1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Odense
UDLØBET

Syddansk Universitet

Dygtige økonomer til økonomistyring på Syddansk Universitet

Fuldtid

Permanent

Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2563041
|
Indrykket for 27 dage siden

Økonomiservice på SDU søger 3 nye kolleger til spændende og alsidige jobs med fokus på økonomistyring og budgetlægning.  

Om jobbet   

Til understøttelse af arbejdet med økonomistyring på SDU søger vi 3 nye kolleger til Budget – en afdeling under Økonomiservice. Som ansat i Budget kommer du til at befinde dig i centrum af en dynamisk organisation, som løbende skal tilpasse sig forandringer i den dagsorden og de rammer, der bliver sat for universiteternes drift. En ting, der dog ikke forandrer sig, er vores ambition om at levere økonomistyring af høj kvalitet. 

Den høje kvalitet bygger vi primært gennem dialog med fagområderne, intern kollegial sparring og valid dataunderstøttelse. Du vil blive en del af et af vores to økonomistyringsteams, som hver tæller 3-5 kolleger + en teamleder, og som har ansvaret for at understøtte universitetets hovedområder i forhold til økonomistyring, budgetlægning og opfølgning. 

Fakulteterne varetager forskning og undervisning for sundhedsvidenskab, naturvidenskab, teknik, samfundsvidenskab og humaniora. Fællesadministrationen varetager driftsmæssigt centrale områder for universitetet som Teknisk Service, Studieservice, HR, IT med flere. Du får tilknyttet dine egne ansvarsområder og bliver bindeleddet i dialogen om økonomistyringen, varetager den løbende budgettering og er sparringspartner om driftsrelaterede problemstillinger. 

Du skal primært arbejde selvstændigt, men tager det som en selvfølge, at de bedste løsninger findes i tæt samarbejde med det øvrige team og med nøglepersonerne på de respektive områder.

Du vil blandt andet løse opgaver som: 

  • Budgetlægning, planlægning og opfølgning/controlling
  • Tæt dialog med ledelse og ressourcepersoner på dine ansvarsområder
  • Ledelsesrapportering, herunder bidrag til universitetets samlede økonomirapportering
  • Økonomiske analyser, formidling og ledelsessparring
  • Udvikling af værktøjer, der bruges i økonomistyringen

Afhængigt af dine kompetencer og interesseområder vil du efterhånden blive inddraget i tværgående, økonomiske opgaver og analyser på universitetsniveau. 

Om dig

  • Du har en relevant økonomiuddannelse, fx cand.oecon., cand.merc., eller har opbygget et tilsvarende niveau igennem din karriere
  • Du har erfaring fra en tilsvarende stilling i en større organisation/virksomhed
  • Du er god til at samarbejde og kommunikere på alle niveauer i organisationen
  • Du kan navigere i et tværfagligt miljø og imellem forskellige interessenter
  • Du er selvstændig, tager initiativ og følger opgaverne til dørs
  • Du kan prioritere og arbejde systematisk, også indenfor en stram deadline
  • Du er udviklingsorienteret, men trives med også at have en fast portefølje af driftsopgaver
  • Du er talmenneske, rutineret bruger af Excel og har blik for detaljen 

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job 
  • Udviklings- og udfoldelsesmuligheder både fagligt og personligt
  • En moderne arbejdsplads med en vigtig mission og i konstant udvikling
  • Engagerede og dynamiske kolleger
  • Grundig oplæring og introduktion og masser af faglig sparring
  • En alsidig hverdag og mulighed for at vise initiativ og finde løsninger
  • Godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for faste hjemmearbejdsdage
  • Adgang til SDU’s øvrige vifte af medarbejdertilbud
     

Om Økonomiservice og Budget

Økonomiservice er Syddansk Universitets centrale økonomifunktion og består af ca. 75 medarbejdere fordelt på 5 afdelinger. Økonomiservices opgave er at servicere fakulteter og øvrige hovedområder, universitetets ledelse samt bestyrelse. 

Budget er en enhed i Økonomiservice, hvor 18 gode kolleger incl. en budgetchef glæder os til at tage godt imod dig. Enhedens kerneopgaver er budgettering, økonomistyring, afrapportering, analyser, prognosearbejde og ledelsesinformation – alt sammen med grundlag i høj kvalitet og gennemført dataunderstøttelse.

Det praktiske

Der er tale om faste stillinger på 37 timer/uge. 

Tiltrædelse 1. juni 2024 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist er 17. april 2024 kl. 23.59.59. 

Ansættelsessamtaler afholdes d. 25. og 26. april 2024.

For yderligere oplysninger om stillingen kan der rettes henvendelse til chefkonsulent Michael Midtgaard-Jensen, tlf. 65 50 30 98 eller budgetchef Linda DaCosta, tlf. 51 37 37 64.

Ansættelse finder sted i henhold til aftale mellem Finansministeriet og gældende overenskomst.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonom
Syddanmark
Økonom
Odense
Økonomi
Syddanmark
Økonomi
Odense

Andre job der minder om dette

    Stadsrevisionen ApS

    Bogholder Med Speciale I Daglig Bogføring Af Mindre Og Mellemstore Virksomheder

    Fuldtid

    5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Sanderumvej 16, 5250 Odense SV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Risingsvej 61, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonom
Syddanmark
Økonom
Odense
Økonomi
Syddanmark
Økonomi
Odense