient.pol. og har viden om eller interesse for sundhedsområdet. Herudover forventer vi, at du kan holde mange bolde i luften, at du arbejder struktureret, målrettet og resultatorienteret med dine opgaver, samt at du vægter det gode samarbejde højt. Hvis du er nyuddannet, sørger vi for oplæring, så du kommer godt fra start i dit arbejdsliv.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har politisk flair
  • hurtigt kan sætte dig ind i nye problemstillinger og tænker i løsninger
  • har stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner
  • trives i en hverdag, der er travl og omskiftelig
  • fungerer godt med at tage ansvar såvel som at samarbejde med kolleger internt og eksternt
  • har en positiv tilgang, godt humør og masser af gå på mod.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et stærkt team med omkring 16 dygtige og engagerede kollegaer. Faglighed og tillid er kerneværdier i vores arbejde. Vi er nysgerrige og ambitiøse og løser vores opgaver ved at inddrage hinandens kompetencer for at skabe de bedst mulige resultater. Når du starter, sørger vi for, at du får en god introduktion til arbejdet og vores samarbejdspartnere. Vi bor på Slotsholmen med udsigt ud over vandet.

Om ansættelsen
Du bliver ansat som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Der er tale om to faste fuldtidsstillinger.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til kontorchef Henriette Benzon Bang på tlf.: 2010 1785. Send gerne en SMS – så kan vi aftale tidspunkt for et evt. opkald.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17 og vil blive indkaldt løbende. Du kan blive bedt om at løse en case i forbindelse med samtalen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement

    F2-ansvarlig til Fødevareministeriet

    Fuldtid

    Holbergsgade 6, 1057 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Landskronagade 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job