1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København
UDLØBET

BBU Nørrebro-Bispebjerg - Distrikt Nørrefælled-Lundehus

Dygtige og erfarne børne- og ungerådgivere til Borgercenter Børn og Unge, Nørrebro-Bispebjerg

Fuldtid

Permanent

Kapelvej 47, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Ejendomme og Indkøb
ID: 2551748
|
Indrykket for 38 dage siden

Vi søger dygtige og erfarne børne- og ungerådgivere, som vil være med til at implementere Barnets Lov - kunne det være dig?

Borgercenter Børn og Unge, Nørrebro-Bispebjerg, ønsker i forbindelse med implementering af Barnets Lov at ansætte yderligere børne- og ungerådgivere, så vi kan skabe bedre muligheder for kontinuitet i sagsbehandlingen fx ved makkerskaber omkring konkrete sager, og hermed øge kontakt til og tilgængelighed for borgerne. Du vil således skulle bidrage med din viden og erfaring, så vi sammen kan udvikle vores praksis indenfor Barnets Lov.

Lidt om os
Vi er otte afdelinger, hvor de fem afdelinger er distrikter, som er geografisk lagt omkring to folkeskoler. Det er i et distrikt, hvor du som børne- og ungerådgiver tilknyttes. Du vil her være i tæt samarbejde med øvrige børne- og ungerådgivere, samt daginstitutionssocialrådgiver, skolesocialrådgiver, skolefamiliekonsulent og fremskudt familiebehandler. Derudover har vi afdelingen, Styrket Modtagelse, som er enhedens ”indgang”, samt afdelingerne, Familiehus og Kontaktperson & Forebyggelse. Hver afdeling har en afdelingslederleder og en til tre teamledere tilknyttet.   

Vi arbejder med udgangspunkt i ICS (Integrated Children’s System) og ud fra en løsningsfokuseret tilgang. Vi samarbejder med skolerne, klubberne, institutionerne, helhedsplanerne, de frivillige organisationer, borgerens netværk, naboer, og alle andre, som kan og vil være med til at skabe en forandring for udsatte børn og unge.

Vi er en tværfaglig og ambitiøs afdeling med høj faglighed, som er optaget af, hvordan vi gør hinanden dygtigere, og hvordan vi sammen skaber de bedste og mest holdbare forandringer for og med vores borgere, samtidig med at vi vægter borgernes retssikkerhed højt. Vi har fokus på og prioriterer udvikling og samarbejde. Derudover er vi en afdeling, der kan lide at have det sjovt sammen, og hvor trivslen er høj.

Vi søger kollegaer, der

  • er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller lignende
  • har erfaring med myndighedsarbejdet på børne- og/eller ungeområdet
  • tænker kreativt, inddragende og i muligheder indenfor den økonomiske ramme
  • kan arbejde i både monofaglige og tværfaglige fællesskaber
  • kan planlægge og strukturere sit arbejde i et meget fleksibelt arbejdsmiljø
  • kan bevare overblikket og handle konstruktivt i pressede situationer og kan håndtere at planer må ændres, når dagen ender anderledes, end forventet
  • gerne med kendskab til DUBU og ICS-metoden.

Vi tilbyder

  • Et arbejde med høj grad af indflydelse og medansvar
  • Vi har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet, hvilket vi forventer du knytter an til
  • Et arbejdsfællesskab, som bygger på sparring, indflydelse og udvikling
  • En arbejdsplads i en historisk bygning, med bl.a. en lækker kantineordning, personaleforening, mulighed for motion i arbejdstiden etc.
  • Et godt socialt og humoristisk arbejdsmiljø

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er fuldtids stillinger på 37 timer ugentligt og med ansættelse fra 1. juni 2024 eller snarest derefter.   

Ansættelserne er i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Vi indhenter udvidet børne- og straffeattest samt udvidede referencer som led i ansættelserne.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingerne eller vores arbejdsplads, så kan du kontakte afdelingsleder Stine Nielsen på 2673 4024.

Borgercenter Børn og Unge, Nørrebro-Bispebjerg ligger på Kapelvej, 2200 København, i en historisk bygning Sankt Joseph tæt på Søerne, Metro og bus.

For yderligere oplysninger om vores arbejdsplads klik på dette link: https://www.video.kk.dk/video/75740808/rekrutteringsvideo-bbu

Ansøgningen skal være på én side, og CV vedlægges. Der skal ikke medsendes udtalelser, eksamenspapirer mv. - dette rekvireres evt. efterfølgende.

Vi glæder os til at møde dig!

Søg via linket senest mandag den 8. april 2024
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 17.

Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier, med behov for støtte, selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.

Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel på www.socialjob.kk.dk.”

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
København
Socialrådgiver
Hovedstaden
Offentlig administration
København
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Rekruttering og Match samt Akut Team

    Familieplejekonsulent til Familieplejen København

    Fuldtid

    Svendborggade 5, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Genopslag Er du familieplejekonsulent? Søger du nye faglige udfordringer på en dynamisk arbejdsplads, og har du erfaring med familieplejeområdet? Så er dette spændende job måske noget for dig. Som fam... Læs mere
    Københavns Ejendomme og Indkøb

    Fuldtid

    Digevej 110, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    FOA - Fag og Arbejde

    Fuldtid

    Staunings Plads 1, 1607 København V, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Hvis du har et ønske om at hjælpe FOAs medlemmer med deres sager ved arbejdsskademyndighederne, så er det dig, vi leder efter. FOA søger en sagsbehandler eller konsulent med stor erfaring inden for be... Læs mere
    FOA - Fag og Arbejde

    Deltid

    Dybbølsgade 41, 1721 København V, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job