1. Alle Job
  2. Industri
  3. Aarhus

Smedegaard HR

Elektroniktekniker til Batteristyresystemer

Fuldtid

Permanent

Gjellerupvej 89, 8230 Aarhus, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2582304
|
Indrykket for 14 dage siden

• Fremtidens grønne energiløsninger • Elektronik • BMS (Battery Management System) • Udvikling • Test • Fejlsøgning • Aarhus

  • Drives du af at udvikle og teste elektronisk udstyr samt bruge testprogrammer til at fejlfinde, således at du sikrer høj kvalitet, som resulterer i optimale slutprodukter?
  • Vil du sætte et kæmpeaftryk på, hvordan virksomheden kører projekter og få god mulighed for at udvikle dig i nye retninger gennem jobbet?

Samfundet bliver elektrificeret i disse år, og markedet for batterier og batteriteknologi vokser kraftigt. Denne vækst afspejles tydeligt i ordrebøgerne hos WS Technicals A/S. Derfor søger vi nu en Elektroniktekniker til udviklingsteamet.

Du har nu muligheden for at blive en del af et ungt og velkonsolideret team i en succesfuld og hurtigt voksende virksomhed, hvor der er særdeles gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Vækstvirksomhed med mange ordrer i bogen

WS Technicals A/S, der er beliggende i Aarhus, er en mindre virksomhed, der er velkonsolideret, dynamisk og udviklingsorienteret og omsætter for et trecifret millionbeløb. Virksomheden arbejder i hjertet af den grønne omstilling med udvikling, fremstilling og leverance af Lithium batterisystemer til kunder i industrien.

Med en topmoderne produktion i udlandet og med salg, udvikling, lager og produktsupport i Danmark leveres til kunder indenfor bl.a. robot og automation samt transport og logistik. Målsætningen at være den mest kompetente udviklingspartner og den foretrukne leverandør af batterisystemer i Europa.

En afvekslende hverdag, hvor samarbejde og teknisk detektivarbejde er i højsædet

Som Elektroniktekniker kan din hverdag bestå af mangeartede tekniske opgaver. Du bliver du en del af et fagligt, velfunderet udviklingsteam, får reference til afdelingslederen og tæt samarbejde med software, hardware og design.

Du får base på virksomhedens lokation i Aarhus tæt ved motorvejen, og du får en spændende hverdag med mulighed for at grave dig ned i komplekse opgaver og udføre teknisk detektivarbejde indenfor nedenstående områder:

  • Udvikle, opsætte og teste nye elektroniske batteristyresystemer og dermed batteripakker
  • Fejlsøge og fejlafhjælpe på eksisterende elektronisk udstyr og batteristyresystemer
  • Designe og tegne el-diagrammer sammen med teknisk afdeling
  • Vedligeholde BMS konfigurationer sammen med produktionsteamet og bygge opsætninger til produktionsteamet
  • Validere og udarbejde teknisk dokumentation i forhold til systemets opbygning
  • Indgå i udviklingsprojekter på tværs og samarbejde med dine kolleger om nye batteripakker til kunder

Du vil få en grundig oplæring i, hvordan batterier og ladere er opbygget samt indføring i virksomhedens processer og arbejdsgange. Hverdagen hos WS Technicals er meget afvekslende, og to arbejdsuger er sjældent ens.

Kvalitetsbevidst holdspiller med fagligheden i orden

Du kan være uddannet elektronikfagtekniker, elektronikmekaniker automatiktekniker eller måske har du en helt anden el-teknisk baggrund, som har ledt dig ind i produktionsverdenen. Du har minimum 3 års erfaring med test, fejlsøgning og reparation på komponentniveau fra en tilsvarende stilling og brænder for en hverdag, hvor du håndterer tekniske produkter af høj kompleksitet og kvalitet.

Du er initiativrig og løsningsorienteret og trives bedst i et miljø, hvor du skal tænke selv og har indflydelse på, hvordan virksomheden i fællesskab leverer det bedste resultat til kunderne. Som person er du nysgerrig, omgængelig og pligtopfyldende.

Du er vant til at anvende Officepakken, og dine færdigheder i både skriftlig og mundtlig dansk og engelsk er gode.

En ung og bæredygtig virksomhed i stærk vækst

  • Du får en stilling, der giver dig mulighed for stor faglig udvikling i takt med at virksomheden vækster
  • Selvstændighed og stor grad af frihed i opgaveløsningen til at udtænke de bedste løsninger
  • En virksomhed med nytænkning og handling
  • Du bliver en del af et dynamisk og uformelt team, hvor du vil opleve stor grad af sparring i hverdagen, humor og et stærkt socialt sammenhold, god frokostordning, og hvor du og kollegerne jævnligt inviteres til arrangementer på fx restaurant, til pool/bowling, på bar og go-cart
  • Attraktiv løn og gode arbejdsvilkår

Interesseret

Lyder jobbet som noget for dig. Så upload dit CV til Smedegaard HR ved at benytte knappen mærket ”Søg stillingen”. Du behøver ikke sende en ansøgning. CV’er behandles løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruiter Christina Smedegaard på telefon +45 42801050. Vi glæder os til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Elektroniktekniker
Aarhus
Elektroniktekniker
Midtjylland
Ingeniør og naturvidenskab
Aarhus
Ingeniør og naturvidenskab
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    JobTeam A/S

    Vi søger en elektromekaniker nær Aarhus

    Fuldtid

    Gunnar Clausens Vej 68, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

    Fuldtid

    Åbogade 15, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job