1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Roskilde
UDLØBET

Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade

Dygtige jurister til vigtig og spændende opgave med at sikre nye ejendomsvurderinger

Fuldtid

Permanent

Ny Østergade 7, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2545655
|
Indrykket for 43 dage siden
Trives du i en hverdag, hvor arbejdsdagene ikke er ens, og hvor du hele tiden bliver udfordret af nye juridiske problemstillinger, som skal afklares? Så er det dig, vi har brug for!

Fra sparring om juridiske problemstillinger til juridiske notater om forvaltningsretlige emner
Center for Jura er omdrejningspunkt for de juridiske afklaringer som er nødvendige for at Vurderingsstyrelsen kan sikre retvisende ejendomsvurderinger og dermed en retvisende beskatning. Vi hjælper hver dag vores dygtige kolleger med juridisk bistand, som gør dem i stand til at løse deres vigtige opgave med at udsende vurderinger af 2,3 mio. ejendomme.

Center for Jura løser både skattefaglige, vurderingsfaglige og forvaltningsretlige opgaver, dvs. alt fra ombudsmandsredegørelser, bistand til kvalitetssikring af foreløbige 2022-vurderinger til udarbejdelse af lovforslag, generel lovfortolkning og aktindsigter. For at lykkes har vi brug for endnu flere gode og dygtige kolleger. Så hvis du er klar på en spændende hverdag, hvor du er med til at spille en central rolle i udviklingen af praksis på området og hvor dagene ikke ligner hinanden for meget, så er det lige noget for dig.

Da vi er et tværgående center, løser vi langt størsteparten af vores opgaver i samarbejde med andre. Du skal altså kunne samarbejde med både egne ledere og medarbejdere, men skal også kunne indgå i tæt dialog med medarbejdere i andre styrelser og departementet.

Dygtige juridiske profiler med gode evner til at samarbejde
Da vi udvider antallet af medarbejdere i vores center, søger vi en række kolleger til at indgå i både vores forvaltningsretsteam og beskatningsteam, og vi er både interesseret i nyuddannede og erfarne profiler.

Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.(jur.) eller tilsvarende.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring fra eller interesse for at arbejde i en politisk styret organisation. Kendskab til eller interesse for den lovgivning og de retsområder, der er relevante for ejendomsvurderinger og ejendomsbeskatning, vil være en fordel, men det er ikke et krav for at komme i betragtning til stillingen. Ligesom det vil være en fordel, hvis du har kendskab til eller interesse for generel forvaltningsret og gerne aktindsigt efter offentlighedsloven.

Det væsentligste er, at du ønsker at specialisere dig inden for vores faglige områder, og at du har mod på at lære nyt. Det betyder også, at vi er opmærksomme på, at der er brug for hele tiden at sikre den nødvendige kompetenceudvikling af medarbejderne. Ligesom vi har et tværgående juridisk netværk, som sørger for spændende oplæg målrettet alle juristerne i Vurderingsstyrelsen.

Bliv en del af det gode kollegaskab i en organisation med muligheder
Din stilling er placeret i Center for Jura, som sidder fysisk på to lokationer i Roskilde og Aalborg. Centeret ledes af to kontorchefer - en på hver lokation. Der er i alt fire teams i centeret et vurderingsteam, et beskatningsteam, et forvaltningsretsteam og et lovkoordineringsteam og de fleste teams har medarbejdere på begge lokationer. Derfor foregår meget af samarbejdet også via teams eller pr. telefon.

Som jurist i Vurderingsstyrelsen er du med til at sikre det stærke juridiske fundament under de offentlige ejendomsvurderinger og ejendomsbeskatninger. Samarbejde, sparring og godt kollegaskab er nøglen til arbejdsglæde hos os. Vi hjælper hinanden og har en åben og uformel kommunikation. Det skaber trivsel og gør det sjovt at gå på arbejde.

Du vil opleve, at der er flere udviklingsmuligheder som jurist hos os. Du kan specialisere dig inden for afgrænsede områder, dygtiggøre dig som proces- eller projektdeltager/leder med den juridiske vinkel eller prøve kræfter med forskellige juridiske discipliner og dermed gå generalistvejen.

Der er en grundig on-boarding og vi arbejder på at sikre alle en god start, fagligt og socialt og uanset geografisk placering. Vi lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, så vi lykkes med et arbejdsliv i balance – også selvom tempoet i perioder er højt.

Om centeret
Vi er 23 fastansatte, fire studentermedhjælpere og to kontorchefer, størstedelen med en juridisk baggrund. De fleste sidder sammen i storrumskontor i Roskilde og vi har derudover en mindre gruppe på seks medarbejdere og to studentermedhjælpere i storrumskontor i Aalborg.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen”

senest mandag den 1. april 2024. Vi forventer at afholde samtalerne løbende med forventet ansættelse 1. juni 2024 eller snarest herefter.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anne Marie Karstoft Hertzum på telefon 72 37 77 35 eller fg. Kontorchef Peter Frederiksen på telefon 72 37 36 50.

Du skal være opmærksom på, at der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet reference og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted vil være Ny Østergade 9-11, 4000 Roskilde eller Vestre Havnepromenade 5-9, 9000 Aalborg. Skriv gerne i din ansøgning, hvor du ønsker ansættelse. Du skal forvente, at du skal møde fysisk i Roskilde min. en gang om måneden hvis du bliver ansat i Aalborg, og i forbindelse med en god opstart kan der være behov for et lidt større fremmøde i Roskilde, ligesom du som medarbejder i Roskilde også skal til Aalborg min. en gang i kvartalet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Sjælland
Jurist
Roskilde
Jura og retsvæsen
Sjælland
Jura og retsvæsen
Roskilde

Andre job der minder om dette

    db Roskilde C - Steen & Sørensen ApS

    db Roskilde C - Steen & Sørensen ApS

    Sagskoordinator søges til danbolig Roskilde-Lejre.

    Fuldtid

    Hersegade 6, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Struktureret sagskoordinator søges til danbolig Roskilde-Lejre - en af de mest sælgende ejendomsmæglere, beliggende i 4000 Roskilde*. Vi har forrygende travlt, og søger derfor endnu en, til vores dygt... Læs mere
    db Roskilde C - Steen & Sørensen ApS

    Fuldtid

    Ny Østergade 11, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job